Deotoronomia 19

1 Naho fa finongo’ Iehovà Andria­na­ña­hare’o o rofoko nitompo’ i tane hatolo’ Iehovà Andriana­ñahare’o azoio, naho nilimbeze’o vaho mimoneñe amo rova naho anjomba’ iareoo,

Når Herren din Gud utrydder de folk hvis land Herren din Gud gir dig, og du driver dem ut og bor i deres byer og i deres huser,

2 le aviho ty rova telo añivo’ i tane hatolo’ Iehovà Andria­naña­hare’o ho tavane’oy ao,

så skal du skille ut tre byer midt i det land som Herren din Gud gir dig til eie.

3 le anataho lalañe vaho amari­tsoho toetse telo i tane’ hatolo’ Iehovà Andriana­ñahare’o ho lovay; hirombaha’ ze hene namono.

Du skal gjøre veien til dem i stand og skifte hele det land som Herren din Gud gir dig til arv, i tre deler, forat enhver manndraper kan fly dit.

4 Zao ty am’ondaty mamono naho miherereake mb’eo handrom­baha’e aiñeo—ie namono ty marine aze fe tsy nitsatrie’e, vaho tsy nalaim-bintañ’ aze taolo;

Og således skal det være med den manndraper som skal kunne fly dit og berge livet: Når nogen dreper sin næste av vanvare og uten å ha hatet ham i forveien,

5 manahake t’ie mindre lia aman-drañe’e mb’añ’ala ao hampitsera-katae, le ie mañohatse ty feko’e hamira hataey, hera hipitsik’ amy taho’ey i lelam-pekoñey hipaoke i rañe’ey hamono aze. Mete hiborifitse mb’ami’ty raik’ amy rova rey indatiy hiveloma’e,

som når en går med sin næste ut i skogen for å hugge tømmer og han hugger til med øksen for å felle et tre, men øksen farer av skaftet og treffer hans næste, så han dør, da kan han fly til en av disse byer og berge livet.

6 tsy mone hañoridañe aze an-keloke ty mpamale fate hitsepak’ aze naho loho lavitse i liay, hañohofa’e loza ndra t’ie tsy mañeva havetrake, ie tsy nimpalaiñe aze.

For blodhevneren kunde ellers i sin brennende vrede forfølge manndraperen og, hvis veien var for lang, nå ham igjen og slå ham ihjel, skjønt han ikke var skyldig til døden, fordi han ikke hadde båret hat til ham i forveien.

7 Izay ty andiliako azo ty hoe: Añivaho rova telo ho azo.

Derfor byder jeg dig og sier: Du skal skille ut tre byer.

8 Aa naho itare’ Iehovà Andria­naña­hare’o ty fifaritsoha’o amy nitsarae’e aman-droae’oy naho fonga ha­tolo’e azo i tane nitsarae’e aman-droae’oy,

Og når Herren din Gud utvider dine landemerker, således som han har tilsvoret dine fedre, og han gir dig hele det land han har lovt å gi dine fedre,

9 naho ambena’o vaho orihe’o ze hene lily lilieko azo androany—ty hikoko Iehovà Andria­naña­hare’o naho hañavelo nainai’e amo lala’eo—le ho tovoña’o rova telo ho tokaneñe mandikoatse i telo rey;

såfremt du akter vel på å holde alle disse bud som jeg gir dig idag, så du elsker Herren din Gud og vandrer på hans veier alle dager - da skal du legge ennu tre byer til disse tre,

10 soa tsy hiorik’ an-tane hatolo’ Iehovà Andria­nañahare’o azo ho lova ty lio-màliñe, naho tsy hipetahan-dio irehe.

forat der ikke skal utøses uskyldig blod i det land som Herren din Gud gir dig til arv, så det kommer blodskyld over dig.

11 Aa naho mone falai’ondaty i marine azey, le voñoñe’e, naho kabohe’e an-keloke le mikenkan-dre vaho tam­biko­vikoe’e an-day ty raik’ amy rova rezay

Men om en mann hater sin næste og lurer på ham og faller over ham og slår ham, så han dør, og han så flyr til en av disse byer,

12 vaho hampañitrik’ aze o roandria’ i rova’eio le hasese boak’ amy rovay re hatolots’ am-pità’ ty mpa­male fate hiken­kaña’e.

da skal de eldste i hans by sende bud og hente ham derfra og overgi ham i blodhevnerens hånd, og han skal dø.

13 Ko iferenaiñam-pi­hai­no’o, fa ho fòra’o am’Israele ty lio-maliñe soa te ho tahie’e.

Du skal ikke spare ham, men du skal rense Israel for uskyldig blod, forat det må gå dig vel.

14 Ko asinta’o ty fañefen-tanen-dongo’o fa najado’ o ntaoloo an-dova’o eo, i ho fa­naña’o an-tane atolo’ Iehovà Andria­nañahare’o azo ho tavaneñey.

Du skal ikke flytte merkestenene mellem dig og din næste, de som de gamle har satt på den jord du skal få i arv i det land Herren din Gud gir dig til eie.

15 Tsy hitroatse hanisý ondaty ty mpitalily raike ke tahiñ’ inoñe he hakeo inoñe mete nililare’e. Ty faliem-pitalily telo ndra ty faliem-pitalily roe ty hampijadoñe zaka.

Det skal ikke stå bare ett vidne frem mot en mann, når det gjelder nogen misgjerning eller nogen synd, hvad synd det så er han har gjort; efter to vidners utsagn eller efter tre vidners utsagn skal en sak stå fast.

16 Naho mitroatse hitalily ondaty ami’ ty tsy to ty mpitalily vìlañe,

Når et ondsindet vidne står frem mot nogen for å vidne mot ham om en forbrytelse,

17 le songa hijohañe añatrefa’ Iehovà, añatrefa’ o mpisoroñeo naho o mpizaka henane zaio indaty roe mifandietse rey.

da skal begge de menn som har sak mot hverandre, trede frem for Herrens åsyn, for prestene og dommerne som er i de dager,

18 Le hañotsohotso o mpizakao, aa naho tendreke te mpitalily vìlañe i mpitaliliy, nitaroñe raha tsy to amy rahalahi’ey,

og dommerne skal nøie granske saken; er da vidnet et falskt vidne, har han vidnet falsk mot sin bror,

19 le hanoe’o ama’e ty ho nanoe’e amy rahalahi’ey; izay ty hamongorañe ty hakeo añivo’o ao;

da skal I gjøre mot ham som han hadde tenkt å gjøre mot sin bror; således skal du rydde det onde bort av din midte,

20 le hijanjiñe o ila’eo vaho ho hembañe tsy hanao i tahiñe zay añivo’o ao ka.

forat de andre må høre det og frykte, så de ikke mere gjør nogen sådan ond gjerning i din midte.

21 Le ko iferenaiñam-pihaino; fiay ty hasolo fiay, fihaino ty fihaino, famotsy ty famotsy, fitàñe ty fitàñe, fandia ty fandia.

Du skal ingen spare: Liv for liv, øie for øie, tann for tann, hånd for hånd, fot for fot!