Eksodosy 10
1 Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Akia mb’ amy Parò mb’eo, amy te nampigañeko ty arofo’e naho ty tro’ o mpitoro’eo, hampipohako añivo’ iareo ao o viloko retoañe,
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,
2 hahafitalilia’o amo ana’oo naho amo àfe’oo o raha nanoeko e Mitsraimeo naho o viloñe nitoloñeko añivo’ iereoo, hahafohina’ areo te izaho Iehovà.
for at du maa kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; saa skal I kende, at jeg er HERREN.«
3 Aa le niheo mb’amy Parò mb’eo t’i Mosè naho i Aharone, le nanao ty hoe ama’e, Hoe ty tsara’ Iehovà, Andrianañahare’ o nte-Evreo, Pak’ ombia ty mbe hitokia’o tsy hirèke añatrefako? Ampiengao ondatikoo hitoroñe ahiko.
Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: »Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
4 Fa naho mifonen-drehe tsy hampiavotse ondatikoo, le hampivotrahako valala an-tane’ areo etoy te maray.
Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
5 Ho kopofe’e ty maso’ i taney tsy hahaisaha’ iaia o taneo, le habotse’e ty sisa nahafipoliotse, o nasisa’ i havandraio vaho havorembore’e ze hatae’areo mamoa an-kivoke ey.
og de skal skjule Landets Overflade, saa man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror paa Marken;
6 Hatsefe’e amo anjomba’oo naho o anjombam-pitoro’e naho ty amo hene nte-Mitsraimeo, ie mboe tsy niisan-droae’o ndra o roaen-droae’oo mifototse ami’ty andro naha-tan-tane atoy iareo pake henaneo. Nitolik’ amy zao re nienga i Parò.
og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse saaledes, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.
7 Hoe o mpitoro’’ i Paròo ama’e, Pak’ ombia t’ie mbe ho fandrik’ amantika? Ampiengao ondatio hitoroñe Iehovà Andrianañahare’e; mbe tsy rendre’o hao te mianto t’i Mitsraime?
Men Faraos Tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten gaar til Grunde?«
8 Aa le nampibaliheñe mb’amy Parò mb’eo t’i Mosè naho i Aharone vaho hoe re tama’e, Akia, toroño t’Iehovà Andrianañahare’ areo! Le ia naho ia ty homb’eo?
Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?«
9 Hoe t’i Mosè, Hindre lia ama’ay o keleia’aio naho o bei’aio; rekets’ o ana-dahi’aio naho o anak’ampela’aio vaho hitraok’ ama’ay o mpirai-lia’aio naho o añombe’aio, hanoe’ay sabadidak’ am’ Iehovà.
Moses svarede: »Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Smaakvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENS Højtid.«
10 Hoe re tam’ iereo, Toe hitahy anahareo t’Iehovà naho hengako hindre lia ama’ areo o keleia’ areoo! Hehe ty fikitrohan-draty aolon-dahara’ areo.
Da sagde han til dem: »HERREN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
11 Aiy avao! O lahilahio avao ty hañavelo mb’eo henaneo hitoroñe Iehovà, fa izay ty nipaia’ areo. Le sinoike mb’eo iereo hidisak’ ami’ty fiatrefañe i Parò.
Nej — men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I ønskede!« Derpaa jog man dem bort fra Farao.
12 Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Ahitio ambone’ o tane Mitsraimeo ty fità’o, hivotraha’ o valalao, hipetaha’ iareo an-tane Mitsraime, hampibotseke ze he’e mitiry an-tane eo, ze nisisa’ i havandray.
Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand ud over Ægypten og faa Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!«
13 Aa le nahiti’ i Mosè ambone’ tane Mitsraime i kobai’ey vaho ninday tiok’ atiñanañe amy taney amy lomoñàndroy naho amy haleñe iabiy t’Iehovà; ie nanjirike i àndroy le fa nonjone’ i tiok’ atiñanañey mb’eo o valalao.
Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den paafølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
14 Le nionjoñe nanitsike ty tane Mitsraime o valalao, nandrambañe ty fifaritsoha’ i Mitsraime ty nipetaha’ iareo, nitozantozañe; mboe lia’e tsy nizoem-pifamorohotam-balala hoe zay vaho tsy ho zoeñe ka.
Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Omraade i uhyre Mængder; aldrig før havde der været saa mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme saa mange.
15 Natsahe’e ty maso’ i taney, le nikò-maieñe i taney; naho fonga nabotse’e ze niniñaniña amy taney naho ze voan-katae nisisa’ i havandray vaho tsy nanisa raha antsetra an-katae ndra an-drongoñe an-kivoke ndra aia’aia an-tane Mitsraime ao iaby.
Og de skjulte hele Jordens Overflade, saa Jorden blev sort af dem, og de opaad alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage paa Træerne eller paa Markens Urter i hele Ægypten.
16 Kinoi’ i Parò amy zao t’i Mosè naho i Aharone le nanao ty hoe, Toe nanao hakeo amy Iehovà Andrianañahare’ areo naho ama’ areo iraho.
Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
17 Aa le miambane ama’o ty hiheve ami’ty henane toy i hakeokoy vaho halalio am’ Iehovà Andrianañahare’ areo te hafahañe amako ty fihomahañe toy avao.
Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gaa i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!«
18 Nienga i Parò re, nihalaly am’ Iehovà;
Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
19 Nafote’ Iehovà i tiokey ho tio-bey hirik’ ahandrefañe; nongaha’ i tiokey o valalao vaho sinoi’e mb’amy Riam-Binday añe; leo raike amo valalao tsy napoke an-tane Mitsraime ao iaby.
Og HERREN lod Vinden slaa om til en voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, saa der ikke blev en eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Omraade.
20 Fe nampientere’ Iehovà ty arofo’ i Parò, le tsy nampiengae’e mb’eo o ana’ Israeleo.
Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne rejse.
21 Aa le hoe t’Iehovà amy Mosè, Ahitio mb’andikeram-b’eo ty fità’o hañatseke ty hamoromoroñe an-tane Mitsraime ao, ieñe mete tsapaeñe.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle paa!«
22 Aa le nahiti’ i Mosè mb’andindìñey ty fità’e, le nandrambañe ty tane Mitsraime telo andro ty hamoromoroñe.
Da rakte Moses sin Haand op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
23 Songa tsy nahay nifañisake, naho sindre tsy naha-ongake telo andro amy nidona’ey; fe amo hene ana’ Israeleo le nazava amo kiboho’ iareoo.
den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
24 Aa le kinoi’ i Parò t’i Mosè nanao ty hoe, Akia, toroño t’Iehovà. Fe apoho atoy o lia-rai’ areoo naho o mpirai-tro areoo. Mete hindre ama’o o keleia’ areoo.
Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk HERREN. Dog skal eders Smaakvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn maa I tage med.«
25 Aa hoe t’i Mosè, Tsi-mete tsy hatolo’o ty hisoroñañe naho ty ho èngan-koroañe, hañalankaña’ay ho am’ Iehovà Andrianañahare’ay.
Men Moses sagde: »Du maa ogsaa overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HERREN vor Gud;
26 Aa le hindre lia ama’ay o hare’aio; leo tombo’e raike tsy hapo’ay, fa hendese’ay hitoroñe Iehovà Andrianañahare’ay, tsy apota’ay te inoñe ty hitoroña’ay Iehovà naho tsy fa pok’añe.
ogsaa vore Hjorde maa vi have med, ikke en Klov maa blive tilbage, thi dem har vi Brug for, naar vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke, hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet.«
27 Fe nampigañe’ Iehovà ty arofo’ i Parò vaho tsy nisatrie’e ty hampienga iareo.
Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, saa han nægtede at lade dem rejse.
28 Le hoe ty Parò tama’e, Soik’ añe! Misitaha amako! Mitaoa tsy ho isa’o ka ty tareheko, fa amy andro hahaisaha’o azey ty hihomaha’o.
Og Farao sagde til ham: »Gaa bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!«
29 Hoe ty Mosè, Soa i saontsi’oy! Tsy ho treako ka o lahara’oo.
Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!«
