Joba 29

1 Tinoi’Iobe i lañona’ey, ami’ty hoe:

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 Ee t’ie nanahake o volañeo, naho o andro narovan’ Añahare ahikoo;

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 ie niiloilo ambone’ lohako eo ty failo’e, naho i hazavà’ey ty nirangako añ’ieñe ao;

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 ie tañ’andro naha añoñ’ay ahy, vaho tambone’ kibohoko eo ty firañetan’ Añahare;

som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 ie mbe tamako t’i El-Sadai, naho niarikoboñ’ ahy o keleiakoo;

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 ie nisasan-kendron-dronono o liakoo, vaho nadoandoa’ o vatoo amako ty menake!

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 Ie niakatse mb’an-dalambein-drova mb’eo iraho, ie rinambeko antameañe eo i fitobohakoy.

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.

8 Nisitak’ ahiko o ajalahio te zoeñe, songa niongake ty bey vaho nijohañe;

Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 Nitroatse ami’ty fivesoveso’e o roandriañeo vaho nitàm-palie.

Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,

10 Nianjiñe ty fiarañanaña’ o roandriañeo, le nipitek’ an-dañilañy o famele’eo.

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 Ie jinanjin-dravembia, le natao’e haha iraho, ie niisam-pihaino, le nitalily ahy;

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.

12 amy te rinombako ty rarake nikai-drombake, i bode-rae tsy amam-pañimbay.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 Nivotrak’ amako ty tata’ i nipetrokey, vaho nampisaboeko an-kaehake ty arofo’ o vantotseo.

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 Niombeako ty havantañañe, le nisalora’e; nanahake ty sabaka reke-tsarimbo ty havañonako.

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 Ni-fihaino ami’ty fey iraho, naho fandia amo kepekeo.

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 Ni-rae’ o poie’eo, vaho nitsikaraheko ty nipaia’ i alik’amakoy.

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 Pinekako ty famotsi’ o tsereheñeo naho tinavako amo nife’eo i nitsindrohe’ey.

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 Le hoe ty fitsakoreako, t’ie hikenkañe añ’akibako ao, naho hampimiràko amo faseñeo ty androko;

Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;

19 mitsiriaria mb’an-drano o vahakoo vaho mialeñe amo tsampakoo ty zono.

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 Vao amako nainai’e ty engeko, vaoeñe an-tañako ao ty faleko.

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«

21 Nijanjiñe naho nandiñe ahy ondatio, nianjiñe t’ie namereako.

Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;

22 Ie nilañon-draho, tsy nisaontsy iereo, nitsopatsopak’ am’iereo o entakoo.

ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;

23 Hoe orañe ty nandiñisa’ iareo ahiko; ie nipaña-palie hoe aman’ oram-panjaka.

de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.

24 Nisomilahako t’ie tsy niantoke; le tsy nazè’ iereo ty filoeloean-tareheko.

Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.

25 Jinoboko ty lala hombà’ iareo vaho nitoboke hoe talè, nimoneñe hoe mpanjaka ami’ty borizà’e, manahake ty mpañohòm-pandala.

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.