Joba 27
1 Tinovo’ Iobe amy lañona’ey ty hoe:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Kanao veloñe t’i Andrianañahare, nitavañe ty zoko; naho i El-Sadai nampafaitse ty troko,
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 ie mbe amako ty fiaiko, naho an-doak’ oroko ao ty kofòn’ Añahare,
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 le lia’e tsy hañoratse o soñikoo, vaho tsy hiñeoñeo famañahiañe ty lelako.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Sondia’e te hiantofako ho to ty anahareo; ampara’ te hivetrake, tsy hapitsoko amako ty fahitiko.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Ho faharako ty havañonako vaho tsy havotsoko; leo raik’ amo androkoo tsy inje’ ty troko.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Ee te hanahake o tsereheñeo o malaiñe ahikoo, naho ho hambañe ami’ty tsivokatse ty mitroatse amako.
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Ino ty fitamà’ ty tsy aman-Kake, t’ie naito, ie tsoahen’ Añahare ty fiai’e?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Ho janjiñen’Añahare hao ty fikoia’e ie mivovo ama’e ty hankàñe?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Hifalea’e hao t’i El-Sadai? Ho kanjie’e nainai’e hao t’i Andrianañahare?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Hampandrendreheko anahareo ty fitàn’ Añahare; tsy eo ty hapoko ty amy El-Sadai.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Toe fonga nahaisake nahareo, akore arè t’ie mitsingevongevo?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 Intoy ty toly tsaharen’ Añahare amo tsereheñeo, ty lova azotso’ i El-Sadai amo mampangebahebakeo;
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Ndra firefire o ana’eo le ho amy fibaray avao; le lia’e tsy ho enen-kaneñe o tarira’eo.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Halente’ ty kiria o sehanga’eo, le tsy hahafandala o ramavoi’iareoo.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Ndra te ampitoabore’e hoe deboke ty volafoty, naho avotri’e hoe lietse o saroñeo—
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 ndra te ihentseña’e, ho sikina’ o vantañeo, vaho hifanjarà’ o malio-tahiñeo i volafotiy.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Tsene’e hoe fararotse ty akiba’e, hoe kibohotse faorem-pigaritse.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Reketse vara t’ie màndre, fe tsy hamokatse ka; ie mañente, tsy eo.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Imbotraha’ ty firevendreveñañe hoe sorotombake; itavaña’ ty tangololahy haleñe.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Ahela’ i tiok’ atiñanañey; le añe re; naviovio’ i tiobeiy amy toe’ey.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Eka mihiririñe mb’ama’e le tsy apo’e; himanea’e ty hipoliotse am’pità’e.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 Ho tehafam-pitàñe, ho kosasaheñe hiakatse i toe’ey.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
