Joba 32
1 nAa le nijihetse tsy nanoiñe Iobe indaty telo rey, ie nivañoñe am-pihaino’e avao.
De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
2 Niforoforo amy zao ty haboseha’ i Elihò ana’ i Barakele ana’ i Bozý nte-Rame; niforoforoe’e t’Iobe amy t’ie mañatò-vatañe añatrefan’ Añahare,
Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
3 nahabosek’ aze ka i rañe’ Iobe telo rey amy te tsy nahavale, fe ndra namatse Iobe.
og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
4 Ie amy zao, nandiñe ty hazoke’ iareoy t’i Eliho vaho nisaontsy am’Iobe.
Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
5 Aa ie nioni’ i Eliho te tsy aman-katoi’e ty falie’ indaty telo rey, le nifombo an-kaboseke.
Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
6 Aa le nanoiñe ami’ty hoe t’i Eliho ana’ i Barakele ana’ i Bozý: Toe tora’e an-taoñe iraho, androanavy nahareo; le nihemban-draho tsy nahavany hitaroñe ty heveko.
Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
7 Hoe iraho: O androo ro hilañoñe, ty hamaro taoñe ro hañoke hihitse.
Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
8 Fe i arofo am’ondatioy, naho i kofòn’ El-Sadaiy ty manolo-kilala am’iareo.
Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
9 Tsy t’ie antetse ro mahihitse, tsy te zoke ro mahilala ty hatò.
De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
10 Aa le hoe iraho, Janjiño; hitaroñe o entakoo ka.
Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
11 Ie zao, nahaliñe o asa’ areoo iraho, tsinanoko o niereñerea’ areoo, ie nitsikarahe’areo ty ho lañoneñe.
Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
12 Toe nitsendreñe anahareo iraho, fe leo raike tsy nahafandietse Iobe, ndra raik’ ama’ areo tsy nahavale o enta’eo.
Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
13 Ko manao ty hoe: Nitendreke hihitse zahay; ho roahen’ Añahare, fa tsy ondaty.
Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
14 Tsy nalaha’e amako o saontsi’eo, vaho tsy o lañona’areoo ty hatoiko.
Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
15 Angoae iereo, tsy mamale ka; nijiañe ty saontsi’ iareo.
De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
16 Aa handiñe avao hao iraho? ie nijohañe, tsy mahafanoiñe.
Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
17 Hivaleako ka ami’ty ahiko; hitaroñe ty heveko.
Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
18 Toe lifo-bolan-draho; manjitse ahy ty trok’ amako atoa.
For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
19 Toe manahake ty divay tsy amam-pikofò’e ty troko, fa hiporitsake hoe zonjòn-divay vao.
Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
20 Adono hivolan-draho hanintsiñako; Apoho hanoka-tsoñy hitoiñako.
Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
21 Ehe te tsy eo ty ho rihieko, ndra t’indaty ho lombofeko.
Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
22 Tsy haiko ty mitsiriry fa ho nasintan’ Andrianamboatse aniany.
for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
