Joba 24

1 Tsy mikafitse amy El-Sadai o sa-o, Akore te tsy mahaoniñe o andro’eo o mahafohiñe azeo?

Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?

2 Ao ty mameve vorovoro: ie mitavañe naho mampibotseke lia-raike.

Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;

3 Roahe’ iareo añe ty borìkem-bode-rae, vaho rambese’ iereo ho tsoake ty vosi’ i vantotsey.

man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;

4 Ampisitahe’ iereo amy lalañey ty poie’e; mitrao-pietake o rarake an-tane atoio.

man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.

5 Hehe te hoe borìke-ly an-dratraratra añe ty irembea’ iareo mitsindroke; hera hamahan-kaneñe amo ana’eo ty fatrambey.

Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.

6 Tatahe’ iereo ze haneñe an-kivok’ ao, vaho timpone’ iereo ty an-tanem-bahen-do-tserek’ ao.

De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.

7 Miboridañe t’ie mialeñe, tsy aman-tsaroñe, tsy amam-bodo amy hanintsiñey.

Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.

8 Len-oram-bohitse iereo, vihineñe ty lamilamy amy t’ie tsy amam-pipalirañe.

De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.

9 Eo ty mitavam-bode-rae am-patroa vaho andrambesan-tsoak’ ty rarake.

Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.

10 Ampandenàñe tsy aman-tsikiñe ty miboridañe, tavane’ iareo ty taho’ o salikoeñeo,

Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.

11 ie mamboatse menake an-kijoly ao; mandia am-piriritan-divay, f’ie maran-drano.

De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.

12 Miñeoñeoñe an-drova ao ondatio, mikoiake ty fiai’ o fereo; f’ie tsy anesehan’ Añahare hagegeañe.

Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.

13 Mpiamo mpiola amo hazavàñeo, tsy fohi’ iareo o sata’eo, tsy imoneña’ iareo o lala’eo.

Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.

14 Mitroatse te mazava i mpañoho-dozay, hanjevoa’e o rarakeo naho o poie’eo, ie haleñe manao malaso.

Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.

15 Mandiñe mielizava ty masom-panao havambañe, hoe re: tsy honiñam-pihaino, mbore honohonoe’e ty tarehe’e.

Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.

16 Ie añ’ieñe ro mampigorabak’ anjomba, antoandro migabeñe ao: tsy fohi’ iereo ty hazavàñe.

I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset

17 Talinjom-piantantiritse ama’e ty maraindray: mahazats’ aze ty fampangebahebahan- kamoromoroñañe.

Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.

18 Vore mikafo an-drano eo iereo; fatra an-tane ty anjara’e, tsy itsileañe ty mb’an-tanem-bahe’e.

Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.

19 Mamotseke ranom-panala ty tariñandroke naho ty hain-tane: Izay ka ty kibory amo manan-tahiñeo. (Sheol h7585)

Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)

20 Handikok’ aze i hoviñey; an-kaehake ty fihinanan’ oletse aze ampara’ te tsy tiahy ka: ie pozaheñe hoe hatae i lo-tserekey.

Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;

21 Joie’e i betsiterakey, tsy soa’e ty vantotse.

han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.

22 Kozozote’e amañ-ozatse ty fanalolahy; mitroatse re le iatoa’ ia ty havelo’e.

Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.

23 Tolora’e fañarovañe, le iatoa’iareo; mbore jilove’e o lala’iareoo.

Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.

24 Onjoneñe betebeteke iereo, naho mifiotse añe; afotsake naho atontoñe ao manahake o ila’e iabio; vaho miheatse hoe t’ie lengom-boto-tsako.

De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.

25 Aa naho tsy Izay, ia ty hamente t’ie mavande hampikoake i entakoy?

Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?