Isaia 5
1 Ho bekoeko i kokoakoy, toe beko’ i rañeko, ty amy tanem-balobo’ey, Aman-tanem-bahy ankaboan- kobokara añe i kokoakoy.
Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
2 Nitrabahe’e, nahoro’e boak’ao o vato’eo, naketsa’e ao ty vahe soa-joboñe, rinanji’e tilik’abo an-teñateña ao, vaho nitsenea’e fipiritan-divay: le nitamà’e valoboke, f’ie namokatse valoboke vìlañe.
Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.
3 Ie henane zao ry mpimoneñe e Ierosalaime ao, ry ondati’ Iehodào, ihalaliako: mizakà añivoko naho i tondam-balobokoy.
Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!
4 Ino ka ty hanoako amy tetem-bahekoy, ze mboe tsy nanoeko? Ie nitamàko hamokatse valoboke soa, ro nañomey valoboke lo?
Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?
5 Aa ie zao, hampahafohineko anahareo ty hanoako amy tanem-bahekoy; hombotako i fahe’ey, le horoañe; le harotsako ambane i kijoli’ey, ho lialiàñe.
Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes.
6 Hampangoakoaheko, tsy ho birabiraeñe, tsy havaeñe ka; fa hitirian-kisatse naho fatike: ho lilieko ka o rahoñeo ty tsy hampahavy orañe.
Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den.
7 Ty anjomba’Israele, ie ty tondam-bahe’ Iehovà’ i Màroy, ondati’ Iehodào, i hatae ifalea’ey, nipay to re fe nizò fanjamanañe; nitsoeke havañonañe fe inao ty kaikaike.
Thi den Herre Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd!
8 Hankàñe amo mampifanoitoy kibohotse an-kivoho, naho tonda toien-tetekeo, ampara’ t’ie tsy malalake, vaho bangy irehe añivo’ i taney.
Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet.
9 Amo sofikoo ao! hoe t’Iehovà’ i Màroy, Toe maro ty anjomba ho kòake, ty jabajaba naho ty fanjaka tsy ho ama’ ondaty.
I mine Øren lyder det fra den Herre Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere!
10 Eka, hamokatse sajoa raike ty tanem-bahe folo lasarý, le hahafoe tsikotoke raike ty tabiry zahetse raike.
Thi en Vingaard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.
11 Hekoheko amo mitroatse handro hitolon-kamamoañeo; o mihenekeneke halem-bey ampara’ t’ie solebaren-divaio.
Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin!
12 Amo takataka’ iareo ty marovany naho ty mandolina, ty fikantsakantsàñe vaho ty divay: fe tsy oni’iareo ty sata’ Iehovà, mbore tsy ereñere’ iareo o fitoloñam-pità’eo.
Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til Herrens Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk.
13 Aa le misese mb’an-drohy ondatikoo, amy te po-hilala, salikoeñe o androanavi’ iareoo, vaho miforejeje ami’ty hataliñiere’e ty valobohò’ iareo.
Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst.
14 Aa le nienatse ty fañiria’ i tsikeokeokey, nigorobahe’e ty vava’e tsy taka-zeheñe; hijoloboñe ao ty enge’ iareo, ty fivoamboa’e, ty fikoraha’e, rekets’ i mirebekey. (Sheol h7585)
Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælg og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal fare der ned. (Sheol h7585)
15 Haketrake ty fokonon-tsoa, harèke ty fanalolahy, vaho hampiambaneañe ty fihaino’ o mievotsevotseo:
Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges.
16 Ty hatò ro añonjonañe Iehovà’ i Màroy, ty havañonañe ro añamasiñañe i Andrianañahare Masiñe.
Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
17 Hierañerañe am-piandrazañe ao o anak’añondrio, naho hihinañe amo tete- lovodovo’ o vondrakeo ty mpirererere.
Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker.
18 Feh’ohatse amo mpikozozo-kakeo an-taly hòakeo, naho o tahiñeo hoe an-talin-tsarete:
Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb;
19 Ie manao ty hoe: Ee t’ie halisa, hanaentaeñe i fitoloña’ey, hahaoniña’ay aze, le ee te hitotoke eo ty fanoroa’ i Masi’ Israeley homb’etoy hahafohina’ay Aze!
dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!
20 Hekoheko ami’ty manao te raty ty soa, naho soa ty raty, o misolo ty ieñe ho hazavàñe naho ty hazavàñe ho ieñeo; o manao ty mafaitse ho mamy vaho ty mamy ho mafaitseo.
Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert!
21 Hankàñe amo mahihitse am-pahaoniña’eo, naho o mahilala am-pahaisaha’eo!
Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!
22 Feh’ ohatse o fanalolahy am-pinon-divaio, naho ondaty maozatse am-pampilaroañe toakeo;
Ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik!
23 ie mañatò ty lo-tsereke hahazoam-bokàñe vaho mañafake ty havañona’ o vantañeo!
dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret!
24 Aa le manahake ty fipiloran-afo ty ahetse, naho ty fampibotseha’ ty lel’afo ty kafokafo’e, ty hañamomohañe ty vaha’ iareo, vaho hiboele hoe deboke o voñe’ iareoo; fa napo’ iareo ty Hà’ Iehovà’ i Màroy, naho nimavoe’ iareo ty nafè’ i Masi’ Israeley.
Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.
25 Toly ndra miforoforo am’ ondati’eo ty haviñera’ Iehovà, naho natora-kitsi’e am’ iereo ty fità’e, naho trinabotrabo’e; nihondrahondra iaby o tambohoo, natao litsake an-dalambey eo ty lolo’ iareo. Amy hoe zay iaby mbe tsy nivike ty haviñera’e, vaho mbe mihity avao ty fità’e.
Derfor er Herrens Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
26 Hañonjo kobaiñe amo kilakila ondaty tsietoitaneo Re, naho hifioke ama’e boak’ añ’olo-ty tane toy añe, le hehe, hiherereake mb’etoy masika.
Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let,
27 Tsy ho am’ iereo ty ho mokotse ndra hitsikapy; tsy eo ty hiroro ndra hirotse; tsy habalake ty sadiam-bania’ iareo, vaho tsy hianto ty fihilin-kana’ iareo;
Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives.
28 Masioñe o ana-pale’eo, fonga mivohotse o fale’eo, hoe vato-pilake o tombon-tsoavala’eo, vaho talio o larò’eo;
Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.
29 Hirohake hoe liona vave iereo, hiroharoha hoe anan-diona, Eka, mitrè iereo mitsepake i horoñeñey, naho hendese’e añe, ie tsy amam-pandrombake.
Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder.
30 Hitròñe amy andro zay iereo, manahake ty fitròña’ i riakey, ie mahaisake i taney, heheke ty hamoromoroñañe, naho faloviloviañe, ndra i hazavañey ro ampigodoñen-drahoñe.
Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.
