2 Mpanjaka 17
1 An-taom-paha folo-ro’ ambi’ i Ahkaze mpanjaka’ Iehodày ty niorota’ i Hosea ana’ i Elà nifehe Israele e Somerone ao sive taoñe.
I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.
2 Le nanoe’e haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà, f’ie tsy nanahake o mpanjaka’ Israele taolo’eo.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
3 Nionjomb’ ama’e mb’eo t’i Salmanesere mpanjaka’ i Asore; le ninjare mpitoro’e t’i Hosea vaho nandroroñe ama’e.
Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
4 Fe nahaoniñe kilily amy Hosea ty mpanjaka’ i Asore, amy te nañitrifa’e ìrake t’i So, mpanjaka’ i Mitsraime vaho tsy ninday rorotse amy mpanjaka’ i Asorey manahake ty lili’e boa-taoñe; aa le narindri’e an-drohy am-porozò ao.
Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
5 Nionjomb’eo nanitsike i tane iabiy ty mpanjaka’ i Asore le nigodañe mb’e Somerone vaho niarikatok’ aze telo taoñe.
Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre År;
6 Amy taom-paha sive’ i Hoseay, le naname i Somerone ty mpanjaka’ i Asore vaho nendese’e mb’e Asore mb’ eo t’Israele le napo’e e Kalake vaho e Kabore marine ty rano Gozane an-drova’ o nte-Madaio añe.
og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
7 Toly amy zao ty hakeo’ o ana’ Israeleo amy Iehovà Andrianañahare’ iareo, i nañakats’ iareo an-tane’ Mitsraime boak’ am-pità’ i Parò mpanjaka’ i Mitsraimey, ie nañeveñe amo ‘ndrahare ila’eo
Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;
8 naho nañavelo am-pañè’ o kilakila’ ondaty rinoa’ Iehovà añatrefa’ o ana’ Israeleoo vaho ty amo sata’ o mpanjaka’ Israeleo.
de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
9 Nanoe’ o ana’ Israeleo am’ Iehovà Andrianañahare’ iareo añ’etak’ ao o tsy havokarañeo, nandranjy toets’ abo an-drova’ iareo iaby, boak’ am-pitalakesañ’ abo pak’ an-drova mifahetse.
og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene til de befæstede Byer;
10 Naho najado’ iareo amy ze atao haboañe naho ambane’ ze hatae mandrevake iaby o Aserào naho o hazomangao;
de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer
11 le nañembok’ ao manahake o kilakila’ ondaty sinoi’ Iehovà aolo’ iareoo, vaho nandranjy raha tsereheñe hampiviñetse Iehovà;
og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede HERREN;
12 ie nitoroñe o hazomanga nafè’ Iehovà am’ iereoo ty hoe: Ko manao zao.
de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må I ikke gøre!"
13 Mbore nanjehazehà’ Iehovà t’Israele naho Iehodà, añamo mpitokio naho o mpioniñe iabio, ami’ty hoe: Iambohò o sata rati’ areoo, naho ambeno o fepèkoo naho o fañèko amy Hake liniliko an-droae’ areo vaho nampihitrifeko ama’ areo am-pità’ o mpitoky mpitorokooy.
Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
14 Fe tsy hinao’ iereo, te mone nampijiringàm-pititia, manahake o fititian-droae’ iareoo, ie mboe lia’e tsy niato amy Iehovà Andrianañahare’ iareo.
Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;
15 Natorifi’ iereo o fañè’eo naho i nifañinà’e aman-droae’ iareoy naho o taroñe nizehazehà’e am’ iereoo; nañorike hakoahañe iereo naho ninjare kòake, le nañorike o kilakila’ ndaty nañohoke iareoo; o nafanto’ Iehovà am’ iereoo te tsy itsikombeañe.
de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke at gøre som de;
16 Nado’ iareo ze hene lili’ Iehovà Andrianañahare’ iareo, naho nampitranahe’ iareo Aserà, naho bania roe, naho nampitroatse hazomanga naho nitalaho amy valobohòn-dindiñey, vaho nitoroñe i Baale.
de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
17 Nampirangae’ iereo añ’ afo o ana-dahy naho anak’ ampela’ iareoo, naho nanikily vaho namoreke, le nandeta-batañe hanao haloloañe am-pivazohoa’ Iehovà hiviñera’e.
de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.
18 Aa le niviñera’ Iehovà t’Israele vaho nafaha’e am-pivazohoa’e; leo raike tsy napo’e naho tsy i fifokoa’ Iehodày avao.
Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
19 Toe tsy nambena’ Iehoda ka o lili’ Iehovà Andrianañahare’ iareoo te mone nañavelo amo fañè’ nitoloña’ Israeleo.
Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
20 Fonga naforintse’ Iehovà ty tarira’ Israele, le nampisotrie’e naho natolo’e am-pitam-pamaoke vaho nahifi’e boak’ am-pivazohoa’e.
Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Åsyn.
21 Rinia’e boak’ añ’ anjomba’ i Davide ao iereo; le nanoe’ iereo mpanjaka t’Iarovame ana’ i Nebate, le nasinta’ Iarovame tsy hañorike Iehovà t’Israele, ie nampanaña’e hakeo jabajaba.
Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
22 Fonga nañavelo amo tahi’ Iarovameo; tsy nisitaha’ iareo;
og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra,
23 ampara’ te nasinta’ Iehovà am-pivazohoa’e t’Israele, amy tsinara’e am-pità’ ze hene mpitoky mpitoro’ey. Aa le nasese an-drohy boak’ an-tane’e ao t’Israele, mb’e Asore añe am-para’ te henane.
så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
24 Ninday ondaty boak’e Bavele naho Kote, naho Avà, naho Kamate, naho Sefarvaine añe ty mpanjaka’ i Asore, vaho navotra’e amo rova’ i Someroneo handimbe Israele; le nifanaña’ iareo t’i Somerone vaho nimoneñe amo rova’eo.
Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
25 Ie namototse nimoneñe ao, naho mboe tsy nañeveñe am’ Iehovà, le nañiraha’ Iehovà liona nanjevoñe ty ila’e.
Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
26 Aa le nanao ty hoe amy mpanjaka’ i Asorey iereo: Tsy fohi’ ze kilakila ‘ndaty navì’o naho navotra’o amo rova’ i Someroneo ty lilin’ Andrianañahare’ i taney; toly ndra nañiraha’e liona, le inao, ie tsy mahafohiñe o lilin’ Añahare’ i taneio ty namonoa’ o lionao.
Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
27 Le hoe ty nandilia’ i mpanjaka’ i Asorey: Andeso mpisoroñe raike hirik’ amo nasese’ areo boak’aoo; le ampom-bao mb’eo himoneñe ao hañòke iareo ty lilin’ Andrianañahare’ i taney.
Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
28 Aa le nimb’ eo ty raik’ amo mpisoroñe nendeseñe boake Someroneo le nimoneñe e Betele ao, vaho nanare’e ty hañeveñe am’ Iehovà.
Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
29 Fe fonga namboatse ty ‘ndrahare’e i fifeheañe rey, le napo’e amo toets’ abo rinanji’ o nte-Someroneoo, songa fifeheañe an-drova nimoneña’e ao.
Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
30 Namboare’ o nte-Baveleo ty Sokote-benote, naho namboare’ o nte-Koseo t’i Nergale, naho namboare’ o nte-Kamateo ty Asimae;
Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
31 naho namboare’ o nte-Avìo ty Nibkaze naho i Tartake vaho sinodo’ o nte-Sefarvaineo amy Adrameleke naho i Anameleke, ‘ndrahare’ o nte-Sefarvaimeo, añ’afo ao o ana’ iareoo.
Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
32 Mbore nañeveñe amy Iehovà, mbore noriza’ iareo boak’ am’ iareo ao ty mpisoron-toets’ abo hitoloñe amo kibohon-toets’ aboo ho a iareo.
Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene på Højene.
33 Nañondrañe am’ Iehovà iereo mbore nitoroñe o ‘ndrahare’ iareoo, ami’ty sata’ o kilakila’ndaty nañakarañe iareo boak’ am-pandrohizañe añeo.
De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
34 Mbe mañorike ty sata’ iareo taolo pak’ androany, tsy añeveña’ iareo t’Iehovà, tsy ambena’ iareo o fañè’eo naho o fepè’eo naho i Tsara’ey vaho o fepètse linili’ Iehovà o ana’ Iakobe nikanjie’e ty hoe Israeleoo;
Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
35 ie nanoa’ Iehovà fañina, vaho nafanto’e am’iereo ty hoe; Ko hembañe amo ‘ndrahare ila’eo, ko ibokobokoañe ndra itoroñañe, ndra isoroñañe;
Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
36 fa Iehovà nañakatse anahareo an-tane Mitsraime an-kaozaran-dra’elahy naho am-pitàñe natorakitsi’e, Ie ty añeveña’ areo, le Ie ty italahoa’ areo vaho Ie ty hisoroña’ areo;
men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
37 le o fañèo naho o fepètseo naho i Hake vaho o lily sinoki’e ama’ areoo ro hambena’ areo hanoeñe nainai’e; fa tsy añeveñañe o ‘ndrahare ila’eo;
De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke frygte andre Guder!
38 le ko haliño i fañina nanoeko ama’ areoy; vaho ko hembañe amo ‘ndrahare ila’eo;
Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre Guder;
39 Iehovà Andrianañahare’ areo avao ty añeveña’ areo; le Ie ty hamotsotse anahareo am-pità’ o fonga rafelahio.
men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders Fjenders Hånd!"
40 F’ie tsy nañaoñe, te mone nanao ty nahazatse.
Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
41 Aa le nañeveñe am’ Iehovà o fifeheañeo mbore nitoroñe o hazomanga’ iareoo; orihe’ o ana’eo naho o anan’ ana’eo ty satan-droae’ iareo pak’androany.
Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
