Joba 23
1 Hoe ty natoi’ Iobe:
Men Job svarede og sagde:
2 Mafaitse ty toreoko henaneo, taña-miletraletra ty amy hatreontreoko.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Ehe te napotako ty hahatreavako Aze, hiheovako mb’am-piambesa’e mb’eo.
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 Halahako aolo’e eo ty amako, vaho hatsafeko veroke ty vavako.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 Ho azoko ty entañe havale’e ahy, vaho ho rendreko ty hitsara’e.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Hatreatré’e ami’ty hara’elahin-kaozara’e hao? Aiy, f’ie ho haoñe’e.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 Mete hilahatse ama’e ty vañoñe, hamotsorañe ahy nainai’e amy Mpizakakoy.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Hehe te mionjon-draho, f’ie tsy eo, midisa-voly, fa tsy isako,
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 ie mitoloñ’an-kavia, tsy treako, ie mitolike mb’àn-kavana, tsy rendreko.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 Fe arofoana’e ty lala fombàko, ie fa nitsoeha’e le hiboake hoe volamena.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 Nahafitinoñe i lia’ey ty tomboko, nifaharako i lala’ey vaho tsy nitsile.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 Tsy nisitahako o nafèm-pivimbi’eo; nahajako o tsaram-palie’eo mandikoatse ty anjara rimako.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 F’ie tsy roe tsy telo, ia ty hampitolik’ aze? anoe’e iaby ze satrin’arofo’e.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Ie ro mañeneke o atolots’ ahikoo: maro ty fanoe’e hoe Izay.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Aa le hirevendreven-draho añ’atrefa’e eo; izaho mitsakore, le añeveñako.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Ampianifan’ Añahare ty troko, ampangebahebae’ i El-Sadai,
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Toe tsy naitoañ’ añatrefa’ i ieñey iraho, naho nisaroña’e an-tareheko i fimoromoroñañey.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
