2 Mpanjaka 3
1 Niorotse nifehe Israele e Somerone ao t’Iehorame ana’ i Akabe amy taom-paha-folo-valo’ambi’ Iehosafate, mpanjaka’ Iehoday, vaho nifeleke folo-taoñe ro’ amby,
Og Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josafats, Judas Konges, Aar og regerede tolv Aar.
2 nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà re fa tsy nanahak’ an-drae’e, tsy nañirinkiriñe an-drene’e, amy te songa sininto’e o sarem-Baale niranjien-drae’eo.
Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gøre.
3 Fe mbe nivontitire’e o tahi’ Iarovame ana’ i Nebateo, ie nampanan-kakeo Israele fa tsy nadò’e.
Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, han veg ikke fra nogen af dem.
4 Mpiarak’ añondry t’i Mesà mpanjaka’ i Moabe, vaho natolo’e amy mpanjaka’ Israeley ty vik’ añondry rai-hetse naho ty volon’ añondrilahy rai-hetse.
Og Mesa, Moabiternes Konge, havde meget Kvæg, og han betalte Israels Konge hundrede Tusinde Lam og hundrede Tusinde Vædre med Ulden.
5 Fe naho fa nihomake t’i Akabe le niola amy mpanjaka’ Israeley ty mpanjaka’ i Moabe.
Men det skete, der Akab var død, da faldt Moabiternes Konge af fra Israels Konge.
6 Niavotse i Somerone t’Iehorame mpanjaka henane zay le vinolili’e iaby t’Israele,
Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og mønstrede al Israel.
7 vaho nañitrik’ am’ Iehosafate mpanjaka’ Iehoda, ty hoe: Fa niola amako ty mpanjaka’ i Moabe; hindre lia amako haname i Moabe an-kotakotake v’iheo? Le hoe re: Hionjomb’ eo, hoe te ihe izaho, hoe ondati’oo ondatikoo, hoe soavala’o o soavalakoo.
Og han drog hen og sendte til Josafat, Kongen i Juda, og lod sige: Moabiternes Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? Og han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil være som du, mit Folk som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
8 Le hoe re, Hiary aia ty hionjonan-tika mb’eo? Le hoe ty natoi’e: Mb’amy lalañe miranga an-dratraratra’ i Edomey.
Og han sagde: Ad hvilken Vej skulle vi drage op? og han sagde: Ad Vejen igennem Edoms Ørk.
9 Aa le nimb’eo i mpanjaka’ Israeley, naho i mpanjaka’ Iehoday, naho ty mpanjaka’ i Edome; fito andro ty niaria’ iareo tsy aman-drano ho a i valobohòkey ndra ho a o hare nañorikeo.
Saa droge Israels Konge og Judas Konge og Edoms Konge af Sted, og da de havde draget syv Dages Rejse omkring, var der ikke Vand for Hæren og for Lastdyrene, som vare i Følge med dem.
10 Le hoe ty mpanjaka’ Israele! Hankàñe! toe kinanji’ Iehovà hifanontoñe o mpanjaka telo retoañe hanolora’e am-pità’ i Moabe.
Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
11 Fe hoe t’Iehosafate: Tsy amam-pitoki’ Iehovà hao ty atoañe hañontanean-tika am’ Iehovà? Le nanoiñe aze ty raik’ amo mpitoro’ i mpanjaka’ Israeleio, ami’ ty hoe: Atoa t’i Elisà ana’ i Sefate, i mpañilin-drano am-pità’ i Eliày.
Og Josafat sagde: Er her ingen Herrens Profet, at vi kunne adspørge Herren ved ham? Da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Safats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.
12 Le hoe t’Iehosafate, Ama’e ty tsara’ Iehovà. Aa le nizotso mb’ama’e mb’eo ty mpanjaka’ Israele naho Iehosafate, naho ty mpanjaka’ i Edome.
Og Josafat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josafat og Edoms Konge ned til ham.
13 Le hoe t’i Elisà amy mpanjaka’ Israeley: Inoñ’ ama’o iraho? Akia mb’am-pitokin-drae’o naho mpitokin-drene’o añe. Le hoe ty mpanjaka’ Israele ama’e: Aiy! fa kinanji’ Iehovà hifanontoñe o mpanjaka telo retoañe hanolora’e am-pità’ i Moabe.
Da sagde Elisa til Israels Konge; Hvad har jeg at gøre med dig? gak til din Faders Profeter og til din Moders Profeter; og Israels Konge sagde til ham: Nej; thi Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand.
14 Le hoe t’i Elisà, Kanao veloñe t’Iehovà’ i Màroy ijohañako, naho tsy nihaoñeko ty fiatrefa’ Iehosafate mpanjaka’ Iehoday, le toe tsy ho nitoliheko irehe, tsy ho nitreako.
Og Elisa sagde: Saa vist som den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, dersom jeg ikke ansaa Josafats, Judas Konges, Person, da vilde jeg ikke vende Øjet til dig eller anse dig.
15 Indeso mpititike iraho henaneo. Aa ie nititike i mpititikey le niheo ama’e ty fità’ Iehovà;
Saa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom Herrens Aand over ham.
16 le hoe re, Hoe ty natoro’ Iehovà: Tsitsiho talahake ty vavatane toy.
Og han sagde: Saa siger Herren: Gører Grøfter ved Grøfter i denne Dal;
17 Fa hoe ty tsara’ Iehovà: Tsy hahaonin-tioke nahareo, tsy hahaisak’ orañe, fe ho atsa-drano ty vavatane toy vaho hitoho-drano, ie naho o añombe naho hare’ areoo.
thi saa siger Herren: I skulle ikke se Vejr, ikke heller se Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Kvæg og eders Lastdyr.
18 Toe maivañe am-pivazohoa’ Iehovà o raha zao; le hatolo’e am-pità’ areo ka o nte-Moabeo.
Og dette er en ringe Ting for Herrens Øjne; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
19 Ho fofohe’ areo ze fonga rova aman-kijoly, naho ze hene rova soa, naho ho firae’ areo ze atao hatae soa, naho songa hazì’ areo ze rano manganahana, vaho sindre hampiantoe’ areo am-bato ze toetse an-tane soa.
Og I skulle nedslaa alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker Land med Stene.
20 Ie maraindray, va’e amy fisoroñañey, le hehe te nihirike Edome ty rano vaho niatsa-drano i taney.
Og det skete om Morgenen ved Madofferets Tid, se, da kom der Vand ad Vejen fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
21 Aa ie jinanji’ o hene nte-Moabeo te nionjomb’eo i mpanjaka rey hialia’e, le sindre nikanjieñe ze nahafiombe fikalañe naho o zoke’eo vaho nijohañe añ’efe-tane eo.
Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de sammenkaldte, baade alle, som ombandt Bælte, og de, som vare ældre, og de opstillede sig ved Landemærket.
22 Aa ie nañampitso te nitroatse, le nimilemiletse amy ranoy i àndroy, aa naho nioni’ o nte-Moabeo i rano eroy le hoe hamenan-dio;
Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saa Moabiterne tværs overfor, at Vandet var rødt som Blod.
23 le hoe iereo: Lio ‘nio: vata’e nifandrapake o mpanjakao, vaho songa nifanjevo an-drañe’e t’indaty. Antao hikopake ry Moabe.
Og de sagde: Det er Blod, Kongerne have aldeles ødelagt hverandre, og den ene har slaget den anden; op nu, Moab! efter Bytte.
24 Aa ie nivotrak’ an-tobe’ Israele eo, nitroatse o nte-Israeleo nandihitse o nte-Moabeo, toly ndra nitriban-day nisitake am’iereo. Le linafa’ iareo an-kaozarañe ty tane’ i Moabe.
Der de kom til Israels Lejr, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind i Landet og sloge Moab.
25 Fonga rinotsa’ iareo mañambane o rovao; le songa ondaty nandretsake ty vato’e amy ze atao tane soa iaby; vaho natsafeñe; hene zinenje’ iareo ze rano manganahana, sindre finira’ iareo ze hatae soa; naho tsy i Kir’ karese avao ty nisisa mbe reketse kijoli-vato; aa le niarikoboñe aze o mpampipiletseo vaho dinemo’ iereo.
Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Sten paa alle gode Stykker Land og fyldte dem og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil ikkun Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og Slyngekasterne omringede den og sloge den.
26 Ie oni’ i mpanjaka’ i Moabey te loho nampangirifiry aze i hotakotakey, le rinambe’e t’indaty fiton-jato nahafitarike fibara, hiboroboñake mb’amy mpanjaka’ i Edomey mb’eo f’ie tsy nahalefe.
Og Moabs Konge saa, at Krigen var ham for stærk, da tog han syv Hundrede Mænd til sig, som kunde uddrage Sværd, for at bryde igennem til Kongen af Edom; men de kunde ikke.
27 Rinambe’e amy zao ty tañoloñoloña’e ho nandimbe aze hifehe, vaho nisoroña’e ambone’ i kijoliy ey. Akore amy zao ty fitorifiha’ Israele kanao nienga, nimpoly mb’an-tane’ iareo añe.
Da tog han sin Søn den førstefødte, som skulde blevet Konge i hans Sted, og ofrede ham til Brændoffer paa Muren; da brød der en stor Vrede løs over Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til deres Land.
