Galatiana 1
1 I Paoly, Firàheñe, (tsy nirahe’ ondatio, ndra t’indaty, fa Iesoà Norizañey naho i Andrianañahare Rae nampitroatse aze an-kavilasy)
Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
2 naho o longo amako atoa iabio, Ho amo Fivory e Galate añeo:
og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
3 Hasoa naho Fañanintsiñe boak’ aman’ Añahare Rae naho i Talèntika Iesoà Norizañey,
Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
4 ie nanolo-piaiñe ty amo hakeon-tikañeo, handrombake antika ami’ty sa raty henaneo, ty amy satrin’ Añahare Raen-tikañe; (aiōn g165)
som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn g165)
6 Mahalatsa ahy te nifarie’ areo aniany i nikanjy anahareo mb’amy hasoa’ i Norizañeiy, hitolik’ amy ze o talili-soa ila’e zao,
Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
7 tsy t’ie aman’ ila’e, fe ao ty mitsibore anahareo hañamengoke ty talili-soa’ i Norizañey
hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
8 Aa ndra te zahay, ndra te anjely hirik’ andindìñe añe ty mitaroñe ama’ areo ty talily ila’ te amy nitaroñe’aiy, le sira naho molale.
Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
9 Hambañe amy fivola’ay teoy, le indraeko henaneo, ndra ia t’indaty minday talili-soa ama’ areo mandietse i rinambe’ areoy, le fatra an-tane.
Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
10 Mipay fañisohañe am’ondatio hao iraho henaneo he aman’ Añahare? Ke mipay hahafale ondaty? F’ie te ho nanitra ondaty, le tsy ho ni-fetrek’oro’ i Norizañey.
Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
11 Hampahafohineko anahareo ry longo, te tsy nifototse am’ondaty i talili-soa itaroñakoy.
Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
12 Tsy rinambeko ama’ ondaty, naho tsy nanarañ’ ahiko, fa amy namentabentara’ Iesoà Norizañey ahiy.
thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
13 Toe jinanji’areo i fanoeko taolo amo Tehodaoy, te loho nampisoañeko i Fivorin’ Añaharey, naho nimaneako rotsake,
I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
14 vaho nionjoñe amy fitalahoa’ o Jiosioy mandikoatse o longoko maro mpirai-nono amakoo, ie nilozoheko o lilin-droaekoo.
Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
15 Aa kanao ninòn’ Añahare nañambak’ ahy boak’ an-tron-dreneko ao, le nikanjie’e ty amy hasoa’ey,
Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
16 hampalangese’e amako i ana’ey, hitaroñako aze amo kilakila’ ondatio; ie henane zay tsy niharoako safiry ty nofotse aman-dio
at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
17 naho tsy nionjomb’e Ierosaleme mb’ amo Firàheñe taolokoo mb’eo f’ie nifokofoko mb’ Arabia añe; vaho nimpoly mb’e Damaskose ao.
drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
18 Ie niritse ty telo taoñe le nionjomb’e Ierosaleme mb’eo hifandrèndreke amy Kefasy, vaho nitoboke ama’e ao folo andro lim’ amby.
Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
19 Le tsy nahatrea Firàheñe ila’e iraho naho tsy Iakobe, zai’ i Talè avao.
Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
20 (Aa ty amo sokireko ama’ areoo, le ifantàko añatrefan’ Añahare te tsy mandañitse.)
Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
21 Ie añe, le nimb’am-paripari’ i Sirià naho i Kilkia mb’eo;
Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
22 ie mb’e namoea’ o Fivory amy Norizañey e Iehodào ty tareheko.
Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
23 Toe jinanji’ iereo avao te, i nampisoañe antika taoloy ro mone mitsey i fatokisañe nimanea’e rotsake heikey.
de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
24 Le nandrenge an’ Andrianañahare ty amako.
og de priste Gud for mig.
