2 Tesaloniana 2

1 Aa le mihalaly ama’ areo zahay ry longo, ty amy fiavi’ i Talèntika Iesoà Norizañeiy naho i fitontonan-tika ama’ey,

Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,

2 t’ie tsy hitroetroe am-betsevetse, tsy ho tsiborehetohe’ ty fañahy, ndra ty lañonañe, ndra ty taratasy atao nihirik’ ama’ay manao te nitondroke ty andro’ i Talè.

at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.

3 Mitaoa tsy ho fañahie’ ndra iaia amy zay, fa tsy ie naho tsy avy hey i fihànkañey vaho abentatse indaty tsy aman-Kakey, i anam-pandrotsahañey,

Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,

4 ie hanjehatse naho hiebotse ambone’ ze atao ‘ndrañahare ndra fitalahoañe, hitoboke añ’ anjomban’ Añahare ao hieva ho Andrianañahare.

han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

5 Tsy tiahi’ areo hao te nitaliliako te mbe tama’ areo?

Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

6 le fohi’ areo o misebañe aze henaneo, hampiboake aze an-tsa’e.

Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.

7 Fa mifanehake añetake ao henaneo i fisitahañe amy Hàkey; fe mbe mitoloñe avao i mpanebañey ampara’ t’ie nasintake añe.

Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,

8 Haboak’ amy zay i tsi-an-Kakey naho ho rebahe’ i Talè ami’ty fikofoham-palie’e vaho harotsa’e ami’ty fireandrea’ i fitotsaha’ey.

og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,

9 Eka, ie pok’ eo i tsy mañambeñe Hàkey, le hatolo’ i mpañìnjey aze ty haozarañe hitoloñe raha tsi-tantane maro reke-biloñe naho sahàtse,

han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere

10 naho ze hene famañahia’ ty hatsivokarañe amo hirotsakeo, ie tsy nandrambe ty fikokoañe ty hatò hahazoa’ iareo rombake.

og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.

11 Izay ty amañahian’ Añahare iereo, hiantoke ty vande,

Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,

12 le fonga ho zakaeñe o tsy miantoke ty hato te mone mifale an-katsivokarañeo.

for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

13 F’ie tsy mete tsy mañandriañe an’ Andrianañahare ty ama’ areo nainai’e, ry longo isohe’ i Talè, amy t’ie nijoboñen’ Añahare tam-pifotora’e añe ho rombaheñe ami’ty fampiavaha’ i Arofoy vaho ty fatokisañe ty hatò.

Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,

14 Izay ty nikanjia’e anahareo amy talili-soa’ay, handrambe ty enge’ i Talèn-tika Iesoà Norizañey.

hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

15 Aa le mijohaña ry longo, mifahara amo fañòhañe nañoha’aio, ke an-tsara he an-taratasy.

Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

16 Le i Talèntika Iesoà Norizañey naho i Andrianañahare Raen-tika mpikoko antika naho nanolotse antika fañohoañe tsy modo naho fitamàn-tsoa amy fañisoha’ey abey (aiōnios g166)

Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)

17 ro hañosike ty arofo’ areo vaho hampijadoñe anahareo amy ze hene tsara naho fitoloñan-tsoa.

han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!