Joba 13
1 Inao! fa nitreako iaby zao, tsinano’ ty sofiko vaho maharendreke.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Ze fohi’areo, apotako ka; Izaho tsy zai’ areo.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Fe te hivolañe amy El-Sadai iraho, te hifanointoiñe aman’ Añahare.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 Mpanosoke vande nahareo, songa mpanaha tsy manjofake.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Ehe t’ie vata’e nianjiñe, le ho natao hihitse!
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Ehe janjiño ty havereko, vaho janjiño ty fanoroan-tsoñiko
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Hisaontsy hamengohañ’ aman’Añahare hao, hilañona’areo famañahiañe?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Handombok’ aze v’inahareoo? h’ondati-aivo, mpihalaly ho an’Andrianañahare hao?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Hahasoa anahareo hao te itsikaraha’e? Hamañahy Aze hao nahareo manahake ty famañahiañe ondaty?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Ie ho trevohe’e te mirihy añ’etake.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Tsy hampangebahebak’ anahareo hao ty enge’e? naho hivotrak’ ama’ areo ty fañeveñañe.
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Oha-drehan-davenoke ty onin-taro’ areo, fiaron-dietse ty fikala’ areo.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Mianjiña, apoho iraho hivolañe le adono ho amako ty toly.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Ino ty andrambesako? ami’ty nifeko ty nofoko, vaho apoko an-tañako ty fiaiko.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Ndra te havetra’e, ie ty fatokisako fe hiverok’ añ’atrefa’e raho ty amo satakoo,
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Vaho zao ty ho fandrombahañe ahy: te tsy hiatrek’aze ty tsy aman-Kake
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Tsendreño o entakoo, naho ty lañonako an-dravembia’ areo.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Ingo, fa nalahako i tarokoy, apotako te hahazo to.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Ia ty hifanjomotse amako? le ho nitsiñe amy zao raho vaho nikenkañe.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Ehe ty raha roe avao ty tsy hanoa’o ahy, le tsy hietahako o lahara’oo.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Ahankaño amako ty fità’o, le ehe tsy hampianifañe ahy ty fañeveñako ama’o
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Ie amy zao koiho, le hanoiñe iraho, ke angao hivolan-draho vaho toiño.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Fire o fandilarako naho hakeokoo? Ampahafohino ahy ty fiolako naho o tahikoo,
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Akore te añetaha’o laharañe, vaho manao ahy ho rafelahi’o?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Hampititititihe’o hao ty ravets-atae asiotsion-tioke, ho heañe’o hao ty kafo maike?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 Fa anokira’o raha mafaitse iraho, vaho ampandova’o ahy o hakeoko te niajalahy.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Añombea’o longòke o tombokoo, naho efera’o ty ho nilian-tombokoo.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 ie mihamomoke hoe raha lo iraho, hoe saroñe nihanem-bararaoke.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
