Joba 26
1 Ty hoe ty natoi’ Iobe:
Da svarede Job og sagde:
2 Akore ty nañimba’o ty tsy aman’ ozatse? ty nandrombaha’o ty sirañe tsy an-kafatrarañe?
Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
3 Akore ty nanoroa’o ty tsy aman-kilala; ty nitaroñe’o hasoa-anatse ami’ty maro?
Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
4 Ia ty nañakara’o saontsy? Vaho fañahi’ ia ty nitroboeñe ama’o?
For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
5 Mihelohelo ambane rano ao o loloo, naho o mpimoneñeo.
Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)
7 Alama’e an-dikerañe ambone’ i hoakoakey i avaratsey; aradorado’e ambone hakoahañe eo ty tane toy.
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
8 Aholonkolo’e amo raho’eo ty rano, fe tsy miporitsak’ ambane i rahoñey.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
9 Takona’e ty tarehe’ i zava-volañey, alafi’e ama’e i raho’ey.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
10 Nañarikatoha’e sokitse ty an-tarehe’ o ranoo hañefera’e amy ieñey i hazavàñey.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
11 Miezeñezeñe o fahan-dikerañeo, mianifañe ami’ty enda’e.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
12 An-kaozarañe ty nampipendreña’e i riakey; aman-kihitse ty nitomboha’e i Rahàbe.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
13 I kofò’ey ty ampisava’e i likerañey; trinofam-pità’e i mereñe mitsiritsiokey.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
14 Inay, romoromom-pitoloña’e irezay, le volam-bisibisike ty ijanjiñañe, Fe ia ty mahafohiñe i figorogodoiña’e ra’elahiy?
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!
