Joba 21
1 Le hoe ty natoi’ Iobe:
Men Job svarede og sagde:
2 Tsatsiho o entakoo; ehe t’ie ro hamere anahareo.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Iheveo hey hivolañe, ie fa nivolañe, le mañinjea.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Aa naho izaho, ondaty hao ty itoreovako? Ino ty tsy hahatsimboetse ahy?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Isaho iraho vaho ilatsao: akapefo am-pitàñe ty falie.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Ie mahatiahy iraho, le embetse; fitititihañe ty mangazoñe ty vatako.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Akore te mbe veloñe o tsereheñeo, miha-bey, vaho mitombo an-kaozarañe?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Mitrao-pimoneñe am’iareo, am-pahaisaha’ iareo o ana’eo, añatrefam-pihaino’ iareo o tarira’eo.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Soa-aro tsy an-kahembañañe o akiba’eo; tsy am’ iereo ty kobain’Añahare.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Mitongoñe o añombelahi’eo fa tsy milesa; miterake o añombe vave’eo fa tsy mandoly.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Ampidadà’ iereo hoe lia raike o ana’eo; mitrekatreka o keleia’eo.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Kantsáñe naho marovany ty arahe’ iareo takasy, vaho mifale ami’ty feon-tsoly.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
13 Gadoñe’ iereo am-pibodobodoañe o andro’eo vaho mizotso mb’an-kibory ao am-pierañerañañe. (Sheol h7585)
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Ie nanao ty hoe aman’ Añahare: Adono zahay! Tsy fañiria’ay ty hahafohiñe o sata’oo.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Ia ze o El-Sadai zao, hitoroña’ay? Ino ty ho tombo’e ho anay te ihalalia’ay?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Heheke, tsy am-pità’ iareo ty hasoa, lavits’ahy ty famerea’ o lo-tserekeo.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 Im-pire hao te akipeke ty failo’ o tsivokatseo? Im-pire t’ie ivovoa’ ty hankàñe? Ie anjarà’e ty tivontivoñe ty amy haviñera’ey.
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Boka-maike miatre-tioke iereo, hoe kafo’e aboelen-tio-bey?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 [Hoe nahareo: ] Ahajan’ Añahare ho amo ana’eo o tahi’eo. Ehe te hañondroke ama’e t’i Andrianañahare, hahafohina’e.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Apoho ho oni-pihaino’e ty firotsaha’e, hitohofa’e ty haviñera’ i El-Sadai.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Haoñe’e hao i hasavereña’e hanonjohy azey, apota’e hao te voaiake o vola’eo?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Ia ty hañoke hilala aman’Añahare kanao Ie ro mizaka o an-dikerañeo?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Mihomak’ ami’ty haañoña’e ty raike, ie miaiñañoleñañe am-panintsiñañe.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Pea ronono o korobo’eo, lendeñe o betron-taola’eo.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Mivetrake ka ty aman-kafairan-troke, le lia’e tsy nitsopeke raha mafiry.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Songa mandre andebok’ ao, sindre saroñan-oletse.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Eka, fantako ty fikitroha’ areo, ty fikililia’ areo hañaraty ahy.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Fa hoe nahareo: Aia ty anjomba’ i roandriañey? Aia ty kivoho, ty fimoneña’ o lo-tserekeo?
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Mboe tsy nañontanea’ areo hao o mpañaveloo, tsy apota’ areo hao o talili’ iareoo?
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 te arovañe ho an-tsan-kankàñe i tsereheñey, ho kozozoteñe mb’eo añ’androm-piforoforoañe.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Ia ty hiatreatre aze ty amo lala’eo, ia ty hañondrok’ ama’e o nanoe’eo?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Ie takoneñe mb’an-kibory mb’eo, vaho ambenañe i lona’ey.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Mamy ama’e o vongan-tane am-bavataneo; vaho fonga hañorik’ aze ondatio, ie mitozantozañe ka ty niaolo.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 Aia arè ty añohòa’ areo amañ’entan-kòake, le o hatoi’ areoo, manao hakalitahañe avao.
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
