Ezra 10

1 Ie nihalaly naho nisoloho, nangololoike naho nidrakadrakak’ añ’atrefan’ anjomban’ Añahare eo t’i Ezra, le nifanontoñe ama’e boak’ Israele ao ty valobohò-bey, lahilahy naho rakemba naho ajaja, songa nangoihoy ty rovetse.

Medens Ezra nu under Bøn og Syndsbekendelse grædende kastede sig ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham, baade Mænd, Kvinder og Børn, thi Folket græd heftigt.

2 Aa le nanoiñe t’i Sekanaià ana’ Iehiele, amo ana’ i Elameo, ty hoe amy Ezra: Fa nampipitso-patokisañe aman’ Añahare’ay zahay, ie nañenga ampela ankafankafa am’ ondati’ ty tane toio; fe amam-pitamañe t’Israele henane zao ndra te eo izay.

Derpaa tog Sjekanja, Jehiels Søn, af Elams Efterkommere til Orde og sagde til Ezra: »Vi har været troløse mod vor Gud ved at hjemføre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt er der endnu Haab for Israel.

3 Antao arè hifañina aman’ Añaharen-tikañe hanasa valy rekets’ o nisamak’ ama’eo, ty amy nañereta’ i Talè naho ty amo minevenevetse amy lilin’ Añaharen-tikañeio; le ehe t’ie hanoeñe an-Kàke.

Lad os slutte Pagt for vor Gud om at skille os af med alle vore fremmede Kvinder og deres Børn efter min Herres Bestemmelse og deres, som bæver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter Loven!

4 Miongaha, ama’o o raha zao vaho mpiama’o zahay; mihafatrara le anò.

Staa op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil staa dig bi; vær frimodig og tag fat!«

5 Niongak’ amy zao t’i Ezra, nampifanta o mpiaolom-pisoroñeo naho o nte-Levio naho Israele iaby, hanoa’ iereo i nisaontsieñey. Le nifanta iereo.

Da stod Ezra op og tog Præsternes, Leviternes og hele Israels Øverster i Ed paa, at de vilde handle saaledes, og de aflagde Eden.

6 Aa le niavotse boak’ añatrefan’ An­jomban’ Añahare eo t’i Ezra, nizilik’ añ’ efe’ Iehohanane ana’ i Eliasibe ao; tsy nikama rano ndra mahakama t’ie tao, ami’ty fandalà’e i tsy fatokisa’ o tam-pandrohizañeo.

Derpaa rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig til Johanans, Eljasjibs Søns, Kammer, hvor han tilbragte Natten; han hverken spiste eller drak, fordi han græmmede sig over Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed.

7 Aa le nanitsike Iehoda naho Ierosalaime iereo nanao koim-bohitse amo anam-pandrohizañe iabio hifanontoñe e Ierosalaime ao;

Derpaa lod man kundgøre i Juda og Jerusalem for alle dem, der havde været i Landflygtighed, at de skulde give Møde i Jerusalem;

8 le ze tsy nitsatoke eo añate’ ty telo andro, ty amy fañereta’ o roandriañeo naho o mpiaoloo, le hafahañe ama’e iaby o vara’eo, le haitoañe amy fivorin-tam-pandrohizañey.

og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter ifølge Øversternes og de Ældstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde der lægges Band paa, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, der havde været i Landflygtighed.

9 Aa le nifanontoñe e Ierosalaime ao añate’ i telo andro rezay ze hene lahilahi’ Iehoda naho i Beniamine, amy volam-paha-sivey, amy andro faha-roapolo’ i volañeiy; le songa niam­besatse amy tameañe aolo’ i anjomban’ Añaha­reiy ondatio, sindre nititititike ty amy raha zay naho amy oram-bey.

Saa samledes alle Mænd af Juda og Benjamin paa Tredjedagen i Jerusalem; det var den tyvende Dag i den niende Maaned; og alt Folket stillede sig op paa den aabne Plads ved Guds Hus, skælvende baade for Sagens Skyld og som Følge af Regnskyllene.

10 Niongak’ amy zao t’i Ezra mpitoky, le nanoa’e ty hoe: Fa nampipitso-patokisañe nahareo naho fa nañenga ampela ambahiny, hampitoabotse ty hakeo’ Israele.

Derpaa stod Præsten Ezra op og sagde til dem: »I har forbrudt eder ved at hjemføre fremmede Kvinder og saaledes øget Israels Syndeskyld;

11 Aa le misolohoa am’ Iehovà Andria­nañaharen-droae’ areo, le ano ty satrin’ arofo’e; vaho miavaha am’ ondati’ i taneio naho amo rakemba ambahinio.

saa bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fædres Gud, og gør hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de fremmede Kvinder!«

12 Le nanoiñe am-peo mafe i fivoriy, ami’ty hoe: Tsy mete tsy hanoe’ay i nitaroñe’oy.

Og hele Forsamlingen svarede med høj Røst: »Som du siger, bør vi gøre!

13 Fe maro ondatio, le oram-bey ty eo henaneo naho tsy mahafijohañe an-tamean-jahay vaho tsy fitoloñan’ andro roe ndra raike o raha zao; amy te bey ty tahi’ay amy rahay.

Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, saa vi kan ikke blive staaende her ude; og Sagen kan heller ikke afgøres paa en Dag eller to, da vi har forbrudt os højligen her.

14 Ee te hiongak’ amy zao o mpiaolom-balobohòkeo, songa hiheo mb’ atoy ami’ ty andro tinendre, o an-drova’ay nañenga ampela ambahinio vaho sindre hindrezam-piaolo naho mpizaka boak’ amy rova’ey, ampara’ te mitolike ty haviñeran’ Añaharen-tika miforoforo aman-tikañe, ty amo raha zao.

Lad derfor Øversterne for hele vor Forsamling give Møde og lad alle dem, der i vore Byer har hjemført fremmede Kvinder, indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers Ældste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede i denne Sag!«

15 Ionatane, ana’ i Asahele naho Iakzeià ana’ i Tikvà avao ty nandietse i rahay le nañolotse iareo t’i Mesolame naho i Sabetày, nte-Levy.

Kun Jonatan, Asa'els Søn, og Jazeja, Tikvas Søn, satte sig derimod med Støtte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.

16 Fe nanoe’ o anam-pandrohizañeo izay. Le nivike t’i Ezra, mpisoroñe, reketse ty mpiaolo ila’ o anjomban-droae’eo, sindre anjomban-droae, songa ondaty amy tahina’ey, niambesatse amy andro valoha’ i volam-paha-foloy hitsikarake i rahay.

Men de, der havde været i Landflygtighed, handlede derefter; og Præsten Ezra udvalgte sig nogle Mænd, Overhovederne for de enkelte Fædrenehuse, alle med Navns Nævnelse. Disse holdt da Møde den første Dag i den tiende Maaned for at undersøge Sagen,

17 Le nitsitsihe’ iareo ondaty nañenga rakemba ambahinio ampara’ ty andro valoha’ i volam-baloha’ey.

og de var færdige med alle de Mænd, som havde hjemført fremmede Kvinder, til den første Dag i den første Maaned.

18 Le o nizoeñe te nanambaly ampela hafa amo anam-pisoroñeoo: amo ana’ Iesoa, o ana’ Iozadakeo, le amo rahalahi’eo: i Maaseià naho i Eliezere naho Iaribe vaho i Gedalià,

Blandt Præsterne fandtes følgende, der havde hjemført fremmede Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Søns, Efterkommere og hans Brødre Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;

19 songa nanolo-pitàñe hifanarake amo vali’eo; aa ty amy tahi’ iareoy le songa nañefa añondrilahy boak’ an-dia-raik’ ao, ho amy hakeo’ey.

disse gav deres Haand paa at ville sende deres Hustruer bort, og deres Skyldoffer var en Væder for deres Syndeskyld.

20 Naho amo ana’ Imereo; i Kananý naho i Zebadià.

Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja.

21 Naho amo ana’ i Karimeo, i Maaseià naho i Eliià naho i Semaià naho Iekiele naho i Ozià.

Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og Uzzija.

22 Naho amo ana’ i Pasoreo; i Elioenay, i Maaseià, Ismaele, i Netanile, Iozabade vaho i Elasà.

Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael, Netan'el, Jozabad og El'asa.

23 Le amo nte-Levio: Iozabade naho i Shimey naho i Kelaia (toe Kelità), i Petahià, Iehoda vaho i Eliezere.

Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja, Juda og Eliezer.

24 Le amo mpisaboo: i Eliasibe; naho amo mpañambeñeo, i Salome naho i Teleme vaho i Orý.

Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Dørvogterne Sjallum, Telem og Uri.

25 Naho am’ Israele: amo ana’ i Paroseo; i Ramià naho Iezià naho i Malkià naho i Miami­ne naho i Elazare naho i Malkià vaho i Benaià.

Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija, Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.

26 Naho amo ana’ i Elameo: i Matanià, i Zekarià naho Iekiele naho i Abdý naho Ieremote vaho i Elià.

Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot og Elija.

27 Naho amo ana’ i Zatòo: i Elioenay, i Eliasibe, i Matanià naho Ieremote naho i Zabade vaho i Azizà.

Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot, Zabad og Aziza.

28 Naho amo ana’ i Bebaio: Iehokanane, i Kananià, i Zabay, i Atlay.

Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.

29 Naho amo ana’ i Baný; i Mesolame, i Maloke, i Adaià, Iasobe, i Seale vaho i Ramote.

Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal og Ramot.

30 Naho amo ana’ i Pakate-moabeo; i Adnà, i Kelale, i Benaià, i Maaseià, i Matanià, i Bezalile naho i Binoý vaho i Menasè.

Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja, Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.

31 Naho amo ana’ i Karimeo: i Eliezere, Isiià, i Malkià, i Semaià, i Simeone,

Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja, Sjim'on,

32 i Beniamine, i Maloke vaho i Semairà.

Binjamin, Malluk og Sjemarja.

33 Amo ana’ i Kasomeo; i Matenaý, i Matatà, i Zabade, i Elifelete, Iere­maý, i Menasè, i Simeý.

Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremaj, Menassje og Sjim'i.

34 Amo ana’ i Banio: i Maadaý, i Amrame naho i Oele;

Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,

35 i Benaià, i Bedeià, i Keloho;

Benaja, Bedeja, Keluhu,

36 i Vanià, i Meremote, i Eliasibe,

Vanja, Meremot, Eljasjib,

37 i Matanià, i Matenaý naho Iaasaý;

Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.

38 naho i Baný naho i Binoý, i Simey;

Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,

39 i Selemià naho i Natane naho i Adaià;

Sjelemja, Natan, Adaja,

40 i Maknadebaý, i Sasay, i Saray;

Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,

41 i Azarele naho i Selemià, i Semarià;

Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,

42 i Salome, i Amarià, Iosefe.

Sjallum, Amarja og Josef.

43 Amo ana’ i Nebo: Ieiele, i Matitià, i Zabade, i Zebinà, Iadaý naho Ioele, i Benaià.

Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja.

44 Fonga nangala-baly ambahiny; le am’ iereo o rakemba fa nisamak’ anakeo.

Alle disse havde taget fremmede Kvinder til Ægte, men sendte nu Hustruer og Børn bort.