Joba 13
1 Inao! fa nitreako iaby zao, tsinano’ ty sofiko vaho maharendreke.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Ze fohi’areo, apotako ka; Izaho tsy zai’ areo.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Fe te hivolañe amy El-Sadai iraho, te hifanointoiñe aman’ Añahare.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Mpanosoke vande nahareo, songa mpanaha tsy manjofake.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Ehe t’ie vata’e nianjiñe, le ho natao hihitse!
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Ehe janjiño ty havereko, vaho janjiño ty fanoroan-tsoñiko
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Hisaontsy hamengohañ’ aman’Añahare hao, hilañona’areo famañahiañe?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Handombok’ aze v’inahareoo? h’ondati-aivo, mpihalaly ho an’Andrianañahare hao?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Hahasoa anahareo hao te itsikaraha’e? Hamañahy Aze hao nahareo manahake ty famañahiañe ondaty?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Ie ho trevohe’e te mirihy añ’etake.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Tsy hampangebahebak’ anahareo hao ty enge’e? naho hivotrak’ ama’ areo ty fañeveñañe.
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Oha-drehan-davenoke ty onin-taro’ areo, fiaron-dietse ty fikala’ areo.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Mianjiña, apoho iraho hivolañe le adono ho amako ty toly.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Ino ty andrambesako? ami’ty nifeko ty nofoko, vaho apoko an-tañako ty fiaiko.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Ndra te havetra’e, ie ty fatokisako fe hiverok’ añ’atrefa’e raho ty amo satakoo,
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Vaho zao ty ho fandrombahañe ahy: te tsy hiatrek’aze ty tsy aman-Kake
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Tsendreño o entakoo, naho ty lañonako an-dravembia’ areo.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Ingo, fa nalahako i tarokoy, apotako te hahazo to.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Ia ty hifanjomotse amako? le ho nitsiñe amy zao raho vaho nikenkañe.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Ehe ty raha roe avao ty tsy hanoa’o ahy, le tsy hietahako o lahara’oo.
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Ahankaño amako ty fità’o, le ehe tsy hampianifañe ahy ty fañeveñako ama’o
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Ie amy zao koiho, le hanoiñe iraho, ke angao hivolan-draho vaho toiño.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Fire o fandilarako naho hakeokoo? Ampahafohino ahy ty fiolako naho o tahikoo,
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Akore te añetaha’o laharañe, vaho manao ahy ho rafelahi’o?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Hampititititihe’o hao ty ravets-atae asiotsion-tioke, ho heañe’o hao ty kafo maike?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 Fa anokira’o raha mafaitse iraho, vaho ampandova’o ahy o hakeoko te niajalahy.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Añombea’o longòke o tombokoo, naho efera’o ty ho nilian-tombokoo.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 ie mihamomoke hoe raha lo iraho, hoe saroñe nihanem-bararaoke.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
