Joba 3
1 Modo Izay le nanoka-palie t’Iobe namatse i andro’ey,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 hoe ty nilañone’ Iobe:
og Job tog til Orde og sagde:
3 Ehe te ho mongoreñe ty andro nahatoly ahiko, naho ty haleñe nanoeñe ty hoe: Inao, niareñe lahilahy.
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Ehe te ho ieñe i andro zay; lonike te tsy ho vazohon’ Añahare boak’ ambone ao, vaho tsy hipisaña’ ty hazavàñe.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Ehe t’ie ho tsepahe’ ty hamoromoroñañe naho ty talinjon-kavilasy; lonike te hitozòhan-drahoñe; ee te hampirevendreveñe aze ze fonga mahamainten-gero’ i àndroy
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Le i haleñe zay: hiambotrahan-kamoromoroñañe, tsy hitrao-pirebeke amo andro’ i taoñeio; tsy hizilik’ ami’ty ia’ o volañeo.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 Hete! ehe ho beitsiterake i haleñe zay, tsy himoaham-peon-kafaleañe.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Ee te hamatse aze o mpamoiñ’ androo, o veka’e hampibarakaoke i fañaneñeio,
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Ho maieñe abey o vasiañe am-palipalitsieñeo: angao re hipay hazavàñe fa tsy hahatrea; ee t’ie tsy ho sambae’ ty holimaso’ i maraiñey;
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 amy te tsy narindri’e i lalan-koviñey, naho tsy nakafi’e amo masokoo ty hasotriañe.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Ino ty tsy nahasimb’ ahy an-koviñe ao? Akore te tsy namoeako fiay te niboloañe?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Ino ty nandrambesa’ o ongotseo ahiko? naho o fatroa ninonoakoo?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Ie ho nihity ampitsiñañe ao; ho niroro naho nitofa avao,
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 mindre amo mpanjakao naho o mpisafiri’ ty tane toio, o mamboatse hakoahañe ho am-bata’eo;
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 naho o ana-donak’ amam-bolamenao, o mameno akiba am-bolafotio:
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 hera ho nanahake ty tsi-ambolañe naetake, anak’ ajaja niboloañe mboe lia’e tsy nahatrea hazavàñe.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Ao ty fitroara’ o lo-tserekeo amo firohandroha’eo; ao ka ty fitofà’ o màmakeo.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Mitraok’ am-pierañerañañe o mpirohio, tsy mahajanjiñe ty fiarañanaña’ i mpamorekekey.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Ao ty bey naho ty kede: vaho votsotse amy talè’ey ty ondevo.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Ino ty añomezan-kazavàñe ty misotry, naho ty haveloñe amo mafaitse añ’ova’eo?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 ze mitama hihomake, fe tsy avy, ie tsikaraheñe mandikoatse o vara mietakeo;
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 o mandia taroba naho mirebeke t’ie nahatendreke kiborio?
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 [Ino ty anoloran-kazavàñe] amy t’indaty nietahan-dalañe, ie nigoloboñen’Añahare?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Misolo ty fihinanako ty fiselekaiñako, vaho midoañe hoe rano ty fitoreoko.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 Amy te mifetsak’ amako o mampangebahebak’ ahikoo, naho mivovo amako i ihembañakoy,
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 tsy mierañeran-draho, tsy mipendreñe, tsy mitsiñe fa pok’eo ty hekoheko.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
