Asan'ny Apostoly 18
1 Ie añe, le nienga i Atena t’i Paoly mb’e Korinto mb’eo.
Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth
2 Le tendreke ty Jiosy atao Akoila, nisamak’ e Ponto, ie vaho nivotrake boak’e Italia rekets’ i Prisilae, vali’e, (ami’ty nandilia’ i Klaodio te hakareñ’ amy Roma ze atao Jiosy.) Le niheova’e,
Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.
3 aa kanao nihamban-tolon-draha, le nimoneñe am’ iereo ao, nitrao-pitoroñe, fa sindre mpamboatse lamban-kibohotse.
Og efterdi han øvede det samme Håndværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Håndværk.
4 Boa-tSabotse re nañoke am-pitontonañe ao, nandrekets’ o Jiosio naho o Grikao.
Men han holdt Samtaler i Synagogen på hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.
5 Ie pok’eo boake Makedonia añe t’i Silasy naho i Timoty, le nazìn’ arofo t’i Paoly hitaroñe amo Jiosio te Iesoà i Norizañey.
Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.
6 Aa ie nandietse naho nanivetive avao, le nakopi’e o saro’eo, nanao ty hoe: Ami’ty añambone’ areo o lio’ areoo! Malio iraho, fa homb’ amo kilakila ondatio henane zao.
Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gå til Hedningerne."
7 Niakatse re, niheo mb’ añ’ anjomba’ ty atao Titosy Josto, mpitalaho aman’ Añahare, ie nipitek’ amy fitontonañey i anjomba’ey.
Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus lå ved Siden af Synagogen.
8 Niantoke i Talè t’i Krispo, bei’ i fitontonañey, naho o añ’ anjomba’e iabio; le maro amo nte-Korinto ro nahajanjiñe naho niato vaho nalipotse.
Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.
9 Nañento i Paoly haleñe añ’ aroñaroñe t’i Talè, ami’ty hoe: Ko hembañe, fa mitaròña, le ko mianjiñe,
Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men tal og ti ikke,
10 amy te mindre ama’o iraho vaho tsy ao ty hiambotrak’ ama’o hijoy, fa maro ty ondatiko an-drova atoy.
eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."
11 Aa le nitoloñe ao taoñe raike tsy enem-bolañe re nañoke o tsaran’ Añahareo am’iareo.
Og han slog sig ned der et År og seks Måneder og lærte Guds Ord iblandt dem.
12 Ie nimpifehe’ i Akaia t’i Galio, le nifandrimboñe o Tehodao nañoridañe i Paoly, vaho nasese’ iareo mb’an-jaka.
Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:
13 T’indaty tìañe, hoe iareo, manigìke ondatio hitalaho aman’ Añahare am-pirangañe Hake.
"Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven."
14 Ie fa ho nanoka-palie t’i Paoly, le hoe t’i Galio amo Tehodao, Naho ie mioza an-dilatse ndra halolòañe, ry Tehodao, le ho nitò te nifeahako.
Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: " Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, tålmodigt høre på eder.
15 Fe kanao ontane ty amo tsarao naho o tahinañeo vaho i lili’ areoy—le mifandahara, fa tsy ho zakaeko.
Men er det Stridsspørgsmål om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting."
16 Le rinoa’e hisitak’ amy fiambesam-pizakañey.
Og han drev dem bort fra Domstolen.
17 Aa le niambotraha’ i màroy t’i Sostena, bei’ i fitontonañey le kinabokabo’ iereo añatrefa’ i fiambesam-pizakañey, fe tsy nihaoñe’ i Galio.
Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.
18 Ie nitambatse ela ao t’i Paoly, le niavotse amo roahalahio, vaho nijon-dàkañe mb’e Sirià añe mindre amy Prisilae naho i Akoila, ie fa nihitsife’e e Kenkrea ao hey o maroi’eo ami’ty fanta nanoe’e.
Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Hår klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte på sig.
19 Ie nivotrake Efesosy añe, le nenga’e eo iereo, vaho nizilik’ am-pitontonañ’ ao nifañotsohotso amo Jiosio.
Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.
20 Nihalalie’ iereo t’ie hitambatse ao, fe tsy nimete.
Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;
21 Fa hoe re amy fienga’ey: Tsy mete tsy ambenako e Ierosaleme ao i sabadidake fa antitotsey, f’ie hibalike naho non’ Añahare; le nijon-dakañe Efesosy ao.
men han tog Afsked og sagde: " (Jeg må endelig holde denne forestående Højtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus
22 Ie nandoake e Kaisaria añe, le nionjoñe mb’eo nifañontane amy Fivoriy, vaho nizotso mb’e Antiokia mb’eo.
og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia.
23 Teo hey re, vaho nienga nañariary an-tane Galate naho e Frigià añe nampaozatse o mpiòke iabio.
Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.
24 Ie amy zao nivotrake Efesosy ao ty Jiosy atao Apolosy, nte Aleksandria; ondaty fonitse hilala, maozatse amo Sokitse Masiñeo.
Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.
25 Toe naòke ami’ty lala’ i Talè indatiy, le naringatse an-troke, nitalily naho nañanatse Iesoà an-katò, fe ty fampilipora’ i Jaona avao ty nifohi’e.
Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Dåb.
26 Niorotse nilañoñe an-kasibehañe am-pitontonañ’ao re; aa naho nahajanjiñe aze t’i Prisilae naho i Akoila, le natola’ iareo, vaho nampalangesañe an-katò o satan’ Añahareo.
Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.
27 Ie nisalalae’e ty homb’ Akaia mb’eo, le nirisihe’ o roahalahio an-tsokitse o mpiòke añeo ty handrambe aze. Ie pok’ eo le vata’e nimbae’e o nahafiato amy hasoaio.
Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Nåde de troende til megen Nytte;
28 Amy te niliere’e an-ozatse am-batraike ey o Jiosio le naboa’e amo Sokitse Masiñeo te toe Iesoà i Norizañey.
thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.
