< Deotoronomia 7 >

1 Ie asese’ Iehovà Andrianañahare’o mb’amy tane himoaha’o naho ho ta­vane’oy, naho asiotsio’e mb’ aolo’o mb’eo ty fifeheañe maro: o nte-Kiteo, o nte-Girgaseo, o nte-Amoreo, o nte-Kanàneo, o nte-Perizeo, o nte-Kiveo, vaho o nte-Iebosèo, fifeheañe fito maozatse naho maro te ama’o,
Naar Herren din Gud faar indført dig i Landet, som du skal komme hen til, at eje det, og faar udkastet mange Folk for dig, Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Kananiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,
2 naho atolo’ Iehovà Andrianañahare’o ama’o vaho giohe’o, le tsy mete tsy mongore’o. Ko ifañina’o naho ko itretreza’o.
og Herren din Gud har givet dem hen for dit Ansigt, og du har slaget dem: Da skal du bandlyse dem; du skal ikke gøre Pagt med dem og ej bevise dem Naade.
3 Ko ifangalam-baly, ko anolora’o anak’ ampela o ana-dahi’eo ndra andrambesan’ anak’ ampela i ana-dahi’oy,
Og du skal ikke gøre Svogerskab med dem; du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
4 amy te hampiambohoe’e ty ana’o tsy haño­rik’ ahy hitoroñe ndrahare ila’e. Le hisolebotse ama’o ty haviñera’ Iehovà vaho harotsa’e aniany.
Thi han skal bringe din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder; og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
5 Fe inao ty hanoa’o iareo; demoho o kitreli’ iareoo, kimokimoho o hazomanga’ iareoo, naho firao o Asere’ iareoo vaho ampiforototò an’ afo o vongan-draha sinokitseo.
Men saaledes skulle I gøre ved dem: I skulle nedbryde deres Altere og sønderslaa deres Støtter og omhugge deres Astartebilleder og opbrænde deres udskaarne Billeder med Ild.
6 Ondaty miavake am’ Iehovà Andrianañahare’o irehe, ie jinobo’ Iehovà Andria­nañahare’o amy ze kila ondaty ambone’ ty tane toy ho vara’e.
Thi du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud har udvalgt dig, at være ham til et Ejendoms Folk, fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
7 Tsy t’ie nimaro ta ondaty ila’eo te napite’ Iehovà ama’ areo ty fikokoañe ndra ty fijoboña’e, toe nitsiampe te amy ze hene ondaty;
Herren har ikke haft Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I ere det mindste iblandt alle Folk.
8 fa ty fikokoa’ Iehovà anahareo naho ty nañambena’e i fañina nifantà’e aman-droae’ areoiy, ty nampiengà’ Iehovà anahareo an-dela-pità’e maozatse vaho nijebaña’e boak’amy trañom-pañondevozañey, hirik’ am-pità’ i Parò mpanjaka’ i Mitsraimey.
Men fordi Herren har elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han svor eders Fædre, har Herren udført eder med en stærk Haand, og han har frelst dig af Trælles Hus, af Faraos, Kongen af Ægyptens, Haand.
9 Mahafohina arè te toe Andrianañahare t’Iehovà Andrianañahare’o naho Andrianañahare migahiñe mpitam-pañina naho fiferenaiñañe amo mpikoko azeo vaho mañorike o lili’eo pak’an-tarira’e fah’arivo’,
Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som elske ham, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
10 fe avaha’e an-dahara’ o manjehatse azeo. Tsy malaon-dre fa valea’e an-tarehe’e eo ze malaiñe aze.
Og han betaler dem, som ham hade, øjensynligen, ved at lade dem omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham øjensynligen.
11 Aa le ambeno ty lily naho o fañè naho fepetse andiliako azo androanio, vaho oriho.
Saa hold det Bud og de Skikke og de Befalinger, som jeg byder dig i Dag, at du gør efter dem.
12 Ie amy zao, naho haoñe’o o fañè rezao naho ambena’o naho orihe’o, le havotinti’ Iehovà Andria­nañahare’o ama’o i fañina naho fikokoa-migahiñe nifantà’e aman-droae’oy;
Og det skal ske, fordi I høre disse Befalinger og holde dem og gøre dem, da skal og Herren din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han har tilsvoret dine Fædre.
13 ho kokoa’e irehe, ho tahie’e vaho hampi­bodo­bodoe’e; ho tahie’e ty vokan-kovi’o naho ty vokan-tane’o, ty ampemba’o, ty divai’o naho ty mena’o naho ty fitom­boa’ o añombe’oo naho ty famorohotan-dia-rai’o amy tane nifañinà’e aman-droae’o hatolo’e azoy.
Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Vin og din Olie, dine Øksnes Affødning og dit Smaakvægs megen Yngel i det Land, som han har tilsvoret dine Fædre at ville give dig.
14 Ho soa-tahy amy ze kila ondaty irehe, tsy eo ty ho betsi­terak’ aman-dahilahy ndra ampela, vaho tsy ho pok’anake o añombe’oo.
Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Kvæg.
15 Hafaha’ Iehovà ama’o ze hene hasilofañe naho tsy hafetsa’e ama’o o angorosy nifohi’o e Mitsraime añeo, fe hapo’e amo malaiñ’ azoo.
Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig; og alle de ægyptiske slemme Sygdomme, som du kender, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.
16 Fonga habotse’o ze ondaty atolo’ Iehovà Andrianañahare’o azo, ko iferenaiñam-pihaino’o vaho ko toroñe’o o ndrahare’ iareoo fa ho fandrik’ ama’o.
Og du skal tilintetgøre alle de Folk, som Herren din Gud giver i din Vold, dit Øje skal ikke spare dem; og du skal ikke tjene deres Guder, thi det skal blive dig til en Snare.
17 Ie manao ty hoe an-troke ao: Maro te amako o rofoko zao, aia ty hanoako soike iareo.
Naar du siger i dit Hjerte: Disse Folk ere mangfoldigere end jeg, hvorledes formaar jeg at fordrive dem?
18 Ko ihem­baña’o, tiahio avao ty nanoe’ Iehovà Andria­nañahare’o amy Parò naho amy Mitsraime iaby,
da skal du ikke frygte for dem; du skal komme i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og ved alle Ægypterne,
19 o fitsohañe ra’elahy niisam-pihaino’oo, o viloñeo naho o raha tsitantaneo, i lela-pitàñe maoza­tsey naho i fitàñe natora-kitsi’e nañavota’ Iehovà Andria­nañahare’o boak’añey, ro mbe hanoe’ Iehovà Andrianañahare’o amy ze hene ondaty irevendreveña’o,
de store Forsøgelser, som dine Øjne saa, og de Tegn og de underlige Ting og den stærke Haand og den udrakte Arm, ved hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gøre imod alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
20 vaho hampisangitrife’ Iehovà Andria­nañahare’o am’ iareo ty fanenetse, ampara’ te fonga miantantiry ze sehanga’e mietake.
Og Herren din Gud skal endog sende Gedehamser paa dem, indtil de omkomme, som ere blevne tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt.
21 Ko miriatsandry am’ iareo, amy te añivo’o ao t’Iehovà An­drianañahare’o; Andrianañahare jabahinake naho mam­pa­ñeveñe.
Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, en stor og forfærdelig Gud.
22 Hasiotsio’ Iehovà Andria­naña­hare’o aolo’o mb’eo erike o rofoko rezay; f’ie tsy ho fonga mongore’o aniany tsy mone ho losotse ama’o o bibin-kivokeo.
Og Herren din Gud skal efterhaanden uddrive disse Folk for dit Ansigt; du kan ikke saa snart gøre Ende paa dem, for at de vilde Dyr paa Marken ikke skulle blive mange imod dig.
23 Toe hatolo’ Iehovà Andria­na­ñahare’o ama’o iereo, vaho ho rotsahe’e am-pandrebahañe ra’elahy am-para’ te zama­ne’e iaby.
Og Herren din Gud skal give dem hen for dit Ansigt og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, indtil de ødelægges.
24 Hatolo’e am-pità’o o mpanjaka’eo vaho ho fao­paohe’o ambanen-dikerañe atoy ty tahina’ iareo, tsy eo t’indaty hahafiatreatre azo, am-para’ te narotsa’o.
Og han skal give deres Konger i din Haand, og du skal udslette deres Navn fra at være under Himmelen; der skal ingen kunne staa imod dit Ansigt, indtil du har ødelagt dem.
25 Ho forototoe’ areo ze saren-drahare’ iareo. Ko tsikirihe’o ty volafoty ndra volamena ama’e ndra mandrambe aze ho azo, fa ho fandrik’ ama’o, toe tiva amy Iehovà Andria­nañahare’o.
I skulle opbrænde deres Guders udskaarne Billeder med Ild; du skal ikke begære Sølvet eller Guldet, som er paa dem, eller tage det til dig, at du ikke besnæres dermed; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
26 Ko minday raha tiva añ’an­jomba’o ao ke hindre hafàtse ama’e irehe. Vata’e hejeo naho apoho hoe mampangory, ie fa navike harotsake.
Og du skal ikke lade Vederstyggelighed komme i dit Hus, at du ikke skal blive en forbandet Ting, ligesom dette er; du skal helt væmmes med Væmmelse derfor og have stor Vederstyggelighed for det, thi det er en forbandet Ting.

< Deotoronomia 7 >