Genesisy 22
1 Añe irezay, le nitsohen’ Andrianañahare t’i Avrahame, le nanoa’e ty hoe, O Avrahame! Itoan-draho, hoe re.
Og det skete derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: se, her er jeg.
2 Le hoe re: Endeso henaneo i ana’o Ietsàke bako toka’o kokoa’oy, le mañaveloa mb’ an-tane Morià añe vaho iengao ho soron-koroañe ami’ty vohitse hivolañako.
Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du har kær, Isak, og gak du til Moria Land og offer ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
3 Nañaleñaleñe amy loak’àndroy t’i Avrahame le nanampeza’e fitobohañe amy borìke’ey. Nindese’e mindre ama’e ty roe amo mpitoro’eo naho Ietsàk’ ana’e, le tsinera’e ty hatae’ i soroñey, le niongake vaho nionjoñe mb’amy toetse nitsaraen’ Añahare mb’eo.
Saa stod Abraham aarle op om Morgenen og sadlede sit Asen og tog to af sine Drenge med sig og Isak sin Søn; og han kløvede Veddet til Brændofferet og gjorde sig rede og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.
4 Ie amy andro faha-teloy, niandra t’i Avrahame nahatalake i vohitsey eñe.
Paa den tredje Dag, da opløftede Abraham sine Øjne og saa Stedet langt borte.
5 Hoe re amo mpitoro’eo, Etoañe hey nahareo naho i borìkey; homb’ eroan-draho naho i ajalahiy, hitalaho vaho hibalike.
Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen vi ville gaa derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igen.
6 Rinambe’ i Avrahame ty hatae hañoroañe i soroñey naho nasampe’e amy Ietsàk’ ana’e, vaho ninday afo naho mesolava am-pita’e, le niharo lia mb’eo iereo roe,
Og Abraham tog Veddet til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand, og de gik begge tilsammen.
7 le hoe ty asa’ Ietsàke aman-drae’e: O aba? hoe t’i Avrahame, Eñ’ anako intoy iraho? Etia ty afo naho ty hatae fa aia ka ty vik’añondry hisoroñañe?
Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og denne sagde: Se, her er jeg, min Søn; og han sagde: Se, Ilden og Veddet! men hvor er Lammet til Brændofferet?
8 Hoe t’i Avrahame, I Andrianañahare, anako, ro hanolotse ty vi’e hisoroñañe. Aa le niharo-lia iereo roe,
Og Abraham sagde: Gud skal selv udse sig Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.
9 naho nandoak’ amy toetse natoron’ Añaharey, naho nitsene kitrely eo t’i Avrahame naho nalaha’e ama’e ty hatae, naho narohi’e i ana’e Ietsàkey vaho nasampe’e amy kitreliy, amo hataeo.
Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veddet til Rette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret oven paa Veddet.
10 Nahiti’ i Avrahame amy zao ty fità’e nandrambe i fibaray handenta i ana’ey.
Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
11 F’ie kinanji’ ty anjeli’ Iehovà boak’ andikerañe ao ami’ty hoe, O Avrahame, Avrahame! Le hoe re, Intoy iraho.
Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: Se, her er jeg.
12 Hoe re, Ko apao’o amo ajalahio ty fità’o hanoa’o inoñ’ inoñe, amy te apotako henaneo t’ie mpirevendreveñ’ aman’ Añahare amy te tsy nazi’o amako ty anadahy bako-toka’oy.
Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen og gør ham intet; thi nu kender jeg, at du frygter Gud og har ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.
13 Nampiandrae’ i Avrahame amy zao o fihaino’eo nañisake, le hehe amboho’e ao ty añondrilahy nivahoran-drongoñe an-tsifa’e. Nimb’eo t’i Avrahame nandrambe i añondrilahiy le nengae’e ho soroñe hisolo i anadahi’ey.
Da opløftede Abraham sine Øjne og saa, og se, en Vædder bag ham var indviklet i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Vædderen og ofrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.
14 Aa le natao i Avrahame ty hoe, Iehovà Mahavazoho, vaho ie i tsaraeñe henaneo ami’ty hoe, Ambohi’ Iehovà ao ty hahaoniñañe aze.
Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal ses.
15 Nikanjy boak’amo likerañeo fañin-droe’e amy Avrahame ty anjeli’ Iehovà,
Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.
16 nanao ty hoe, Nifanta ami’ty vatako iraho, hoe t’Iehovà: Kanao nanoe’o o raha zao naho tsy nitana’o amako i ana-dahi’oy, i bako-lahi-toka’oy,
Og han sagde: Jeg har svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette og ikke sparede din Søn, den eneste:
17 le am-pitahiañe ty hitahiako azo vaho am-pitomboeñe ty hampitomboeko o tarira’oo ho mira amo vasian-dikerañeo naho mira amo faseñe añ’olon-driakeo, naho ho fanaña’ o tarira’oo o lalambein-drafelahi’eo,
derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;
18 vaho i tarira’oy ty hañanintsiñe ze kila foko’ ty tane toy, amy te norihe’o ty feoko.
og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.
19 Aa le nimpoly mb’amo ajalahio t’i Avrahame le niongake iereo nitrao-dia mb’e Beersevà mb’eo; vaho nimoneñe e Beerseva añe t’i Avrahame.
Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beersaba; thi Abraham boede i Beersaba.
20 Ie nimodo, le natalily amy Avrahame ty hoe, Nahatoly anak’ añamy Nakore rahalahi’o ka t’i Milkae:
Og det skete efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, idet man sagde: Se, Milka, hun har ogsaa født din Broder Nakor Sønner,
21 i Otse ty tañoloñoloña’e naho rahalahi’e t’i Boze vaho i Kemoele rae’ i Arame,
nemlig Uz, hans førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,
22 naho i Kesede, i Kazò, i Pildase, Iedlafe, vaho i Betoele.
og Kesed og Kaso og Pildask og Jidlaf og Bethuel;
23 Nisamake i Ribkae t’i Betoele. I valo rey ty nasama’ i Milkae amy Nakore, rahalahi’ i Avrahame.
men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nakor, Abrahams Broder.
24 Mbore nahatoly ka i sakeza’e atao Reomàey le i Tèbake, i Gàkame, i Tàkase, vaho i Maakà.
Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma, og hun fødte ogsaa Tebak og Gakam og Takask og Maaka.
