Hebreo 1

1 Haehae izay, nitsara beteke naho an-tsata maro amo roaentikañeo añamo mpitokio t’i Andrianañahare,

Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,

2 le an-tsa honka’e zao ro nisaontsie’e aman-tika añamy Ana’ey, i tinendre’e handova ze he’ey, ie ty nanoa’e ty voatse toy; (aiōn g165)

hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogsaa har skabt Verden; (aiōn g165)

3 Ie ty fireandrea’ i enge’ey naho ty vinta-to’ i fañòva’ey, mpanohañe ze he’e ami’ty haozara’ o tsara’eo, ie nañefetse o hakeon-tikañeo amy fañòva’ey vaho miambesatse am-pitàn-kavana’ i Andindimoneñe andikerañ’ añey.

han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,

4 Ie nampilikoareñe an-tiotio’ o anjelio, le nampandovaeñe tahinañe ra’elahy te am’ iareo.

idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

5 Fa ia amo anjelio ty nisaontsia’e ndra mb’ia mb’ia ty hoe: Anako irehe; anindroany ty nisamahako Azo naho ty hoe: Ho Rae’e iraho, le ho Anako re?

Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟

6 Ie ninday ty tañoloñolòña’e ami’ty voatse toy, le hoe ty natovo’e: Ee te hene hitalaho ama’e o anjelin’ Añahareo.

Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟

7 Aa hoe ty nanoe’e o anjelio: Anoe’e tioke o anjeli’eo, vaho lelan’ afo o mpitoro’eo.

Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;

8 Fe hoe re amy Anakey: Nainai’e donia ry Andrianañahare ty fiambesa’o; Naho kobain-kavantañañe ty kobaim-pifehea’o. (aiōn g165)

men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)

9 Fa nikokoa’o ty havantañañe naho nalaiñe ty tsy fañambenan-Kake; Aa le norizen’ Añahare, Andrianañahare’o irehe an-tavon-kaehake ambone’ o rañe’oo,

Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟

10 naho: Ihe ry Talè, tam-pifotorañe añe ro nañoreñe o mananta’ ty tane toio naho satam-pità’o o likerañeo.

Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

11 Ho momoke iereo, fe nainai’e eo irehe; fonga hihamodo hoe saroñe iereo;

De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

12 le hambañe ami’ty sarimbo ty hañoronkoroña’o iareo, eka, hoe sikiñe ty handimbezañe iareo. F’ihe tsy mihotike, naho tsy higadoñe o tao’oo.

ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟

13 Le ia amo anjelio ndra mb’ia mb’ia ty nanoa’e ty hoe: Mitoboha an-tañan-kavanako etoa ampara’ te anoeko fitongoàm-pandia’oo rafelahi’oo?

Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟

14 Aa vaho tsy songa arofo mitoroñe hao iereo, nahitrike hitoroñe o handova fandrombahañeo?

Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?