Asan'ny Apostoly 2
1 Ie tondroke i andro Halimampoloy, songa nitraok’ an-toetse raik’ ao,
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 le nivovoa’ ty feo boak’ an-dikerañe ao manahake ty fikofaon-tio-bey nañatseke ty anjomba niambesara’ iereo.
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 Le nisodehañe añ’atrefa’ iereo ty raha hoe lel-afo nitsiriaria, vaho sindre nivotraha’e.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
4 Songa nilifore’ i Arofo Masiñey vaho namototse nisaontsy an-tsaontsy an-kafaankafa, amy nampisaontsie’ i Arofoy.
Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
5 Ie henane zay, nañialo e Ierosaleme ao ty Jiosy, ondaty vañoñe boak’amy ze pato-razañe ambanen-dikerañeo.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Ie nahajanjiñe i feo zay le nifanontoñe ho valobohoke, nidaba amy te songa nahajanjiñe ty saontsi’e.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7 Sindre nilatsa naho nivereñe vaho nifanao ty hoe: Inao! tsy nte-Galilia v’ondaty iaby milañoñeo?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Aa vaho akore tika ro songa mahajanjiñe ty saontsy nibeizeñe aze?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
9 Nte Partia naho nte Media naho nte Elama, naho o mpimoneñe e Mesopotamia naho e Iehodà naho e Kapadokia naho e Ponto vaho Asiao;
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 o Frigia naho Pamfilia, Egipte naho am-paripari’ i Libià mañohoke i Kirenà naho ambahiny hirike Romao: Jiosy naho o niova ho Jiosio
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 le nte Kreta vaho Arabo, sindre mijanjiñe ami’ty saontsi’e te nitaliliañe o fitoloñan’ Añahare ra’elahio.
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
12 Ie fonga nilatsà naho vata’e niembetse le nifanao ty hoe: Inom-bao ty taly izao?
Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
13 Hoe ka ty nikobiha’ ty ila’e: Etsa-divai-vao ondatio.
Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
14 Niharo nijohañe amy folo raik’ amby rey t’i Petera, ie nipoña-peo nanao ty hoe: Ry nte-Iehodao! ry mpimoneñ’ e Ierosaleme iabio, mahafohìna vaho tomiro o entakoo:
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15 Tsy jike ondaty retoañe amy fitsakorea’ areo azey, ie vaho amy ora fahatelo’ i àndroiy.
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16 Fa hoe ty nampisaontsieñe i Joela mpitoky:
men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
17 Ho tondrok’ amo andro hengaha’eo, hoe t’i Andrianañahare, te ho kofòhako boak’ an-troko ao ze atao nofotse, le hitoky o anadahi’ areoo naho o anak’ampela’ areoo, naho hioniñe aroñaroñe o ajalahi’ areoo, vaho hañinofy nofy o adroanavi’ areoo.
„Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Hadoako amo mpitoroko lahilahy naho ampelao ty Troko amy andro rezay, le hitoky iereo.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
19 Ho toroako halatsàñe andindìñe eñe naho viloñe an-tane ambane atoy: Lio naho afo vaho evon-katoeñe.
Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Hafotetse ho fimoromoroñañe i àndroy naho ho lio i volañey aolo’ ty itondroha’ i andro ra’elahy bei-volonahe’ i Talèy.
Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Ie amy zay hene ho rombaheñe ze mikanjy ty tahina’ Iehovà.
Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
22 Ry nte Israeleo, janjiño o tsara zao: Iesoà nte Nazareta, indaty niventèn’ Añahare ama’ areo amo raha tsi-tantane naho halatsàñe vaho viloñe nanoen’ Añahare añama’e añivo’ areooy, ze toe fohi’ areo;
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 ie nasese amy fisafirin’ Añahare mahatafetetsey naho amy faharofoanan’ Añahare miaoloy le rinambe’ areo naho pinèke an-tañan-tsi-aman-Kake vaho vinono;
ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
24 f’ie natroan’ Añahare naho fa navotso’e amo halovilovia’ i Havilasiio, amy t’ie tsy nilefe’e tambozoreñe.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Le hoe t’i Davide ty ama’e: Nitreako te añatrefako nainai’e t’Iehovà, an-tañan-kavanako eo le tsy hasiotse iraho.
Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
26 Aa le nirebeke ty troko naho nifale ty lelako; vaho hitofa am-pitamàñe o nofokoo,
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
28 Fa nampandrendrehe’o ahy o lalan-kaveloñeo; ho lifore’o haehake raho am-piatrefa’o eo.
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
29 Ry longo, hitaroñe i Davide raentika iraho, t’ie nivilasy vaho nalenteke, naho amantika atoy pake henàne i kibori’ey.
I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 F’ie nimpitòky, nahafohiñe te nifanta an-titike añama’e t’i Andrianañahare, hampitroatse boak’ amo tarira’eo ty hiambesatse amy fiambesa’ey.
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
31 Aa kanao nioni’e taolo, le nitoky i fivañonan-ko velo’ i Norizañeiy, te tsy hadòke an-tsikeokeok’ ao ty arofo’e vaho tsy hihomake i fañova’ey. (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
32 Toe natroan’ Añahare Iesoà izay, valolombeloñe zahay iaby.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Aa ie nampionjonem-pitàn-kavanan’ Añahare, naho nandrambe aman-dRae i nampitamañey, i Arofo Masiñey, vaho naili’e o isa’ areo naho janji’ areoo.
Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
34 Toe tsy i Davide ty nonjoneñe mb’ andindìñe añe, fa hoe ty natao’e: Hoe t’Iehovà amy Talèkoy: Miambesara an-tañan-kavanako etoa.
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
35 Ampara’ te anoeko fitongoam- pandia’o o rafelahi’oo.
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
36 Aa le mahafohìna an-katò ry anjomba’ Israele iabio te nanoen’ Añahare Talè naho Noriza’e t’Iesoà pinè’ areo.
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
37 Ie nahajanjiñe, le nitsipoheñe añ’arofo vaho nanao ty hoe amy Petera naho amo Firàheñe ila’eo: O ry longo, Ino ty hanoe’ay?
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
38 Le hoe t’i Petera am’iereo: Misolohoa, le songa milipora amy tahina’ Iesoà Norizañey hañahàn-kakeo vaho andrambesam-palalàñe, i Arofo Masiñey.
Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
39 Ho anahareo i nampitamàñey naho ho a o ana’ areoo vaho ho a o an-tsietoitane añe iabio, ndra iaia kanjie’ Iehovà Andrianañaharen-tika ho ama’e.
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
40 Aa le tinovo’e tsara maro, nimane taroñe naho osike, ami’ty hoe: Mirombaha ami’ty tariratse mengoke toy.
Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
41 Aa le nalipotse an-kafaleañe o Nandrambe i tsara’eio, vaho nitovoñe ondaty telo arivo amy andro zay.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 Ie nifahatse ami’ty fañoha’ o Firàheñeo naho am-pilongoañe naho am-pitraofam-pikama vaho am-pitalahoañe.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Fonga nivotraham-pañeveñañe, naho maro ty halatsàñe naho viloñe nanoe’ o Firàheñeo.
Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 Le niharo ao iaby o mpiatoo vaho nifampitraoke amy ze he’e,
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 nandetake fanañañe naho vara vaho nifanjara tsahatse ty hampahaeneñe ze nipaia’ ondaty iabio.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Ie nitoloñe an-troke raik’ añ’ anjomban’ Añahare ao boak’ andro naho nitsatsà-traño namola-mofo vaho nitrao-pikama an-kaehake naho an-tso-po,
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 nandrenge an’ Andrianañahare naho nisohe’ ze hene ondaty; vaho nitovoña’ i Talè boak’ andro o nirombaheñeo.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
