Genesisy 48
1 Ie roñoñe añe, le nisaontsieñe am’ Iosefe ty hoe, Fa deme’e ty rae’o. Aa le nente’e mindre ama’e ty ana-dahi’e roe, i Menasè naho i Efraime,
Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig
2 le nisaontsieñe am’ Iakòbe ty hoe, Ingo fa pok’ etoa t’Iosefe ana’o, le nañaly haozaran-dre nitroatse amy fandrea’ey,
Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet
3 vaho nanao ty hoe am’ Iosefe, Nañento amako t’i El-Sadai e Loze, an-tane Kanàne añe, ie nitata ahy
Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
4 ami’ty hoe, Inao, hampiraoraoeko irehe vaho hampitomboeko. Hanoeko foko am-poko, vaho hatoloko amo tarira’oo ty tane toy ho fanañañe tsy ho modo nainai’e.
og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
5 Ie amy zay, ho ahiko t’i Efraime naho i Menasè, i ana’o roe nitoly ama’o an-tane Mitsraime atoy aolo’ ty nimbako mb’ama’o mb’e Mitsraime atoy rey; hambañe ami’ty maha-ahiko i Reòbene naho i Simone;
Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som Ruben og Simeon;
6 le ho azo ze samahe’o manonjohy iareo, vaho ho volilieñe ambane’ ty tahina’ o rahalahi’eo iereo amo lova’iareoo.
derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod
7 Aa izaho nimpoly boak’e Padana añe, le nihomak’ amako an-tane Kanàne añe t’i Rahkele, an-dalañe eo ie didý tsy nimoake Efràta ao; aa le naleveko añ’olon-dala’ i Efràta eo. (e Betlèkheme izay.)
Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".
8 Ie nioni’ Iakòbe i ana’ Iosefe rey, le hoe re, Ia o retiañeo?
Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"
9 Hoe t’Iosefe aman-drae’e, Ie o anako natolon’ Añahare ahy atoio. Le hoe re, Ehe endeso mb’etoa ho tataeko.
Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!"
10 Ie amy zao, nitàlo am-pihaino t’Iakòbe ami’ty fahantera’e, tsy nahaisake soa. Aa le navi’ Iosefe marine aze eo iereo le norofa’e vaho niforokokoe’e.
Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.
11 Hoe t’Israele am’Iosefe, Tsy nitamako ty hahatrea o tarehe’oo; fa hehe, nampañisahen’ Añahare ahy ka o ana’oo.
Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"
12 Le nakare’ Iosefe añ’ongo’e iereo vaho nampiondrehe’e mb’an-tane ty lahara’e.
Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden. på sit Ansigt.
13 Rinambe’ Iosefe i roroey, i Efraime am-pità’e havana ho mb’an-kavia’ Israele, le i Menasè am-pità’e havia mb’an-kavana’ Israele vaho nampañarinea’e.
Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham;
14 Fe nahiti’ Israele ty fità’e havana naho nasampe’e an-doha i Efraime zai’e vaho ty fità’e havia an-doha’ i Menasè, toe nampitivalañe’e o fità’eo ndra te i Menasè ty tañoloñoloña’e.
men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved, uagtet han var den yngste. og sin venstre Hånd lagde han på Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.
15 Nitatae’e t’Iosefe, ami’ty hoe: Ry Andrianañahare niatrefan-droaeko Avrahame naho Ietsàke am-pañaveloañe, Ry Andrianañahare namahañe ahy ami’ty fiaiko iaby pak’ androany,
Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,
16 Ry anjely namotsots’ ahy amy ze fonga haratiañe, tahio o ajalahy retoañe, le ampitokavo ami’ty añarako, naho ami’ty tahina’ i Avrahame naho Ietsàke roaeko; vaho ampivasiaño an-tane atoy.
den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"
17 Ie nioni’ Iosefe te an-doha’ i Efraime ty nampitongoàn-drae’e i fità’e havanay, le tsy ninò’e vaho rinambe’e ty fitàn-drae’e hampipitsok’ aze an-doha’ i Efraime ho amy loha’ i Menasèy.
Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Hånd for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;
18 Hoe t’Iosefe aman-drae’e, Tsy izay ry raeko! Ano ami’ty raike toy ty fità’o, ie ty tañoloñoloñako.
og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"
19 Fe nifoneñe ty rae’e nanao ty hoe, Fantako ry anako, apotako t’ie ho fifokoañe ka, mbore ho ra’elahy. Fe handikoatse aze ty zai’e, fa ho halifora’ o fifeheañeo o tarira’eo.
Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"
20 Aa le nitatae’e iereo amy andro zay ami’ty hoe: Ihe ty hitatà’ Israele, ami’ty hoe, Ehe t’ie hampanahafen’Añahare amy Efraime naho amy Menasè. Aa le najado’e ho lohà’ i Menasè t’i Efraime.
Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Og han stillede Efraim foran Manasse.
21 Le hoe t’Israele am’ Iosefe, Inao te hikenkan-draho, fe hindre ama’ areo t’i Andrianañahare vaho hampoli’e mb’an-tanen-droae’ areo mb’eo.
Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
22 Tovo’ izay, fa natoloko anjara raik’ ambone’ o rahalahi’oo irehe, i tinavako am-pibarako naho faleko am-pità’ o nte-Emoreoy.
Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"
