Asan'ny Apostoly 12
1 Ie henane zay, nañity fitàñe t’i Heroda mpanjaka hampisarerake ty ila’ i fivoriy.
På denne tid la kong Herodes hånd på nogen av menigheten og mishandlet dem.
2 Navetra’e am-pibara t’Iakobe rahalahi’ i Jaona.
Jakob, Johannes' bror, avlivet han med sverd,
3 Ie nifohi’e te nahafale o Tehodao, le tinovo’e ami’ty nitsepahañe i Petera. Nanoeñe amo andro’ i Sabadidak’ i Mofo tsy aman-dalivaiio zay.
og da han så at det var jødene til behag, grep han dessuten også Peter - det var de usyrede brøds dager -
4 Tsinepa’e re naho najo’e am-porozò ao naho nanolotse mpiray lian-dahindefoñe efatse hañambeñe aze, ie nisinafiry ty hañakatse aze añatrefa’ ondatio naho fa tampetse i Fihelañey.
og da han hadde grepet ham, kastet han ham i fengsel, og overlot til fire vaktskifter av stridsmenn, hvert på fire mann, å passe på ham, da han efter påsken vilde føre ham frem for folket.
5 Aa le nitambozoreñe am-balabey ao t’i Petera vaho nimanea’ i Fivoriy halaly aman’ Añahare.
Så holdt de da vakt over Peter i fengslet; men det blev gjort inderlig bønn til Gud for ham av menigheten.
6 Ie amy aniankale’ ty hanesea’ i Heroda, le nirotse añivo’ ty lahin-defoñe roe ao t’i Petera nivahoran-tsilisily roe, vaho nijohañe an-dalam-bey eo o mpigaritse i porozòio.
Da nu Herodes skulde til å føre ham frem, sov Peter den natt mellem to stridsmenn, bundet med to lenker, og vaktmenn utenfor døren passet på fengslet.
7 Tojo te nivotrake eo ty anjeli’ Iehovà, le nireandreañe amy trañoy ty hazavàñe. Nedrè’e an-deme’e t’i Petera naho nampitroare’e ami’ty hoe, Miongaha masìka! vaho nivitsok’ am-pità’e o silisilio.
Og se, en Herrens engel stod der, og et lys skinte i fangerummet, og han støtte Peter i siden og vekket ham op og sa: Skynd dig og stå op! Og lenkene falt av hans hender.
8 Le hoe ty asa’ i anjeliy tama’e: Midiaña naho mihanà. Nanoe’e izay. Le hoe re tama’e: Saravio o lamba’oo le mañoriha.
Og engelen sa til ham: Bind op om dig og knyt dine sko på dig! Han gjorde så. Og han sier til ham: Kast din kappe om dig, og følg mig!
9 Niakatse re, nanonjohy avao, fa tsy napota’e te ho tò i nanoe’ i anjeliy ama’ey; natao’e te nioniñ’ aroñaroñe.
Han gikk da ut og fulgte ham, og han forstod ikke at det som engelen gjorde, var virkelig, han trodde han så et syn.
10 Rinio’ iareo ty liam-pigaritse valoha’e naho ty faharoe vaho nigaoñe ami’ty lalam-bey viñe fimoahañe amy rovay ze nisokake ho a iareo an-tsatri’e le niakatse naho nizotso mb’ami’ty lalañe mb’ eo vaho nimiañe ama’e i anjeliy.
De gikk da gjennem den første vakt og den annen, og kom til den jernport som førte ut til byen; den åpnet sig for dem av sig selv, og de trådte ut og gikk en gate frem, og straks skiltes engelen fra ham.
11 Ie nivañoñe t’i Petera, le hoe re: Apotako henaneo an-katò te nirahe’ Iehovà i anjeli’ey hañaha ahy am-pità’ i Heroda naho amy ze fitamà’ o Jiosy iabio.
Da kom Peter til sig selv og sa: Nu vet jeg for visst at Herren har utsendt sin engel og fridd mig ut av Herodes' hånd og av alt det som jødefolket hadde ventet på.
12 Ie naharendreke izay, le nimb’ añ’ anjomba’ i Marie rene’ i Jaona natao Marka, ze nivoria’ ty maro nihalaly.
Da han nu hadde sanset sig, gikk han bort til det hus som eides av Maria, mor til Johannes som kaltes med tilnavn Markus; der var mange samlet og holdt bønn.
13 Aa ie nañonkòñe amy lalam-bey fimoahañey t’i Petera, le nimb’eo ty mpitoroñ’ ampela atao Rodae handrendreke.
Og da han banket på porten, kom det en tjenestepike ved navn Rode ut for å høre efter,
14 Ie nirendre’e ty fiarañanaña’ i Petera, le akore ty hafalea’e, kanao tsy nanokake lalañe, te mone nilay añe nitalily te nijohañe an-dalambey ao t’i Petera!
og da hun kjente Peters røst, blev hun så glad at hun ikke åpnet porten, men løp inn og fortalte at Peter stod utenfor
15 Veren-draha n’iheo, hoe iareo. Fe mbe nitambozore’e te to, le hoe iereo: I anjeli’ey ‘nio.
De sa til henne: Du er fra sans og samling. Men hun forsikret at det var således. Da sa de: Det er hans engel.
16 Mbe nañonkòñe avao t’i Petera. Aa naho sinoka’ iareo i lalañey, nizoe’ iereo re vaho nilatsa,
Men Peter blev ved å banke på, de lukket da op og så ham, og de blev forferdet.
17 le tinondrotondro’ i Petera am-pitañe hianjiña’ iareo naho natalili’e ty nampiakara’ i Talè aze amy porozòy. Le hoe re: Italilio t’Iakobe naho o roahalahio; vaho nienga mb’an-toetse hafa añe.
Han vinket da til dem med hånden at de skulde tie stille, og han fortalte dem hvorledes Herren hadde ført ham ut av fengslet, og sa: Fortell dette til Jakob og brødrene! Så gikk han bort og drog til et annet sted.
18 Ie nimaraindray, hay aia ty fivalitaboa’ o lahin-defoñeo ami’ty nanjò’ i Petera.
Da det nu blev dag, var det ikke lite opstyr blandt stridsmennene; de undret sig over hvad det vel var blitt av Peter.
19 Ie nampitsoehe’ i Heroda soa fa tsy nioniñe, le nilohize’e o mpigaritseo vaho nampanese’e añe. Nizotso boake Iehodà mb’e Kaisaria añe t’i Heroda le nitambatse ao.
Herodes lot lete efter ham, men fant ham ikke; han tok da vaktmennene i forhør og bød at de skulde føres bort; og han drog ned fra Judea til Cesarea og opholdt sig der.
20 Ie amy zao ro nioroñoroñe amy Tirò naho i Sidona, f’ie nifamantañe le nimb’ ama’e mb’eo re, naho nampivavè’ iareo t’i Blasto, mpiatra’ i mpanjakay, le nihalaly fifampilongoañe ama’e amy te mpamahañe ty tane’ i mpanjakay ty tane’ iareo.
Han var meget forbitret på tyrierne og sidonierne; men de enedes om å trede frem for ham, og efterat de hadde fått Blastus, kongens kammerherre, på sin side, bad de om fred, fordi deres land hadde sin næring fra kongens.
21 Aa ie amy andro tinendrey, nisikin-dambam-panjaka t’i Heroda, niambesatse am-piambesa’e eo nilañoñe am’ondatio.
På en fastsatt dag klædde da Herodes sig i kongelig skrud og satte sig på sin trone og holdt en tale til dem,
22 Aa le nipazapazake ty hoe ondatio: Fiarañanañan-drañahare zao fa tsy a ondaty.
og folket ropte til ham: Dette er Guds røst, og ikke et menneskes.
23 Toly ndra pinao’ ty anjeli’ Iehovà amy zao, ie tsy nandrenge an’ Andrianañahare, le nihànen’ oletse vaho nihomake.
Straks slo en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev fortært av ormer og opgav ånden.
24 Niraorao avao naho niboele ty tsara’ i Talè.
Men Guds ord hadde fremgang og utbredte sig.
25 Naho niheneke ty lia’ i Barnabasy naho i Saole e Ierosaleme ao le nimpoly vaho nindese’ iereo t’i Jaona, atao Marka mindre ama’e.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbake fra Jerusalem efterat de hadde fullført sin tjeneste, og de tok med sig derfra Johannes som kaltes med tilnavn Markus.
