Joba 30
1 Fe itsikihan-jaiko henaneo, ie tsy ho nimeiko hindrezan-droae’ iareo o amboan’ añondrikoo.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Eka! hataoko ino’ ty herin-taña’ iareo? Ie fa modo ty hagañ’oza’ iareo?
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Miheahea naho poie’e vaho saliko iereo, draote’ iereo ty tane kànkañe ie nimontoñe naho tanan-taolo te omale.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Tsindrohe’ iereo ty aña-mafaitse miharo vahon-tsoy, fihina’iareo ty vahan-jañapoly.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Sinoik’ an-drolongo’e iareo, nikoraheñe hoe t’ie malaso.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
6 Aa le mimoneñe am-bavatane mampangebahebak’ ao iereo, an-dakatom-bato naho an-kadahan-tane ao.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Mikoaike boak’an-drongoñe ao, mihimpok’ añ’antak’ ao.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Anan-dagola, anake po-tahinañe, nasiotsiotse amy taney.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 Bekobekoe’ iareo iraho henaneo toe fandrabioña’ iareo.
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Heje’ iereo vintañe, ihankaña’ iareo, tsy apo’ iareo ty mandrora an-tareheko.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Amy te navotso’e ty tàlem-pale’e le nitrofahe’e iraho, vaho ahifi’ iereo laboridy te miatrek’ ahy.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Mitroatse an-kavanako eo o tora’eo; fehefehè’ iereo o tombokoo vaho atroa’ iareo amako ty satam- pandrotsaha’ iareo.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
13 Trobotroboe’ iereo o lalakoo, indrà’ iareo amako o feh’ ohatseo, ndra t’ie tsy amam-pañolotse.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Mizilike hoe mb’an-jeba’e mitañataña ao iareo; Iboroboñafa’ iareo i rinotsakey le mikidiadia’ mb’etoy.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Natolik’ amako o fampirevendreveñañeo; heañe’ iereo hoe tioke ty asiko; fa nihelañe añe hoe rahoñe ty fandrombahako.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 Ie henaneo, fa nadoañe amako ato ty fiaiko; fa mifelek’ ahy o andro nanotriañe ahikoo.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Tsipohe’e haleñe o taolakoo, vaho tsy mitofa ty fikotekotehañe ahy.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Mampiroñaroña o sikikoo i fañindra’e mafey vaho vihine’e iraho manahake i kolen’ akanjokoy.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Fa navokovoko’e am-potak’ ao iraho, le ninjare hoe lavenoke naho deboke.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 Mikaik’ imba ama’o raho fe tsy toiñe’o; miongake fe angarefa’o.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
21 Toe mpampisoañe ahy irehe: an-kaozaram-pità’o ty isareraha’o.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
22 Ampionjone’o mb’amy tiokey mb’eo, naho ampiningira’o, fe atrana’o amy tio-beiy.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Apotako t’ie hasese’o mb’an-kavetrahañe mb’eo, mb’añ’anjombam-pifañaoña’ ze kila veloñe.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 Aa tsy hañity ty fità’e hao ty am-botrim-piantoañe eo? tsy hikoik’ imba hao t’ie mizò hekoheko?
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
25 Tsy nitañiako hao ty nian-kòheke? Tsy nampihontoke ty troko hao o rarakeo?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Izaho nitama hasoa, pok’eo ty raty; ie nandiñe hazavàñe nihohohe’ ty ieñe.
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
27 Mikokèntrekokèntreñe ty añovako ao le tsy mitofa; atreatrén-tsan-kasotriañe.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Mijarabajaraba añ’ ieñe ao tsy amam-panjirik’ andro, miongak’ am-pivory naho mikaik’ imba.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
29 Fa rahalahim-panaloke iraho, rañe’ o voron-tsatrañeo.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Mikò-mainte amako ty holiko, mitsovovoke o taolakoo ami’ty hasilo’e.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Aa le mivali-ko feon-kontoke ty marovaniko, naho feom-pandala ty soliko
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
