Hebreo 4
1 Antao arè hañeveñe, hera ho zoeñ’ ama’ iaia ama’areo, t’ie nilesa amy fampitamañe mbe añey: ty fizilihañe amy fitofà’ey ao.
Lader os derfor, da der endnu staar en Forjættelse tilbage om at indgaa til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.
2 Toe nitaroñeñe aman-tika manahake te tam’ iereo i talili-soay; fe tsy nahasoa iareo i tsara nitaroñeñey, amy t’ie tsy natrao’ o nijanjiñeo fatokisañe.
Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.
3 Itika miantokeo ro mizilik’ amy fitofàñey, (ty amy tsinara’e ty hoe, Ie nifantàko an-kabosehañe t’ie tsy himoak’ amy fitofakoy ao.) ndra te nifanehafeñe boak’ am-pifotora’ ty voatse toy o fitoloñañeo.
Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile, ‟ omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
4 Fa eo ty tsaraeñe ty amy faha-fitoy ty hoe: Nitroatse amo hene fitoloña’eo, ami’ty andro faha-fito t’i Andrianañahare.
Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: „Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.‟
5 Le tinovo’e ty hoe: Tsy himoak’ amy fitofàkoy iereo.
Og fremdeles paa dette Sted: „Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.‟
6 Aa kanao mbe hizilike ao ty ila’e, naho nilesa ka tsy nizilik’ ao ty amy fanjeharañey o nitaroñeñe valoha’eo,
Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
7 le nañoriza’e andro indraike atao Anito amy nampisaontsie’e i Davide haehae atoiy amy tsara’ey ty hoe: Anito, naho janji’areo ty fiarañanaña’e ko mampientetse arofo.
Saa bestemmer han atter en Dag: „I Dag, ‟ siger han ved David lang Tid efter, (som ovenfor sagt): „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!‟
8 Aa naho nitolora’ i Josoa fitofàñe, tsy ho nitalilie’e andro ila’e afara.
Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da Vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
9 Inao, toe mbe eo ho a ondatin’ Añahareo ty fañambenañe Sabotse;
Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10 amy te mitofa amo fitoloña’eo ty mizilik’ amy Sabotse’ey, hambañe aman’ Añahare amy azey.
Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, Ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11 Antao arè himane fizilik’ amy fitofàñey, tsy mone hikapotrake am-pitsikombeañe i fanjeharañey.
Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.
12 Toe veloñe naho mahatafetetse o tsaran’ Añahareo, masioñe te amy ze fibara sambelela’e, mitrofake pak’ ami’ty fifamitraña’ ty fañova ami’ty arofo, naho o fangeo amo betro’eo; naho mahatsikarake o fivetsevetse naho safirin’ arofoo,
Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
13 vaho tsy eo ty namboareñe ze mietake ama’e; fa kila miborake naho mivendratse am-pihaino’ i hamolily an-tikañey.
Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.
14 Aa kanao amam-Pisorom-bey nahafiranga o likerañeo tika, toe Iesoà Anan’ Añahare, le antao hifahatse ami’ty iantofan-tikañe.
Efterdi vi altsaa have en stor Ypperstepræst, som er gaaet igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!
15 Amy t’ie tsy amam-Pisorombey tsy mahay milèñ’ arofo amo halemèn-tikañeo, ie nizizieñe amy ze he’e manahak’ itika, fe tsy aman-tahiñe.
Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
16 Antao arè hahasibeke hitotoke mb’amy fiambesan-kasoay, hiferenaiñañe, naho hitretrezañe an-tsan-kasotriañe.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
