2 Mpanjaka 14

1 Amy taom-paha-roe’ Iehoase, ana’ Iehoakaze mpanjaka’ Israeley, ty niorota’ i Amatsià ana’ Ioase mpanjaka’ Iehodà nifehe.

I Joahaz's Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsaar blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.

2 Roapolo taoñe lime amby re te niorotse nifehe, le nifeleke roapolo taoñe sive amby e Ierosalaime ao. Ie­ho­a­dinee nte-Ierosalaime, ty tahinan-drene’e.

Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

3 Nanao ty hiti’e am-pivazohoa’ Iehovà re, fe tsy nanahake i Davide rae’e fa hambañe an-tsatan-drae’e Ioase ty fitoloña’e.

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.

4 Mboe tsy nafaha’e añe o toets’ aboo, mbe nanao soroñe naho nañoro tsotse amo toets-aboo avao ondatio.

Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild paa Højene.

5 Ie vaho nioreñe am-pità’e i fifeheañey le zinevo’e i mpitoroñe nañoho-doza aman-drae’e mpanjaka rey;

Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen;

6 fe tsy vinono’e o ana’ i mpamono reio ty amy sinokitse amy boke Hà’ i Mosey, ie nandilia’ Iehovày ty hoe: Tsy ho vonoeñe ty amo ana’eo o roaeo, naho tsy ho vonoeñe ty aman-droae’e o anakeo; fa sindre i hakeo’ey ty hamonoañe ondaty.

men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslaa, i Henhold til hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: »Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd.«

7 Nizevoña’e ty rai-ale’ i Edome am-bavatanen-tsira ao, le tinava’e añ’aly ty Selà, ze natao’e ty hoe Ioktile ampara henane.

Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10 000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.

8 Nampihitrike ìrak’ amy Iehoase ana’ Iehoakaze, ana’ Ieho, mpanjaka’ Israele t’i Amatsià nanao ty hoe: Antao hifañisa-daharañe.

Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under Øjne!«

9 Aa le nampañitrik’ amy Amatsià mpanjaka’ Iehoda t’Iehoase mpanjaka’ Israele, ty hoe: Nampisangitrife’ i hisatse e Lebanone añey amy mendoraveñe e Lebanone añe ty hoe: Atoloro amy ana-dahikoy i anak’ ampela’oy ho vali’e; vaho niary eo o biby hako’ i Lebanoneo nandialia i hisatsey.

Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: »Tidselen paa Libanon sendte engang det Bud til Cederen paa Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned.

10 Toe zinevo’o ty Edome vaho nampitoabotse azo ty arofo’o; isengeo, fe mitoboha añ’akiba’o ao. Ino ty hitoloña’o ty raty hikorovoha’o, ihe naho Iehoda rekets’ ama’o?

Du har slaaet Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte baade dig selv og Juda for Fald?«

11 Fe tsy nañaoñe t’i Amatsià. Aa le nionjomb’eo t’Iehoase mpanjaka’ Israele, le nifañisa-daharañe amy Amatsià e Betesemese e Iehoda ao.

Men Amazja vilde intet høre. Saa drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda saa hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

12 Fe nikorovok’ añ’ atrefa’ Israele t’Iehoda vaho songa nitriban-day mb’an-kiboho’e mb’eo.

Juda blev slaaet af Israel, og de flygtede hver til sit.

13 Mbore tsinepa’ Iehoase mpanjaka’ Israele t’i Amatsià mpanjaka’ Iehoda, ana’ Iehoase, ana’ i Ahatsià, e Betesemese le nimb’e Ierosalaime mb’eo vaho rinotsa’e i kijoli’ Ierosalaimey boak’ an-dalambei’ i Efraime pak’ an-dalambein-kotsoke eo, efa-jato kiho.

Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpaa nedrev han Jerusalems Mur paa en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

14 Le rinambe’e iaby ze volamena naho volafoty naho fànake nizoeñe añ’ anjom­ba’ Iehovà naho amy fañajàm-bara añ’ anjomba’ i mpanjakaiy naho o ana-dahi’eo ho àntoke vaho nimpoly mb’e Somerone mb’eo.

og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i HERRENS Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte saa tilbage til Samaria.

15 Aa naho o fitoloña’ Iehoase ila’eo, o fifanehafa’eo, ty haozara’e naho ty fialia’e amy Amatsià, mpanjaka’ Iehoda, tsy fa sinokitse amy bokem-pamoliliañe o mpanjaka’ Israeleoy hao?

Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

16 Nitrao-piròtse aman-droae’e t’Iehoase, le nalenteke e Somerone ao mindre amo mpanjaka’ Israeleo; le nandimbe aze nifehe t’Iarovame ana’e.

Saa lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.

17 Mbe niveloñe folo taoñe lime amby nanonjohy ty fihomaha’ Iehoase ana’ Iehoakaze, mpanjaka’ Israele t’i Amatsià ana’ Ioase, mpanjaka’ Iehoda.

Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten Aar, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.

18 Le ty ila’ o fitoloña’ i Amatsiào, tsy fa sinokitse amy bokem-pamoliliañe o mpanjaka’ Iehodaoy hao?

Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

19 Nikililien-dre e Ierosalaime ao le nipolititse mb’e Lakise añe; f’ie nampañitrifeñe e Lakise añe vaho zinevo ao.

Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

20 Nen­dese’ iereo an-tsoavala, le nalenteke e Ierosalaime aman-droae’e, an-drova’ i Davide ao.

Saa løftede man ham op paa Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen.

21 Rinambe’ ze hene ondati’ Iehoda t’i Azarià ie nifolo-taoñ’ eneñ’ amby, ho mpanjaka handimbe i Amatsià rae’e.

Hele Folket i Juda tog saa Azarja, der dengang var seksten Aar gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.

22 Namboare’e t’i Elate naho nahere’e am’Iehoda vaho nirotse aman-droae’e ao i mpanjakay.

Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

23 Ie amy taom-paha folo-lime ambi’ i Amatsià ana’ Ioase mpanjaka’ Iehodà le niorotse nifehe e Somerone ao t’Iarovame ana’ Ioase mpanjaka’ Israele vaho nifeleke efa-polo taoñe raik’ amby.

I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsaar ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve Aar i Samaria.

24 Fe nanao haratiañe ampivazohoa’ Iehovà, tsy nisitaha’e o fonga hakeo Iarovame ana’ i Nebate, nampanaña’e tahiñe Israeleo.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.

25 Nahere’e ty efe-tane’ Israele boak’ amy fimoahañe e Kamatey pak’an-dria’ i Arabày ty amy tsara’ Iehovà Andrianañahare’ Israele, nitsarae’e am-pità’ Ionà mpitoro’e, ana’ i Amitay, mpitoky, nte-Gata­kefe­rey.

Han tog Israels Landomraade tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.

26 Amy te nivazoho’ Iehovà ty hasotria’ Israele, t’ie vata’e nafaitse; fa tsy eo ty naga­beñe ndra ty nadoñe hidada, ndra iaia ty hañolotse Israele;

Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;

27 le tsy tsi­nara’ Iehovà ty hamaopaohañe ty tahina’ Israele am­banen-dikerañe ao; f’ie rinomba’e am-pità’ Iarovame, ana’ Ioase.

og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.

28 Aa naho o fitoloña’ Iarovame ila’eo, ze he’e nanoe’e, naho i haozara’ey, o fialia’eo naho ty nampibaliha’e am’ Iehodà ho a Israele t’i Damesèke vaho i Kamate; tsy fa sinokitse amy bokem-pamoliliañe o mpanjaka’ Israeleoy hao?

Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat tilbage til Israel, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

29 Nirotse aman-droae’e mpanjaka’ Israeleo t’Iarovame, vaho nandimbe aze nifehe t’i Zekarià, ana’e.

Saa lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.