Joba 22
1 Le hoe ty natoi’ i Elifaze nte-Temane:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Mahasoa an’Andrianañahare hao t’indaty? mahafitoloñ’aze hao t’ie bey moko?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Mahafale i El-Sadai hao t’ie vantañe? aman-tambe’e hao te fonire’o tsy aman-kila o sata’oo?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Ty fañeveña’o ama’e hao ty añendaha’e azo hizaka’e?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Tsy mitoabotse hao o tahi’oo? Tsi-vatse o hakeo’oo!
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Nangala’o tsoake ami’ty tsy vente’e i rahalahi’oy, vaho hinoli’o hiboridañe.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Tsy nanjotsoa’o rano ty taliñiereñe hinoma’e, vaho nitana’o amy salikoeñey ty mahakama.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 Tompo’ ty tane toy ty fanalolahy; vaho mpioneñe ao ty aman-kasy.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Nampolie’o hara’e o vantotseo, vaho navitso’o ty taña’ o bode-raeo.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Toly t’ie arikoboñem-pandrike, naho itsoborean-ka’endrahañe;
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 an-kamoromoroñañe tsy hahaisaha’o, vaho mandipots’azo ty rano bey.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Tsy andindin-dikerañe ao hao t’i Andrianañahare? Isaho ka ty haabo’ o vasiañeo, t’ie an-tiotiots’ eñe.
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Hoe irehe: Ino ty arofoanan’ Añahare? hahafiranga o ieñe milodolodoo hao ty fizakà’e?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Mañibok’ aze o rahoñe mikopokeo tsy hahavazohoa’e, vaho an-kivoho’ i likerañey ty fidraidraita’e.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Horihe’o hao i lalañe haehae nilià’ ondaty tsereheñeoy?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 O sinintoñe aolo’ ty andro’eo; ie sinaon-drano-vohitse o faha’eo,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 ie nanao ty hoe aman’ Añahare: Ihankaño zahay; naho, Ino ty mete hanoa’ i El-Sadai?
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Mbe natsafe’e hasoa avao ty anjomba’e. Fe lavits’ ahy ty famerea’ o tsivokatseo.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Oni’ o vañoñeo Izay, le fale, iankahafa’ o malioo añ’ inje,
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 [ami’ty hoe]: Toe naitoeñe o malaiñe anaio, niforototoe’ ty afo o vara’ iareoo.
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Aa le mifampilongoa ama’e, hanintsiña’o, hitotsaha’ ty soa.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Ehe, rambeso am-palie’e ty Hake, vaho ahajao añ’arofo’o ao o tsara’eo.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Mimpolia amy El-Sadai le ho vaoen-drehe, ampisitaho lavitse i kiboho’oy ty tsy to.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Ahajao an-debok’ ao ty vara, ty volamena’ i Ofire amo vato an-torahañeo.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 Le i El-Sadai ty ho vara’o, ie ty volafoty ki’e ama’o,
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 vaho hifalea’o t’i El-Sadai, le hampiandrae’o aman’ Añahare ty lahara’o.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Hihalaly ama’e irehe, le hijanjiña’e, ie havaha’o o nifantà’oo.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Hisafiry irehe, le ho tafetetse vaho hireandreañe amo lala’oo ty hazavàñe.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Naho eo ty areke, le hanoa’o ty hoe: tsiringèvotse! ty mirè-batañe ro haha.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Havotso’e hao ty tsy malio tahiñe, hañaha azo ty faliom-pità’o.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
