Isaia 45
1 Hoe t’Iehovà amy Korese noriza’ey, ie nihafatrareko ty fità’e havana, hampibabohañe aolo’e eo o kilakila ondatio, vaho hampibalaha’e ty am-bania’ o mpanjakao; hanokafa’e o lalam-bey añatrefa’eoo, tsy harindriñe ka o sikadañeo:
Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:
2 Hiaolo azo iraho, naho hampimiraeko o migoledogoledoñeo; ho tseratseraheko o lalam-bey torisìkeo; vaho ho pozapozaheko o sikadam-bìo;
Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.
3 Hatoloko azo o hanañan-kaieñeo, naho ty vara mikafitse an-toetse mietake ao, soa te ho fohi’o te Izaho Iehovà; i mikanjy azo ami’ty tahina’oy; t’i Andrianañahare’ Israele.
Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
4 Iakobe mpitorokoy, naho Israele jinobokoy, ty nikanjiako azo an-tahinañe, Izaho ty nanolotse azo añarañe ndra te tsy apota’o.
For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
5 Izaho Iehovà vaho tsy aman-tovo, tsy eo t’i Andrianañahare naho tsy Izaho avao; Izaho ty nampidiañe azo ndra te nofi’o.
HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
6 Soa te ho fohi’ o am-panjiriha’ i àndroy pak’ am-pitsofora’eo te tsy eo ty hatovoñ’ahy; Izaho Iehovà, vaho tsy aman-tovo.
så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
7 Izaho ty mamoroñe o hazavàñeo, naho mamboatse o ieñeo; amboareko ty fierañerañañe, vaho foroñeko ty hankàñe; Izaho Iehovà o manao ze he’e zao.
Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
8 Mikojojoaha ry likerañeo, boak’ambone ey, ampidoaño havañonañe ry rahoñeo; misokafa ry tane, hampamokarañe fandrombahañe, ampitraofo fitiry ama’e ty havantañañe; Izaho Iehovà, ty namoroñe aze.
Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden åbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.
9 Hankàñe amy mifandietse amy Mpamboatse azey, manahake ty valàñe-tane amo valàñe-tane an-taneo! hanao ty hoe hao ty lietse amy mpamoroñe azey, Inom-bao o amboare’oo? ndra: ino’ o tsenè’oo t’ie tsy aman-tanañe?
Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår af Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk: "Du har ikke Hænder!"
10 Hekoheko amy manao ty hoe aman-drae’ey: Ino o nasama’oo? ndra amy rakembay, Ino ty nitsongoe’o?
Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin Moder: "Hvad kan du føde?"
11 Hoe t’Iehovà, t’i Masi’ Israele, Namboatse azey: Añontanea’o ahy hao o raha ho avio; halohi’o hao iraho amo ana-dahikoo, naho amo fitoloñakoo?
Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!
12 Izaho, ty namboatse ty tane toy; naho nitsene ondaty ama’e; Izaho, le o tañakoo, ty nandafike o likerañeo vaho liniliko o havasiaña’ iareoo.
Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
13 Fa nitsekafeko an-kavañonan-dre, naho ho hene vantañeko o fombà’eo; Ie ty hamboatse i rovakoy, vaho havotso’e hidada, tsy amam-bili’e tsy aman-tambe, o naseseo, Hoe t’Iehovà’ i Màroy.
det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
14 Hoe t’Iehovà: Homb’ama’o mb’eo, ty fitoloña’ i Mitsraime, naho ty kilanka’ i Kose naho o nte-Sevàý mijoalao, ie ho azo: hañorik’ azo iereo, hitsake mb’eo an-tsilisily, naho hilokolokoa’ iareo hihalaly ama’o ami’ty hoe: Toe ama’areo t’i Andrianañahare, naho tsy eo ty hatovoñ’ Aze; tsy aman’ Añahare ila’e.
Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
15 Toe Andrianañahare mietake irehe ry Andrianañahare’ Israele Mpandrombakeo.
Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!
16 Ho salatse iereo, eka, fonga ho an-tamberen-tane; hitrao-dia am-pivotemboteñañe o mpitsene hazomangao.
Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe går Gudemagerne om med Skændsel.
17 Ry Israele, ie rinomba’ Iehovà am-pandrombahañe tsy modo le tsy ho salatse ndra daba nainai’e donia.
Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.
18 Fa hoe t’Iehovà Mpamboatse o likerañeo: (i Andrianañahare namoroñe ty tane toy, ie toe nitsene vaho nampijadoñ’ azey.) Tsy namboare’e ho koake. fa namboatse iareo himoneñañe; Izaho Iehovà vaho tsy aman-tovo.
Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
19 Tsy nivolañe añetake iraho, an-toetse maieñe ao; tsy nanoeko ty hoe ty tiri’ Iakobe: Ipaiao hoe voa-nè, Fe mpitaron-kavañonan-draho, Iehovà, Mpikoike entam-bantañe.
Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.
20 Mifanontona mb’etoañe; mañarinea t’ie nahabotitsike amo kilakila ondatioo! Tsy aman-kilala ze misalika voñe naho mihalaly aman-drahare tsy maharombake.
Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
21 Taroño, aboaho ty enta’ areo; angao t’ie hisafiry! Ia ty nahafitoky zao haehae izay? Ia ty nitsey aze taolo bey añe? Tsy Izaho, Iehovà hao? Tsy aman’ Añahare naho tsy Izaho, t’i Andrianañahare vantañe naho Mpandrombake— tsy eo naho tsy Izaho avao.
Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.
22 Mitoliha amako ry hene olon-taneo, soa te ho rombaheñe, amy te Izaho ro Andrianañahare, le tsy aman-tovo.
Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;
23 Nifanta am-batako, niboak’am-bavako ao an- kavantaña’e ty tsara vaho tsy hibalike ka, soa te amako ty hitongalefa’ ze kila ongotse, ty hifantà’ ze hene fameleke.
jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
24 Ho taroñeñe ahy ty hoe: Am’ Iehovà ao avao ty fandrebahañe naho ty haozarañe. Homb’ama’e mb’eo ondatio, fonga hinañanaña o malaiñe Azeo.
"Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam."
25 Am’ Iehovà ao, kila hahazo to ty tiri’ Israele, vaho hirañaraña an-kobay!
Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.
