Joba 16

1 Le hoe ty natoi’ Iobe:

Da tok Job til orde og sa:

2 Fa maro ty entañe tsinanoko hoe Izay, songa mpañohò mahamonjetse.

Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

3 Tsy higadom-bao o reha-kafoakeo? ke inoñe ty manigik’azo hanoiñe?

Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

4 Mete ho nivolambolañe manahake anahareo iraho, naho nifandimbe toetse o tron-tikañeo, mete ho nanoitoim-bolañe ama’ areo, vaho nikofikofihako loha.

Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

5 Ho nampahaozare’ ty vavako nahareo, vaho nampanintsiña’ ty fihetsen-tsoñiko.

jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.

6 Fe ndra te mivolan-draho, tsy mikepake ty hasotriako, hahamaivañ’ ahy hao te mifoneñe.

Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

7 Fe nimokore’e iraho henaneo, fa nahabangý o mpiamako iabio irehe,

Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

8 Nampiforejeje ahiko irehe, valolombelo amako izay; Mionjoñe amako ato ty faifoifoko, ie oniñe an-tareheko.

Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

9 Nirimita’ ty haviñera’e, mitan-kabò amako, nialia’e vazañe; nabohiri’ i Rafelahikoy amako o fihaino’eo.

Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

10 Nampibolobea-palie amako, tinakapi’ iareo amañ’inje ty fifiko, le nihimpok’ amako.

De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.

11 Toe nasesen’Añahare amo raty tserekeo iraho, mbore navokovoko’e am-pità’ o tsy vokatseo.

Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

12 Nierañeran-draho, fe nampivaletrahe’e. Ginore’e am-bozoko vaho hinotohoto’e, mbore najado’e ho fanolarañe.

Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

13 Miarikoboñe ahy o mpitàm-pale’eo, tseratserahe’e, abenta’e tsy aman-tretre o tsapa-voakoo, vaho adoandoa’e an-tane eo o aferokoo.

Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

14 Boroboñake atovom-boroboñake ty niboroboñaha’e ahy; hoe fanalohaly t’ie mañoridañe.

Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

15 Nitrebehako gony ty holiko, vaho napoko an-deboke ao ty tsifako.

Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;

16 Nampandofiry ty tareheko o tañikoo, an-koli-masoko eo ty talinjon-kavilasy;

mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

17 ndra te tsy aman-tsenge hery o tañakoo, mbore malio o halalikoo.

Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

18 O ry tane; ko lembefa’o ty lioko, le ko mea’o fitofàñe o toreokoo.

Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!

19 Ie amy zao hehe te an-dikerañe ao i valolombelokoy, ambone ao i Mpañalañalakoy.

Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

20 Mikizak’ahy o rañekoo, i Andrianañahare ty fitsopaha’ o masokoo.

Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

21 Ehe t’ie nimpañalañalañe añivo’ ondatio naho i Andrianañahare, manahake ty ana’ondaty aman-drañe’e.

at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

22 Aa ie añe ty taoñe tsy ampeampe, le hionjomb’an-dalañe tsy impolian-draho.

for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.