< Deotoronomia 17 >

1 Asoao tsy hisoroña’o am’ Iehovà Andrianañahare’o ty bania ndra añondry aman-kandra ndra aman-kila amy t’ie tiva am’ Iehovà Andrianañahare’o.
Du skal ikke ofre Herren din Gud et stykke storfe eller småfe som har noget lyte eller nogen skade; for det er en vederstyggelighet for Herren din Gud.
2 Aa naho oniñe ama’ areo ao, amo rova natolo’ Iehovà Andria­nañahare’o azoo ty lahilahy ndra ty ampela manao hakeo ampivazohoa’ Iehovà Andria­na­ña­hare’o, ie mandilatse amy fañina’ey;
Dersom der i din midte, i en av de byer som Herren din Gud gir dig, finnes en mann eller kvinne som gjør det som ondt er i Herrens, din Guds øine, så han bryter hans pakt,
3 ie nimb’ an-drahare ila’e hito­roñe naho hitalaho ke amy àndroy, he amy volañey, hera amo fifamorohotan-dikerañeo, ze tsy nandiliako;
og han mot mitt bud går bort og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller månen eller hele himmelens hær,
4 aa ie nitaroñeñe ama’o le jinanji’o naho hinotsohotso’o soa naho nioniñe t’ie to, vaho tsy kalafo te nanoeñe e Israele ao i hativàñe zay,
og dette blir meldt dig, og du får høre om det, da skal du nøie granske saken; og er det da sannhet, er det sikkert og visst at denne vederstyggelighet er gjort i Israel,
5 le hasese’o mb’an-dalan-drova’o mb’eo i lahilahy ndra ampela nanao i haratiañeiy vaho ho retsahe’o vato i lahilahiy ndra i ampelay hampibabòke iareo.
da skal du føre den mann eller den kvinne som har gjort denne onde gjerning, ut til byens port, og enten det er mann eller kvinne, skal du stene dem, så de dør.
6 Am-paliem-pitalily telo ndra mpitalily roe ty hañohofan-doza i mañeva havetrakey, f’ie tsy ho vonoeñe am-pa­lie’ ty mpitalily raike.
Efter to eller tre vidners utsagn skal den late livet som skal dø; han skal ikke late livet bare efter ett vidnes utsagn.
7 Ho ama’e hey ty fità’ o nita­lily azeo hañohofa’ iareoav loza, izay vaho ty fità’ ondaty iabio. Izay ty hañitoa’o ama’o o haratiañeo.
Vidnene skal først løfte hånden for å avlive ham, og dernæst hele folket; således skal du rydde det onde bort av din midte.
8 Aa naho ama’o ty raha tsy lefe’o zakaeñe añivo’ ty lio naho lio, añivo’ ty halaly naho halaly, añivo’ ty lafa naho lafa, amy ze fifandierañe an-drova’o ao le miongaha vaho mionjona mb’amy toetse ho joboñe’ Iehovà Andria­nañahare’oy mb’eo;
Når en sak er dig for vanskelig å dømme i, enten det gjelder en drapssak eller en rettstrette eller et søksmål for skade på legemet eller i det hele nogen sak som der tvistes om i dine byer, da skal du gjøre dig rede og dra op til det sted Herren din Gud utvelger.
9 le miheova mb’ amo mpisoroñeo naho mb’amo nte-Levio vaho mb’amy mpizaka amy andro zay le mañontanea, vaho ho taroñe’ iereo ama’o ty hizakàñe aze.
Og du skal gå til de levittiske prester og til den som er dommer på den tid, og spørre dig for hos dem, og de skal si dig hvad rett er.
10 Aa le hanoe’o i hitoroa’ iareo boak’ amy toetse ho joboñe’ Iehovày vaho hambena’o te hanoeñe ze hene taroñe’ iereo ama’o;
Og du skal gjøre efter det de sier dig på det sted Herren utvelger; og du skal i alle stykker akte på å gjøre som de lærer dig.
11 le i Hake hañòha’ iareo azo, le ho henefe’o i lily hisaontsia’ iereo te hanoe’o, le tsy hivike ndra mañavana ndra mañavia irehe amy zaka taroñe’ iereo ama’oy.
Efter den lov de lærer dig, og efter den dom de forkynner dig, skal du gjøre; du skal ikke vike fra det de sier dig, hverken til høire eller til venstre.
12 Fa i lahilahy manao ze satri’e vaho tsy mañaoñe i mpisoroñe mijohañe am-pitoroñañe añatrefa’ Iehovà Andrianañahare’oy ndra i mpizakay, le havetrake i lahiy; haitoañe am’ Israele i haloloañey,
Men den mann som er så overmodig at han ikke hører på presten, som står der for å tjene Herren din Gud, eller på dommeren, den mann skal dø; således skal du rydde det onde bort av Israel,
13 le hahajanjiñe ondaty iabio vaho ho hembañe tsy hanao ze satri’e avao.
og alt folket skal høre det og frykte og ikke mere bære sig overmodig at.
14 Aa ie fa nivotrak’ an-tane hatolo’ Iehovà Andrianañahare’o azo naho tavane’o, naho mimoneñe ao, vaho manao ty hoe: hañory mpanjaka hifehe ahy iraho manahake o rofoko iaby mañohok’ ahikoo,
Når du kommer inn i det land Herren din Gud gir dig, og du eier det og bor i det, og du så sier: Jeg vil sette en konge over mig, likesom alle de folk som bor rundt omkring mig,
15 le toe i ho joboñe’ Iehovà Andria­nañahare’oy ty hedrè’o ho mpanjaka ama’o; ty hirik’ amo rolongo’oo ty hajado’o ho mpanjaka hifehe azo, fa tsy hampifehè’o azo ty renetane tsy longo’o.
da skal du sette den til konge over dig som Herren din Gud utvelger. En av dine brødre skal du sette til konge over dig, du må ikke sette over dig en fremmed mann, en som ikke er din bror.
16 Asoao tsy hamorohotaha’e soa­vala ho am-bata’e, ndra hampibalihe’e mb’e Mitsraime mb’eo ondatio hampi­tomboa’e soavala amy ni­tsarae’ Iehovà ama’ areoy ty hoe: Tsy himpoly mb’eo ka nahareo.
Men han skal ikke holde mange hester og ikke sende folket tilbake til Egypten for å hente mange hester; for Herren har sagt til eder: I skal nu ikke mere vende tilbake den vei.
17 Le ie tsy hañenga valy maro, tsy mone hitsile ty arofo’e, vaho tsy hanontoña’e volafoty naho volamena mitoabotse.
Han skal heller ikke ta sig mange hustruer, forat hans hjerte ikke skal komme på avveie; heller ikke skal han samle sig meget sølv og gull.
18 Aa ie miambesatse amy fiam­besam-panjakam-pifehea’ey, le ho tsikombe’e an-tsokitse ty Hake toy, ami’ty boke añatrefa’ o nte-Levy mpisoroñeo.
Når han så sitter på sin kongetrone, da skal han få denne lov hos de levittiske prester og la den skrive av for sig i en bok.
19 Hirekets’ ama’e izay vaho ho vakie’e amo hene andro hiveloma’eo, hioha’e ty hañeveñe am’ Iehovà Andria­naña­hare’e, fonga hambena’e o tsara ami’ ty Hake toio naho o fañè retoañe;
Og den skal han ha hos sig og lese i den alle sitt livs dager, forat han kan lære å frykte Herren sin Gud, så han tar vare på alle denne lovs ord og disse forskrifter og holder dem,
20 tsy hirengevoha’ ty arofo’e ambone’ o longo’eo, naho tsy hivio mañavàna ndra mañavia’ ty lily toy, soa te ho lava-haveloñe am-pifehea’e ao, ie naho o tarira’eo añivo’ Israele ao.
forat han ikke skal ophøie sig over sine brødre og ikke vike av fra budet, hverken til høire eller til venstre. Da skal han leve lenge som konge i Israel, både han og hans sønner.

< Deotoronomia 17 >