< Joba 21 >

1 Le hoe ty natoi’ Iobe:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Tsatsiho o entakoo; ehe t’ie ro hamere anahareo.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Iheveo hey hivolañe, ie fa nivolañe, le mañinjea.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Aa naho izaho, ondaty hao ty itoreovako? Ino ty tsy hahatsimboetse ahy?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Isaho iraho vaho ilatsao: akapefo am-pitàñe ty falie.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Ie mahatiahy iraho, le embetse; fitititihañe ty mangazoñe ty vatako.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Akore te mbe veloñe o tsereheñeo, miha-bey, vaho mitombo an-kaozarañe?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Mitrao-pimoneñe am’iareo, am-pahaisaha’ iareo o ana’eo, añatrefam-pihaino’ iareo o tarira’eo.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Soa-aro tsy an-kahembañañe o akiba’eo; tsy am’ iereo ty kobain’Añahare.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Mitongoñe o añombelahi’eo fa tsy milesa; miterake o añombe vave’eo fa tsy mandoly.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Ampidadà’ iereo hoe lia raike o ana’eo; mitrekatreka o keleia’eo.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Kantsáñe naho marovany ty arahe’ iareo takasy, vaho mifale ami’ty feon-tsoly.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 Gadoñe’ iereo am-pibodobodoañe o andro’eo vaho mizotso mb’an-kibory ao am-pierañerañañe. (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Ie nanao ty hoe aman’ Añahare: Adono zahay! Tsy fañiria’ay ty hahafohiñe o sata’oo.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Ia ze o El-Sadai zao, hitoroña’ay? Ino ty ho tombo’e ho anay te ihalalia’ay?
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Heheke, tsy am-pità’ iareo ty hasoa, lavits’ahy ty famerea’ o lo-tserekeo.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Im-pire hao te akipeke ty failo’ o tsivokatseo? Im-pire t’ie ivovoa’ ty hankàñe? Ie anjarà’e ty tivontivoñe ty amy haviñera’ey.
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Boka-maike miatre-tioke iereo, hoe kafo’e aboelen-tio-bey?
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 [Hoe nahareo: ] Ahajan’ Añahare ho amo ana’eo o tahi’eo. Ehe te hañondroke ama’e t’i Andrianañahare, hahafohina’e.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Apoho ho oni-pihaino’e ty firotsaha’e, hitohofa’e ty haviñera’ i El-Sadai.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Haoñe’e hao i hasavereña’e hanonjohy azey, apota’e hao te voaiake o vola’eo?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Ia ty hañoke hilala aman’Añahare kanao Ie ro mizaka o an-dikerañeo?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Mihomak’ ami’ty haañoña’e ty raike, ie miaiñañoleñañe am-panintsiñañe.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Pea ronono o korobo’eo, lendeñe o betron-taola’eo.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Mivetrake ka ty aman-kafairan-troke, le lia’e tsy nitsopeke raha mafiry.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Songa mandre andebok’ ao, sindre saroñan-oletse.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Eka, fantako ty fikitroha’ areo, ty fikililia’ areo hañaraty ahy.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Fa hoe nahareo: Aia ty anjomba’ i roandriañey? Aia ty kivoho, ty fimoneña’ o lo-tserekeo?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Mboe tsy nañontanea’ areo hao o mpañaveloo, tsy apota’ areo hao o talili’ iareoo?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 te arovañe ho an-tsan-kankàñe i tsereheñey, ho kozozoteñe mb’eo añ’androm-piforoforoañe.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Ia ty hiatreatre aze ty amo lala’eo, ia ty hañondrok’ ama’e o nanoe’eo?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Ie takoneñe mb’an-kibory mb’eo, vaho ambenañe i lona’ey.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Mamy ama’e o vongan-tane am-bavataneo; vaho fonga hañorik’ aze ondatio, ie mitozantozañe ka ty niaolo.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Aia arè ty añohòa’ areo amañ’entan-kòake, le o hatoi’ areoo, manao hakalitahañe avao.
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!

< Joba 21 >