Joba 27

1 Tinovo’ Iobe amy lañona’ey ty hoe:

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 Kanao veloñe t’i Andrianañahare, nitavañe ty zoko; naho i El-Sadai nampafaitse ty troko,

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 ie mbe amako ty fiaiko, naho an-doak’ oroko ao ty kofòn’ Añahare,

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 le lia’e tsy hañoratse o soñikoo, vaho tsy hiñeoñeo famañahiañe ty lelako.

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 Sondia’e te hiantofako ho to ty anahareo; ampara’ te hivetrake, tsy hapitsoko amako ty fahitiko.

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 Ho faharako ty havañonako vaho tsy havotsoko; leo raik’ amo androkoo tsy inje’ ty troko.

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 Ee te hanahake o tsereheñeo o malaiñe ahikoo, naho ho hambañe ami’ty tsivokatse ty mitroatse amako.

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 Ino ty fitamà’ ty tsy aman-Kake, t’ie naito, ie tsoahen’ Añahare ty fiai’e?

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 Ho janjiñen’Añahare hao ty fikoia’e ie mivovo ama’e ty hankàñe?

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 Hifalea’e hao t’i El-Sadai? Ho kanjie’e nainai’e hao t’i Andrianañahare?

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 Hampandrendreheko anahareo ty fitàn’ Añahare; tsy eo ty hapoko ty amy El-Sadai.

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 Toe fonga nahaisake nahareo, akore arè t’ie mitsingevongevo?

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 Intoy ty toly tsaharen’ Añahare amo tsereheñeo, ty lova azotso’ i El-Sadai amo mampangebahebakeo;

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 Ndra firefire o ana’eo le ho amy fibaray avao; le lia’e tsy ho enen-kaneñe o tarira’eo.

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 Halente’ ty kiria o sehanga’eo, le tsy hahafandala o ramavoi’iareoo.

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 Ndra te ampitoabore’e hoe deboke ty volafoty, naho avotri’e hoe lietse o saroñeo—

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 ndra te ihentseña’e, ho sikina’ o vantañeo, vaho hifanjarà’ o malio-tahiñeo i volafotiy.

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 Tsene’e hoe fararotse ty akiba’e, hoe kibohotse faorem-pigaritse.

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 Reketse vara t’ie màndre, fe tsy hamokatse ka; ie mañente, tsy eo.

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 Imbotraha’ ty firevendreveñañe hoe sorotombake; itavaña’ ty tangololahy haleñe.

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 Ahela’ i tiok’ atiñanañey; le añe re; naviovio’ i tiobeiy amy toe’ey.

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 Eka mihiririñe mb’ama’e le tsy apo’e; himanea’e ty hipoliotse am’pità’e.

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 Ho tehafam-pitàñe, ho kosasaheñe hiakatse i toe’ey.

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.