Joba 12
1 Nanoiñe ami’ty hoe t’Iobe:
Da tok Job til orde og sa:
2 Toe inahareo avao ro ondaty, vaho hitrao-pihomak’ ama’ areo ty hihitse.
Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.
3 Fa toe mahilala ka iraho, tsy inahareo avao; Tsy zai’ areo iraho. Ia ty tsy mahafohiñe o raha rezao?
Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?
4 Fiankahafa’ o rañekoo iraho: Kanjie’e t’i Andrianañahare, vaho toiñe’e, Fitohafañe i vañoñe tsy aman-kilay.
Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.
5 Tsambolitio’ ty miagaregañe ty failo, ie nihentseñañe ho a o mipolititse am-pandiao.
Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.
6 Mierañerañe ty kiboho-malaso, le tsi-añoleñañe ty manigìk’ an’Andrianañahare, o mitintiñe ty ndrahare’e am-pità’eo.
Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd.
7 Fe añontaneo o bibio, hampandrendreha’ iareo; naho o voro-mitiliñeo, hitalilia’ iareo;
Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,
8 ke misaontsia ami’ty tane toy, hañòha’e azo, apoho hitaroña’ o fian-driakeo.
eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.
9 Ia amy rezay ro tsy mahafohiñe t’ie nanoem-pità’ Iehovà?
Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,
10 Kila am-pità’e ao ty fiai’ ze veloñe, naho ty kofò’ ze hene ondaty.
han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?
11 Tsy mpitsò-bolañe hao ty ravembia, manahake ty fitsopehan-dañilañy ty mahakama?
Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?
12 Amo antetseo hao ty hihitse, amo lava’ androo hao ty hilala?
Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.
13 Aman’Añahare o hihitse naho haozarañeo; ama’e o fanoroañe naho hilalao.
Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.
14 Heheke, mandrotsake re, le tsy hamboareñe ka; agabe’e ao t’indaty, vaho tsy ho hahañe ka.
Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.
15 Hehe te kalaña’e o ranoo, le maike; irahe’e ka iereo, le añinahinà’e ty tane.
Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.
16 Ama’e ty hafatrarañe naho ty hilala; aze ty finitake naho ty mpamitake
Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.
17 Ampañaveloa’e tsy aman-kana o mpanoroo, vaho ampigege’e o mpizakao.
Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.
18 Abala’e ty kitambem-panjaka vaho diaña’e sokotry ty vania’e.
Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.
19 Asese’e tsy aman-kana o mpisoroñeo naho gorè’e ty fanalolahy.
Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.
20 Ampitsiñe’e ty lañona’ o matoeo, naho afaha’e ty hilala’o antetseo.
Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.
21 Ampidoaña’e inje o ana-donakeo naho abala’e ty sadia’ o maozatseo.
Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.
22 Ventabentare’e o raha mietak’ añ’ieñeo, aboa’e an-kazavàñe o talinjon-kavilasio.
Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.
23 Onjone’e o fifeheañeo naho rotsahe’e; atratrañahe’e o fifelehañeo vaho asese’e an-drohy añe.
Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.
24 Ampimotsoe’e arofo o mpiaolo’ ty tane toio, vaho ampirerererè’e an-dratraratra tsy aman-dalañe añe.
Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;
25 Ie mijimejime añ’ ieñe ao tsy an-kazavàñe; midaleandaleañe hoe jike.
de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.
