Joba 28
1 Toe ao ty lakato fitsikaraham-bolafoty naho ty toem-pitranaham-bolamena.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Akareñe an-debok’ ao ty viñe, le tranaheñe am-bongam-bato ty torisike.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Fongore’e ty ieñe, tsikarahe’e pak’ am-para-piefera’e ao ty vato, an-kamoromoroñañe naho an-talinjon-kavilasy ao.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Anokafa’e lalam-pigodañañe, lavi-pimoneñañe; andikofam-pandia, miradorado ao, mitsikadròtse lavits’ ondaty.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Ty tane toy, ama’e ty iboaha’ ty mahakama; ambane’e ao hoe trobotroboen’ afo.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Angalan-tsafira o vato’eo, naho volamena an-debo’e ao.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Tsy hay o voro-pamaokeo i lalañey; tsy trea’ ty maso’ i hitikitikey.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Tsy nilià’ o bibi-ly mpireñetseo; mbe tsy nipiapia ambone’e eo ty liona.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Ahiti’e mb’amo vato-pilakeo ty fità’e vaho avalitaboa’e reke-bahatse o vohitseo.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Kaohe’e amo vatoo ty talàha vaho oni-pihaino’e ze atao vara.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Sebaña’e o torahañeo tsy hiorike; aboa’e mb’an-kazavàñe o raha nikafitseo.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Fe aia ty hahaoniñañe hihitse? Aia ka ty toe’ o hilalao?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Tsy fohi’ondaty ty vili’e, toe tsy tendrek’ an-tane’ o veloñeo.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 hoe i lalekey, Tsy amako atoa; le hoe i riakey, Tsy amako etoa.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Tsy ikaloam-bolamena, vaho tsy andanjàm-bolafoty.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Tsy añoharañe ami’ty volamena’ i Ofire, ndra an-tsohame sarotse ndra safira.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Tsy añirinkiriña’ ty volamena ndra ty kristaly, tsy tsalohem-panake volamena ki’e.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Tsy ivolañañe ty vaton-driake ndra vato-soa; ambone’ o hangeo ty fikaloan-kihitse.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Tsy oharañe ama’e ty pit-dae’ i Kose, tsy ibalibalihem-bolamena hiringiri’e.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Hirik’ aia arè o hihitseo? Vaho aia ty toe’ o hilalao?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Ie mikafits’ am-pihaino’ ze atao veloñe, vaho mietak’ amo voron-tiokeo.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Hoe ty Tsikeokeoke naho i Havilasy: fa nahatsanon-talily aze o sofi’aio.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Arofoanan’ Añahare i lala’ey, fohi’e ka i toe’ey.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Jilove’e pak’ añ’olo’ ty tane toy, vazoho’e ze he’e ambanen-dikerañe ao.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Ie nanolora’e lanja o tiokeo, vaho nanjara’e an-kapoake o ranoo;
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 ie nafepè’e o orañeo, naho ty lala’ o helats’ampiñeo;
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 Le nivazohoe’e, nitseize’e; najado’e vaho tsinikara’e.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Le hoe re am’ondatio, Inao: Ty fañeveñañe amy Talè, Izay ro hihitse; ty fisitahañe an-karatiañe ro hilala.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
