Joba 11

1 Le hoe ty natoi’ i Tsofare nte Naamate:

Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

2 Hapoke tsy ho valeañe hao i entan-tsy fotofoto rezay, hahazo to hao ondaty lifo-dañonañeo?

Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

3 Hampijomohòn-ty lahilahy hao ty fangaradadaha’o, tsy hendaha’ ondaty hao t’ie manivetive?

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?

4 ami’ty nanoa’o ty hoe: Ki’e o fañòhakoo, naho malio-tahin-draho am-pivazohoa’o.

Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«

5 Aa ehe te hitsara t’i Andrianañahare, naho hanokake fivimby ama’o,

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

6 hitaroña’e hihitse miheotse! Toe aman’ ila roe ty hilala to. Aa le mahafohina te apon’ Añahare ty ila’ o hakeo’oo.

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

7 Mahafitsikarake o raha miheotse aman’ Añahareo v’iheo? Mahafañitsokitsoke o efe’ efe’ i El-Sadai hao?

Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?

8 Sikal’ an-dindìñe eñe iereo? —ino ty ho mete’o? laleke ta i Tsikeokeokey —ino ty ho fohi’o? (Sheol h7585)

Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)

9 Lava te ami’ty tane toy ty andava’e, mihenehene te amy riakey.

Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

10 Ke miary re, ke mampigabeñe, he manontoñe, ia ty hanebañe aze?

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

11 Toe arofoana’e ty votro; naho vazoho’e ty hakeo, ndra t’ie tsy mandohy.

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,

12 Kanao hahilala ty dagola, le mahaterak’ ondaty ty borìke-ly.

saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

13 Avantaño arè ty arofo’o, vaho avelaro ama’e o fità’oo,

Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

14 apoho añe ze hakeo am-pità’o; ko ado’o hitobok’ añ’akiba’o ao ty tahiñe,

hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,

15 Ie amy zao, hampiandrae’o laharañe tsy aman-kila; hijohan-drehe tsy an-kahembañañe.

ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,

16 Ho haliño’o ty fisotria’o; ho tiahi’o hoe rano fa nisaok’ añe.

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

17 Le hazava te amy tsipinde-menay ty havelo’o; naho manahake ty maraindray i haìe’ey.

dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

18 Le hahatoky irehe kanao am-pitamàñe; mijilojilova añ’ariari’o, le màndrea an-kanintsiñe.

Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,

19 Ho nihity tsy an-kahembañañe vaho maro ty hipay imba ama’o.

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

20 Fe ho tofake ty maso’ o lo-tserekeo; le tsy aia ty hivoratsaha’e, vaho ty fipetro’e avao ty hisalala’e.

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!