Mpitoriteny 10

1 Mampitrotrotse ty menam-pañemboke ty laletse mate; le mavesatse te ami’ty hihitse naho ty asiñe, ty hagegeañe kede.

Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.

2 Mitolike mb’an-kavàna ty arofo’ i mahihitsey, mb’ankavia ka ty tro’ i dagolay.

Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,

3 Ndra te mijelanjelañe an-dalañe eo ty derendereñe, kanao po-hilala, aboa’e amy màroy ty hagegea’e.

Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.

4 Naho miforoforo ama’o ty haviñera’ ty mpifehe, ko apo’o ty toe’o, amy te mañafa-tsirìka-mena ty hamora-fo.

Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

5 Eo ty haratiañe nitendrek’ahy ambane’ i àndroy, hoe lilatse aboa’ ty mpifehe.

Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

6 Onjoneñe mb’an-toetse ambone ty seretse maro, ie mitozoke ambane eo o mpañalealeo.

Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

7 Nahatrea ondevo miningi-tsoavala iraho, vaho ty ana-donake mañavelo an-tane eo hoe ondevo.

Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

8 Mete hivariñe ama’e ao ty mihaly koboñe; naho mete hehere’ ty mereñe ze misorodidy kijoly.

Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

9 Mete joie’ ty vato ty mihaly aze; le mete hizo fere ty mampitserake hatae.

den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

10 Naho malomo ty viñe, ie tsy sioña’e ty lela’e, le añ’ozatse ambone ty ifanehafa’e; lombolombo’e ty hihitse mahatafetetse.

Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

11 Ie hehere’ ty mereñe tsy nampipendreñeñe; le an-koheke i mpitroboy.

Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

12 Matarike o entam-­palie’ i mahihitseio, fe mampibotseke ty dagola o soñi’eo.

Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;

13 Mifototse an-kagegeañe o fivolam-bava’eo, naho migadon-ko haratian-dagola;

hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.

14 mangaradadak’ avao ty minè. Tsy fohi’ ondatio ty ho zoeñe, ia ty mahatalily ama’e ty hanonjohy aze?

Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

15 Akore ty hamokora’ i dagolay amy fitromaha’ey, kanao tsy fohi’e ty homba’e mb’an-drova mb’eo.

Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

16 Hoy hoy ty ama’o, ry tane, naho ajaja ty mpanjaka’o vaho mpanao bedidake maraindray o ana-dona’oo!

Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

17 Haha irehe ry tane, te roandriañe ty mpanjaka’o, vaho mikama ami’ty evae’e o ana-dona’oo hihaozara’e fa tsy ty himamoa’e!

Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.

18 Havotroañe ty mahakolemake tafo; tañañe ledra’e ty mahatsopatsopake traño.

Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.

19 Natao hampiankahake ty sabadidake; te hahafale fiay ty divay, vaho te hamale ze he’e ty drala.

Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

20 tovo’e: Ko mamatse ty mpanjaka am-pitsakorea’o ao, naho ty mpiefoefo an-trañom-pandrea’o ao; ke hinday ty feo’o i voron-tiokey, hera haboele’ i amañ’elatsey i enta’oy.

End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.