< Deotoronomia 5 >
1 Kinoi’ i Mosè t’Israele iaby, le nanoe’e ty hoe: Janjiño ry Israele, o fañè naho fepètse taroñeko an-dravembia’ areo androanio: le ianaro naho itomiro vaho anò.
Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
2 Nifañina amantika e Korebe añe t’Iehovà Andrianañaharen-tika;
HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
3 tsy o roaen-tikañeo ty nifañina’ Iehovà fa itika, eka itikañe, itika veloñ’ etoañe henanekeo.
Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
4 Nifanaontsy am-piatrefan-daharañe ama’ areo t’Iehovà boak’ am-bohitse ey; hirik’ amy afoy ao,
Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
5 (Nijohañe añivo’ Iehovà naho inahareo iraho henane zay hampalangesako ama’ areo ty tsara’ Iehovà, ie nañembañe anahareo i afoy vaho tsy nete nionjom-b’ amy vohitsey mb’eo) nanao ty hoe:
Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
6 Izaho Iehovà Andrianañahare’o nampienga azo an-tane Mitsraime añe boak’ an-trañom-pañondevozañe ao.
Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
7 Tsy ho aman-drahare ila’e irehe naho tsy Izaho avao.
Du må ikke have andre Guder end mig.
8 Ko mitsene samposampon-draha, ndra saren’ inoñ’ inoñe andikerañe ao, ndra an-tane ambane’e atoy, ndra an-drano ambane’ ty tane toy ao.
Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
9 Ko ibokobokoa’o ndra italahoa’o; fa Izaho Iehovà Andrianañahare’o ro Andrianañahare Mpamarahy, mandilo anake ami’ty hakeon-droae’e pak’an-tariratse faharoe naho fahatelo’ o malaiñ’ ahio,
du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
10 f’ie manolotse fikokoa-migahiñe pak’an-tariratse faharivo’ o mikoko ahy vaho miambeñe o lilikoo.
men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
11 Ko vaveñe tsy vente’e ty tahina’ Iehovà Andrianañahare’o, fa tsy havotso’ Iehovà ze mañamaivañe i tahina’ey.
Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
12 Ambeno ty andro Sabotse hampiavahañ’ aze, ami’ty nandilia’ Iehovà Andrianañahare’o azo.
Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
13 Eneñ’ andro ty hanoe’o ze hene tolon-draha’o.
I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
14 Fe andro Fitofa’ Iehovà Andrianañahare’o ty andro faha-fito; ko mifanehak’ ama’e, ndra ihe ndra ty ana-dahi’o ndra ty anak’ ampela’o ndra ty ondevo’o lahy ndra ampela, ndra ty añombe’o ndra ty borìke’o ndra inoñ’ inoñe amo hare’oo ndra o renetane mpimoneñe an-drova’oo, soa te songa hitofa ka ondevo-lahy naho ampela’oo.
men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
15 Tiahio t’ie niondevo an-tane Mitsraime añe le nampiengà’ Iehovà Andrianañahare’o an-dela-pitàñe maozatse naho am-pitàñe natora-kitsi’e; aa le linili’ Iehovà Andrianañahare’o te hambena’o ty andro Sabotse.
Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
16 Iasio ty rae’o naho i rene’o, ami’ty nandilia’ Iehovà Andrianañahare’o azo, soa t’ie ho lava-andro naho ho soa tahy an-tane atolo’ Iehovà Andrianañahare’o azo.
Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
18 Ko mangala-bali’ ondaty,
Du må ikke bedrive Hor!
20 Ko mitalily vilañe ondaty,
Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
21 Ko mihañe ty vali’ ondaty, le ko mitsikirìke ty anjomban-drañe’o ndra ty tete’e ndra ty ondevo’e lahy ndra ampela ndra ty vosi’e ndra ty borìke’e ndra inoñ’inoñe a ondatio.
Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
22 Nipazahe’ Iehovà ami’ty valobohò’ areo hirik’ am-bohitse ey boak’añ’afo ao naho amy rahoñey naho amy hamoromoroñañey, am-piarañanañañe abo i tsaray vaho tsy nitovoñañe. Pinate’e an-dravem-bato roe izay, vaho natolo’e ahiko.
Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
23 Le nahajanjiñe i fiarañanañañe boak’ an-kamoromoroñañey nahareo, ie niforehete’ ty afo i vohitsey, le nañarine ahy ze hene talèm-pifokoa’ areo naho o androanavi’ areoo;
Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
24 le hoe ty asa’ areo, Ingo te naboa’ Iehovà Andrianañaharentika amantika ty enge’e naho ty hajabahina’e le jinanjintika i fiarañanaña’ey boak’ amy afoy ao, naho nionintika henane zay te toe mitsara ama’ ondaty t’i Andrianañahare vaho mitambeloñe iereo.
og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
25 Ie amy zao ino ty hivetraha’ay avao? Toe hamorototo anay o afo jabajabao naho mbe hijanjiñe ty fiarañanaña’ Iehovà Andrianañaharentika, le vata’e hikoromake.
Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
26 Fa ia amy ze hene atao nofotse ty nahajanjiñe ty fiarañanañan’ Andrianañahare veloñe boak’ añ’afo ao, manahake i nijanjiñen-tikañey vaho mbe nahatambeloñe?
Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
27 Miharinea mb’eo irehe, le janjiño ze hene tsarae’ Iehovà Andrianañaharentika. Le fonga taroño ama’ay ze nitsara’ Iehovà Andrianañaharentika ama’o, le hijanjiñe vaho hanoe’ay.
Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
28 Jinanji’ Iehovà o fisaontsi’ areoo, i nisaontsia’ areo amakoy, le hoe t’Iehovà amako: Fa tsinanoko o entañe sinaontsi’ ondatio ama’oo; le soa-fehe iaby o saontsi’ iareoo.
Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
29 Ee te nanao hoe zao nainai’e ty arofo’iareo t’ie nañeveñe amako, naho nañambeñe o nandiliako iabio, soa te hanintsiñe nainai’e iereo naho o amori’iareoo.
gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
30 Akia arè, isaontsio himpolia’ iareo mb’an-kiboho’ iareo mb’eo.
Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
31 F’ihe, mijohaña marine ahy atoy le ho taroñeko ama’o ze hene Lily, naho fañè naho fepètse, hañòha’o iareo hañorike irezay an-tane atoloko iareo ho fanañañe añe.
men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
32 Aa asoao te hanoe’ areo ze andilia’ Iehovà Andrianañahare’ areo, tsy hiotake mb’am-pitàn-kavana ndra havia,
Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
33 fe horihe’ areo aman-kahiti’e ze hene lala linili’ Iehovà Andrianañahare’ areo, soa t’ie ho veloñe naho ho tahie’e vaho ho lava haveloñe an-tane fanaña’ areo atoy.
følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!