Galatiana 2
1 Ie folo taoñe efats’ amby añe, le nionjomb’e Ierosaleme mb’eo indraike iraho nindre amy Barnabasy; nindese’ay ka t’i Titosy.
Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
2 Nionjoñe mb’eo te nentoeñe, aa ie natolako ze atao bey am’ iereo le nampalangeseko am’iereo ty talili-soa fitaroñako amo kilakila ondatio, ke tsy jefa’e i filaisakoy ndra i nilaisakoy.
Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
3 Fe ndra i Titosy, Grika, mpiamakoy tsy nazi’ iereo ho savareñe.
Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
4 Ie amy zao pok’eo o roahalahi-anifeo, nijekejeke, nifilo ty fidadàn-tika am’ Iesoà Norizañey, handrohy an-tika.
nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
5 Fe tsy nimete niandaly am’iereo ndra ora raike zahay, soa te hirekets’ ama’ areo nainai’e ty hatò’ i talili-soay.
For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
6 Aa le o atao mpiaoloo, (toe tsy ahoako t’ie inoñe, amy te tsy mirihy t’i Andrianañahare)—toe tsy nahatovoñe inoñ’ inoñ’ amako i mpiaolo rey,
Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person; ) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
7 te mone, ie nahaoniñe te nafantoke amako i talili-soa’ o tsy sinavatseoy, manahak’ i Petera amo sinavatseo,
Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
8 (amy te i nifanehake amy Petera ho Firàheñe amo sinavatseoy ro nifanehake amako ka ho amo kilakila ondatio),
(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne; )
9 le ie nioni’ Iakobe naho i Kefasy vaho i Jaona, i atao fàhañe rey, i falalàñe natolotse ahikoy, le nañity fitàn-kavanam-pilongoañe amako naho amy Barnabasy, te zahay ro homb’ amo kilakila ondatio, naho iereo mb’amo sinavatseo,
og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
10 vaho t’ie hahatiahy o rarakeo, fa toe malisa amy zay iraho.
kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.
11 Aa ie nivotrake Antiokia ao t’i Kefasy, le natreatreko an-dahara’e fa namà-batañe:
Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
12 amy t’ie taolo’ ty nivotraha’ ondaty boak’ am’ Iakobe añe le nitrao-pikama amo kilakila ondatio, fa naho niloneake eo iereo. nihankan-dre, nivìke amy fihembaña’e o mpiamo sinavatseoo.
Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
13 Nitrao-pamañahiañe ama’e o Jiosy ila’eo, kanao sinoike añe amy famañahiañey ka t’i Barnabasy.
Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
14 Aa naho nitreako t’ie tsy nañavelo an-kavantañañe amy hatò’ i talili-soaiy, le hoe iraho amy Kefasy añatrefa’ iareo iaby: Naho ihe Jiosy ro mañorike ty fanao’ o kilakila ondatio fa tsy o Jiosio, le ino ty anoroa’o amo kilakila ondatio ty hañavelo manahake o Jiosio?
Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
15 Jiosy tika ami’ty nofotse fa tsy mpanan-kakeo boak’ amo kilakila ondatio,
Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
16 fohiñe te tsy mahavantañe ondaty ty fimanemaneañe Hake, fa ty figahiña’ Iesoà Norizañey. Aa le niantoke Iesoà Norizañey tika naho nivantañeñe amy figahinam-patokisa’ i Norizañeiy, le tsy am-pimanemanean-Kake, fa tsy eo ty ama’ nofotse ty ho vantañe’ ty fimanemaneañe Hake.
men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
17 Aa naho ie mipay ho vantañeñe amy Norizañey ro zoeñe te aman-kakeo; mahampitoron-kakeo i Norizañey hao zay? Sondo’e!
Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
18 Fa naho atroako indraike i narotsakoy, le mamente-vatañe te mpiola.
når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
19 I Hake ty namono i fimanemanean-diliy amako, hivelomako aman’ Añahare,
Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
20 niharo niradorado amy Norizañey iraho fe tsy izaho ty veloñe, fa mimoneñe amako ato i Norizañey, vaho ty fivelomako ami’ ty nofotse toy henaneo ro ivelomako amy fatokisañe te velome’ i Anan’ Añahare nikoko vaho namoe-ay ho ahikoy.
Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21 Tsy apoko ty falalàn’ Añahare, fa naho nivantañe’ ty fimanemanean-Kake, le tsy vente’e ty nivetraha’ i Norizañey.
Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
