Deotoronomia 14
1 Ie fa ana’ Iehovà Andrianañahare’ areo, ko mandriadria-tsandriñe ndra mampipeake ty ambonem-pihaino’ areo ty amo vilasio.
I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;
2 Amy t’ie ondaty-miavake am’ Iehovà Andrianañahare’o, naho jinobo’ Iehovà h’ondaty an-koroji’e ao boak’ amy ze foko ambone’ ty tane toy.
for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.
3 Ko kamae’ areo ty raha tiva.
Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.
4 Inao o biby mete kamae’ areoo: ty añombe, ty añondry, naho ty ose,
Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,
5 ty aiàle, tsebý, iakemore, ose-lý, disone, osem-bohitse vaho añondrim-bohitse.
hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.
6 Ze biby mivaki-hotro, ie misara-kotro roe amo biby mivazakotao, ie ty ho kamae’ areo.
Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.
7 Fe tsy ho kamae’ areo ze mpihota haneñe avao, ke vaki-hotroo avao manahake ty rameva, ty bitro naho ty trandrake, fa ndra t’ie mihota haneñe izay, tsy vaki-hotro, aa le faly ama’ areo izay.
Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,
8 le ty lambo, ndra t’ie vaki-hotro, tsy mihota haneñe, le faly ama’ areo. Tsy ho hane’ areo ty hena’e le tsy ho tsapaeñe ty fate’e.
og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.
9 Le inao ty mete kamaeñe amy ze hene raha veloñe an-drano ao: ze rekets’ ela’e naho sisi’e, mete kamae’ areo,
Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;
10 fe tsy ho kamae’ areo ze tsy aman’ela’e ndra sisi’e, maleotse ama’ areo izay.
men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.
11 Mete kamae’ areo ze hene voroñe malio.
Alle rene fugler kan I ete;
12 Fa tsy ho kamae’ areo ka iretoy: ty tratràke, ty beivorotse naho ty salale;
men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen
13 ty hitikitike, ty vantio naho ty fañaoke ty amo karaza’eo,
og kråken og falken, og glenten efter sine arter,
14 le ze hene koàke ty amo karaza’eo;
og alle ravnene efter sine arter,
15 ty voron-tsatrañe, ty voron-dolo-bori-sofy, ty vorom-potsy naho ze karazan-tsimalaho;
og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,
16 ty voron-dolo kede, ty voron-dolom-pikodrìtse naho ty voron-dolo foty
kattuglen og hubroen og nattravnen
17 naho ty voron-dolon-tane maike, ty hondria naho ty voron-dolom-pipao-piañe;
og pelikanen og gribben og dykkeren
18 ty sama naho ze karaza-dangoro, ty kotrohake vaho ty kananavy.
og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.
19 Fonga faly ama’ areo ka ze bibi-kede miropake naho mitiliñe, tsy ho kamaeñe izay.
Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.
20 Fe mete kamaeñe ty voroñe malio.
Men alt flyvende som er rent, kan I ete.
21 Tsy ho kamae’ areo ze nimate boboke; mete atolotse ami’ty renetane mimoneñe an-drova’o ao ho kamae’e, ke haleta’o ami’ty ambahiny. F’ie ondaty-miavake am’ Iehovà Andrianañahare’o. Vaho tsy hahandroe’o an-drononon-drene’e ty vik’ose.
I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.
22 Toe handivà’o ty fahafolo’ ze hene voka’ o tongise’oo, ze vokare’ o tete’o boa-taoñeo;
Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.
23 le ho kamae’o añatrefa’ Iehovà Andrianañahare’o, amy toetse ho joboñe’e hampipoha’e i tahina’eiy ty fahafolo’ o mahakama’oo, ty divai’o, ty mena’o vaho ty valohan’ ana’ o añombe’oo naho o mpirai-lia’oo, hioha’o ty hañeveñe am’ Iehovà Andrianañahare’o nainai’e.
Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.
24 Aa naho loho lava i liay, tsy hahasese i rahay, naho lavitse azo ty toetse ho joboñe’ Iehovà Andrianañahare’o hampipoha’e i tahina’ey, ie fa nitahia’ Iehovà Andrianañahare’o
Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,
25 le itsaloho drala, le vontitiro am-pitàñe ao i dralay, vaho akia mb’amy toetse ho joboñe’ Iehovà Andrianañahare’oy mb’eo;
så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.
26 kalò ze tea’o amy dralay: he añombe ke añondry, ke divai-vao ke divai-ela, ze satri’ ty tro’o. Le eo ty hikama’o añatrefa’ Iehovà Andrianañahare’o, vaho mirebeha, ihe naho o keleia’oo.
For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.
27 Ko aforintse’o i nte-Levy mpimoneñe an-drova’oy, ie tsy aman’ anjara ndra lova ama’o.
Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.
28 Ie modo ty taom-paha-telo, le hene hakare’o amy taoñey ty fahafolo’ ty hapeam-boka’o vaho ahajao an-drova’o ao
Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,
29 le homb’eo i nte-Leviy, ie tsy aman’ anjara ndra lova ama’o, naho i renetane mpimoneñe ama’oy naho i bode-raey vaho i vantotsey, o añaten-dalambei’oo, le hikama am-para’ t’ie anjañe, soa te hitahy azo t’Iehovà Andrianañahare’o amy ze hene fitoloñam-pità’o.
og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.
