Genesisy 47

1 Aa le nimb’amy Parò ao t’Iosefe le nanoa’e ty hoe: Fa totsak’ atoy boak’an-tane’ Kanàne añe ty raeko naho o rahalahikoo, rekets’ o mpirai-lia’eo naho o mpirai-tro’eo vaho o fanaña’ iareo iabio; oniño t’ie fa mitoetse an-tane Gosena añe.

Og Josef kom og forkyndte Farao det og sagde: Min Fader og mine Brødre og deres Faar og deres Øksne og alt det, de have, ere komne fra Kanaans Land; og se, de ere i Gosen Land.

2 Nendese’e t’indaty lime amo rahalahi’eo vaho nampiatrefe’e amy Parò.

Og af samtlige sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Farao.

3 Hoe t’i Parò amy rahalahi’e rey, Ino ty fitoloña’ areo? Le hoe iereo amy Parò, Mpiarak’ añondry o mpitoro’oo, zahay naho o roae’aio.

Da sagde Farao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Farao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.

4 Hoe iereo amy Parò, Pok’etoan-jahay hañialo an-tane atoy; amy te tsy aman-tane hiandraza’e o mpirai-liam-pitoro’oo ami’ty hamafe’ i hasalikoañe an-tane Kanàney. Aa ehe, angao hitoetse an-tane Gose­na añe o mpitoro’oo.

Og de sagde til Farao: Vi ere komne at være fremmede i Landet; thi der er ingen Føde til det Kvæg, som dine Tjenere have; thi Hungeren er svar i Kanaans Land; og nu, kære, lad dine Tjenere bo i Gosen Land.

5 Le hoe t’i Parò am’ Iosefe, Fa totsak’ ama’o ty rae’o naho o rahalahi’oo.

Og Farao talede til Josef og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.

6 Aña­trefa’o ty tane Mitsraime, ampañialo an-tane kobokara iereo; angao hitoetse an-tane Gosena añe; aa naho rendre’o ze mahatafetetse am’iereo, le ampamandroñeñe iareo o harekoo.

Ægyptens Land ligger for dig, lad din Fader og dine Brødre bo paa det bedste Sted i Landet, lad dem bo i Gosen Land, og dersom du ved, at der er duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Opsynsmænd over Kvæget, over det, som jeg har.

7 Nampihovae’ Iosefe amy zao ty rae’e vaho nampiatrefe’e amy Parò, le nitata i Parò t’Iakòbe.

Og Josef førte Jakob sin Fader ind og stillede ham for Faraos Ansigt, og Jakob velsignede Farao.

8 Hoe t’i Parò am’ Iakòbe, Fire ty taoñe niveloma’o?

Og Farao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?

9 Hoe t’Iakòbe amy Parò, Zato-tsi-telo-polo ty andro’ o taoñe nañialoako an-tane atoy; tsy ampeampe vaho nampifeak’ ahy ty andro’ o taoñe nivelomakoo fa tsy nahatàkatse ty andro’ o taon-droaeko amo andro nañialoa’ iareoo.

Og Jakob sagde til Farao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage i deres Udlændigheds Dage.

10 Tinata’ Iakòbe t’i Parò vaho nienga boak’ añatrefa’ i Parò.

Og Jakob velsignede Farao og gik ud fra Farao.

11 Aa le nampimoneña’ Iosefe t’i rae’e naho o rahalahi’eo vaho tinolo’e fanañañe an-tane Mitsraime ao, ty tane hoba amy taney, an-tane Ramsese ao ty amy saontsi’ i Paròy.

Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bo og gav dem Ejendom i Ægyptens Land, paa det bedste Sted i Landet, i det Land Raamses, som Farao havde befalet.

12 Le nifahana’ Iosefe ty rae’e naho o rahalahi’eo, naho ty añ’anjomban-drae’e iaby ami’ty mahakama ho am-bava’ o keleia’eo.

Og Josef underholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Hus med Brød til de smaa Børns Mund.

13 Ie amy zay tsy ama’ mahakama i tane iabiy, amy te nimafe i san-kerey. Nikantañe ty an-tane Mitsraime ao naho an tane’ Kanàne añe ty amy hasalikoañey.

Og der var ikke Brød i alt Landet; thi Hungeren var saare svar, saa at Ægyptens Land og Kanaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.

14 Natonto’ Iosefe ze hene drala nioniñe an-tane Mitsraime ao naho an-tane Kanàne ao, ampitsa­lohañe ty mahakama nikaloa’ iareo vaho nase­se’ Iosefe añ’anjomba’ i Parò ao o dralao.

Og Josef samlede alle Pengene, som fandtes i Ægyptens Land og i Kanaans Land, for det Korn, som de købte, og Josef lod Pengene komme i Faraos Hus.

15 Ie nikapaike ze hene drala an-tane Mitsraime naho an-tane Kanàne añe, le nivotrak’ am’ Iosefe o hene nte-Mitsraimeo nanao ty hoe, Añomezo mahakama! Hatao akore ty hivetraha’ay añatrefa’o? Fa kòake o dralao.

Og da det var forbi med Pengene i Ægyptens Land og i Kanaans Land, da kom alle Ægypterne til Josef og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi dø for dig? thi Pengene ere borte.

16 Le hoe ty natoi’ Iosefe, Meo ahiko ty hare’ areo, le ho tolorako mahakama ampi­tsalohañe hare kanao kapai-drala.

Og Josef sagde: Flyr hid eders Kvæg, saa vil jeg give eder Brød for eders Kvæg, dersom Pengene ere borte.

17 Aa le nendese’ iareo am’ Iosefe ty hare’ iareo vaho tinolo’ Iosefe maha­kama ampikaloañe soavala naho o añondri’ iareo naho o añombe’ iareo naho o birikeo, le finaha’e mahakama amy taoñey o hare’ iareoo.

Saa førte de deres Kvæg til Josef, og Josef gav dem Brød for Hestene og for Kvæget, som de ejede, og for Øksnene, som de ejede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Kvæg i det samme Aar.

18 Ie nimodo i taoñey le niheo ama’e mb’eo amy taoñe nanonjohiy iereo, nanao ty hoe, Tsy hai’ay aetak’ amy talè’aiy te fa ka­pio­ke o drala’aio naho fa amy talè’ay ze troke añombe. Le tsy eo ty añatre­fam-pihaino’ o talè’aio naho tsy o sandri’aio naho o tane’aio.

Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at ikke alene Pengene ere borte, men og Kvæget, som vi ejede, er kommet til min Herre; vi have intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

19 Inoñe ty hikoromaha’ay naho o tane’aio añatre­fam-pihaino’o? Vilio zahay naho o tane’aio hata­kalo i mahakamay. Ho ondevo’ i Parò zahay naho o tane’ay iabio; fe meo tabiry tsy hivetraha’ay vaho te tsy hangoakoake i taney.

Hvi skulle vi dø for dine Øjne, baade vi og tilmed vor Jord blive øde? køb os og vor Jord for Brød; og vi med vor Jord ville være Faraos Tjenere, og giv os Sæd, at vi maa leve og ikke dø, og Jorden ikke blive øde.

20 Aa le hene kinalo’ Iosefe ty tane Mitsraime ho a i Parò. Fa songa nandetake i tete’ey o nte-Mitsraimeo ami’ty hamafe’ i san-kerey ama’e; aa le niazo’ i Parò i taney.

Og Josef købte af Ægyptens Jord til Farao; thi Ægypterne solgte hver sin Ager, fordi Hungeren var svar over dem; og Landet blev Faraos.

21 Le ty am’ ondatio, naveve’e mb’an-drova ao, sikal’ ami’ty efe’ i Mitsraime añe pak’ añ’efe’e ila’e ka.

Og han lod Folket flytte om i Stæderne, fra den ene Ende af Ægyptens Land til den anden.

22 Ty tane’ o mpisoroñeo avao ty tsy vinili’e; amy te nahazo vati-jadoñe erik’ amy Parò naho nikama i vaty namahana’ i Parò iareoy vaho tsy naleta’ iareo o taneo.

Alene Præsternes Jord købte han ikke; thi Præsterne havde deres beskikkede Del af Farao; og de aade deres beskikkede Del, som Farao havde givet dem, derfor solgte de ikke deres Jord.

23 Le hoe t’Iosefe am’ondatio, Kanao nikaloeko ama’areo anindro­any ho a i Parò o sandri’ areoo naho ty tane’areo, intoy ty tabiry ho anahareo; tongiso i taney.

Da sagde Josef til Folket: Se, jeg har i Dag købt eder og eders Jord til Farao, se, der have I Sæd, og I skulle besaa Jorden.

24 Le hatolo’ areo amy Parò am-pitatahañe añe ty faha-lime’e naho ho tana’areo ty faha-lime’e efatse ho tabiry amo tonda’ areoo, le ho mahakama’ areo naho ho a o añ’anjomba’ areoo vaho ho a o keleia’ areoo.

Og med Afgrøden skal det være saaledes, at I skulle give Farao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til Spise for eder og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaa Børn at æde.

25 Hoe iereo, Fa rinomba’o ty fiai’ay, aa ehe te hahatendrek’ isoke am-pahaoniñan-talekoy, le ho mpitoro’ i Parò zahay.

Og de sagde: Du har holdt os ved Live, lad os finde Naade for min Herres Øjne, og vi ville være Faraos Trælle.

26 Aa le nanoe’ Iosefe fañè an-tane Mitsraime pak’ androany te a i Parò ty faha-lime’e naho tsy ty tane’ o mpisoroñeo avao, ie tsy nivalike ho amy Parò.

Saa gjorde Josef det til en Skik indtil denne Dag over Ægyptens Jord, at Farao skal have den femte Part; ikkun Præsternes Jord, den alene, blev ikke Faraos.

27 Aa le nitoetse an-tane Mitsraime, an-tane Gosena añe t’Israele vaho nanontoñe vara ao, le namokatse vaho nangetseketseke.

Og Israel boede i Ægyptens Land, i Gosen Land; og de fik Ejendom der og vare frugtbare og bleve saare mangfoldige.

28 Ni­mo­­ne­ñe an-tane Mitsraime ao folo-tao-fito’amby t’Iakòbe. Aa le zato-tsi-efapolo-fito’ amby taoñe ty andro niveloma’ Iakòbe.

Og Jakob levede i Ægyptens Land sytten Aar; og Jakobs Dage, hans Livs Aar, vare hundrede og syv og fyrretyve Aar.

29 Ie nitotoke ty fañitoza’ Israele, le kinan­ji’e t’Iosefe ana-dahi’e le hoe ty nafè’e: Ie nahaonim-pañisohañe am-pahaisaha’o, le ehe aziliho ambane’ foto-peko ao ty fità’o havana vaho atraho am-patarihañe naho havantañañe. Ko mandeveñe ahy e Mitsraime atoy;

Og Israels Dage kom nær, at han skulde dø, og han kaldte ad sin Søn Josef og sagde til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dig, da læg, kære, din Haand under min Lænd, og bevis den Miskundhed og Troskab mod mig, at du, kære, ikke begraver mig i Ægypten.

30 aa kanao hindre hitsalalampatse aman-droaeko ao, le takono hiakatse i Mitsraime vaho alenteho an-kibori’ iareo ao. Hoe ty natoi’e, Hene hanoeko o nisaontsie’oo,

Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig af Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg vil gøre, som du har sagt.

31 le hoe re, Mifantà amako, le nifanta’e, vaho nibokok’ antondohàm-pandrea’e eo t’Israele.

Men han sagde: Sværg mig; og han svor ham; og Israel bøjede sig over Hovedgærdet i Sengen.