Joba 20
1 Aa le hoe ty natoi’ i Tsofare nte-Naamate:
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 Mañetsek’ ahy hanao o fitsakoreakoo, naho tokoen-draha ty am-pisafoañ’ ao.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Fa tsinanoko i endake fañinjeañ’ ahiy, fe manoiñe ahy ty arofo tsy takam-pahilàlako.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 Tsy fohi’o hao boake haehae zay, hirik ami’ty nampipohañe ondaty an-tane atoy?
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 T’ie anianik’ avao ty hafalea’ o tsereheñeo, mihelañe ty firebeha’ ty tsy aman-Kàke.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Ndra te mitakatse andikerañe eñe ty fitoabora’e, naho mioza rahoñe i añambone’ey,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 mbe hihomake manahake o fiamonto’eo kitro-katroke; hanao ty hoe o mpahatrea’ azeo: Aia re?
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 Himosaoñe hoe nofy re, tsy ho isake ka, hasiotse hoe aroñaron-kaleñe.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 Tsy ho isa’ ty fihaino nahaoniñe aze; tsy hahatrea aze ka i akiba’ey.
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Mipay tretre amo rarakeo o ana’eo; le soloem-pità’e o vara’eo.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Lifotse ty havitrihan-katora’e o taola’eo, fe hitrao fidok’ ama’e an-debok’ ao.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 Ndra te mamy am-palie’e ao ty halò-tsere’e vaho aeta’e ambane famele’e ao,
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 ndra te tea’e, tsy foe’e, tambozore’e am-palie’e ao,
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 le hiova hafaitse am-pisafoa’e ao o mahakama’eo; hoe vorehe’ o mereñeo ty ao.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 Agedra’e o varao fe haloa’e; ampañiliñan’ Añahare boak’ am-pisafoa’e ao.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Sihe’e ty vorem-pañàneñe; avetra’ ty fitsipom-pandrefeala.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 Tsy ho sambae’e o torahañeo, o saka midoandoan-tantele naho hendron-drononoo.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 Havaha’e i nifanehafa’ey, fa tsy hatele’e; i vara niazo’e an-takinakey tsy hahafale aze,
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Amy te finorekeke’e o rarakeo vaho nado’e ho poie’e; nitavane’e ty anjomba tsy rinanji’e.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 Ty amy tsy fipendreñañe an-tro’e ao, tsy apo’ i fihaña’e te eo ty himolaotse ama’e.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 Po-draha sisa hagodrañe; toly ndra hihelañe añe ty firaorao’e.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Ami’ty haliforan-kavokara’e ty hanjoa’e fanjirañe; fonga atreatre’e ze fità’ o misotrio.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 Ie boboke ty fisafoa’e le hafetsa’e ama’e ty fiforoforoan-kaviñera’e, hakojojoa’e ama’e t’ie mihinañe.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 Ndra te hivoratsaha’e ty fialiam-bý, hampitrofak’ aze ty fale torisìke.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Sitoneñe, le miakatse an-dambosi’e, i masioñe milimolimotsey boak’ añ’afero’e ao; vaho vovoem-pirevendreveñañe.
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Fimoromoroñañe ty vandroñeñe ho amo vara’eo. Afo tsy rarafeñe ty hamorototo aze vaho hangotomomoke ty honka’e añ’akiba’e ao.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Ho borahe’ o likerañeo o hakeo’eo; hitroatse hiatreatrea’ ty tane toy.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Ho kopaheñe ty vokatse an-kivoho’e ao, ie hasoik’ añe amy andron-kaviñera’ey.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 Izay ty toly havalen’ Añahare amy lo-tserekey, ty ampandovaen’ Añahare aze.
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
