Joba 18
1 Aa le hoe ty natoi’ i Bildade nte-Sohy:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Pak’ ombia vaho hagado’o o volañeo? Mañaraharà heike, le hirehake zahay.
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Aa vaho akore t’ie atao biby? te kàboke am-pihaino’o eo?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Ihe mandrimi-batañe ami’ty hasosora’o, haforintseñe ty ama’o hao ty tane toy? ke havik’ amy toe’ey ty vato?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Eka, hakipeke ty jiro’ o tsereheñeo, vaho tsy haviake ty fibela’ i afo’ey.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Haieñe ty hazavàñe an-kivoho’e ao, vaho hakipeke ty jiro’e ambone’e eo.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Ho tomoreñe ty lian-kaozara’e naho hamotsak’ aze o kilili’eo.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 O fandia’eo ty hampijòñ’ aze an-karato ao, minday aze mb’an-tsikarakara mb’eo o lià’eo.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Tsepahe’ ty fandrim-bikoviko ty tomi’e, mibitsok’ ama’e ty bitsoke
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Linembeke ho asa’e an-tane ao ty tsingere naho ty fandrik’ an-dalañe eo.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Mañembañ’aze mb’atia mb’etia o mampangetraketrakeo, mañoridañ’ aze am-pandia’e.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Te hampibotsek’ aze ty haemberañe, salahàñe’ ty hankàñe hikorovoha’e.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Hatao’e tsipeake ty holi’e, habotse’ ty tañoloñoloñan-kavilasy o fangefange’eo.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Hombotañe an-kiboho’e ao i niatoa’ey, le hasese aolo’ ty mpanjakam- pangetraketrahañe eo.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Leo raik’ amo azeo tsy mimoneñe an-kiboho’e ao, famitsezam-ponde i akiba’ey.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Maike o vaha’e ambane ao, vaho binira ambone ey ty tsampa’e
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Modo an-tane atoy ty fitiahiañe aze; tsy aman-tahinañe re an-koe añe.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Aronje boak’an-kazavàñe ao re mb’an-kamoromoroñañe ao, vaho atao soike ami’ty voatse fimoneñañe toy.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Ie tsy hanañ’anake ndra anan’anake am’ondati’eo, ho po-sehanga’e ty an-kijà’e ao.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Hilatsà’ o mpanonjohy azeo i andro’ey, hambañe ami’ty firia-tsandri’ o niaoloo.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Toe Izay o akiban-tsereheñeo; ty toe’ o tsy mahafohiñe an’Andrianañahareo.
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
