2 Tantara 25

1 Roapolo taoñe lim’ amby t’i Amatsià te niorotse nifehe, le nifehe roapolo taoñe sive amby e Ierosalaime ao. Iehoadane nte-Ierosalaime ty tahinan-drene’e.

Amazia var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Joadan fra Jerusalem.

2 Nanao soa am-pivazohoa’ Iehovà eo re, fe tsy an-kaampon’ arofo.

Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, dog ikke af fuldt Hjerte.

3 Aa, ie vata’e nifejañe i fifehea’ey, le vinono’e i mpitoroñe nañoho-doza aman-drae’e rey,

Og det skete, der Riget befæstedes under ham, da slog han sine Tjenere ihjel, som havde ihjelslaget Kongen, hans Fader.

4 fe tsy vinono’e o ana’eo ie nanao ze sinokitse amy Hake, amy boke’ i Mosey, amy lili’ Iehovà ty hoe: Tsy havetrake ty amo ana’eo o roae’eo vaho tsy havetrake ty aman-droae’e o ana’eo, fa songa hivetrake ty amo hakeo’eo.

Men han dræbte ikke deres Børn; thi han gjorde, saaledes som er skrevet i Loven i Moses Bog, det, som Herren bød, sigende: Forældre skulle ikke dø for Børnene, og Børnene skulle ikke dø for Forældrene; men de skulle dø hver for sin Synds Skyld.

5 Mbore natonto’ i Ama­tsià t’Iehoda naho nanoe’e mpifelek’ arivo naho mpifele-jato ty aman’ anjomban-droae’e, le nitsitsife’e t’Iehodà naho i Beniamine namolily o roapolo taoñe mañamboneo, nitendreke te telo hetse t’indaty nilefe, nahafionjoñe mb’añ’aly naho nahatan-defoñe vaho fikalañe.

Og Amazia samlede Juda og opstillede dem efter deres Fædres Hus, efter Øverster over tusinde og efter Øverster over hundrede, hele Juda og Benjamin; og han talte dem, fra tyve Aar gamle og derover, og fandt af dem tre Hundrede Tusinde udvalgte, som kunde drage ud i Strid, og som kunde føre Spyd og Skjold.

6 Nikarama’e ka ty fanalolahy mahasibeke rai-hetse boake Israele ao ami’ty talenta volafoty zato.

Tilmed lejede han af Israel hundrede Tusinde, vældige til Strid, for hundrede Centner Sølv.

7 Fe niheo ama’e mb’eo ty ondatin’ Añahare nanao ty hoe: Ry mpanjaka, ko ampindrezeñe ama’o i firimboña’ Israeley, ie tsy am’ Israele t’Iehovà vaho tsy mpiaman-dra iaia amo ana’ i Efraimeo.

Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær drage med dig; thi Herren er ikke med Israel eller med nogen af Efraims Børn.

8 Aa naho mb’eo irehe, le ano! mihafatrara an-kotakotake tsy mone hampitsingoritrien’ Añahare aolo’ o rafelahi’oo; fa aman’ Añahare ty haozarañe, ke hañolotse he handrotsake.

Men kom du alene, udfør det selv, styrk dig til Krigen: Gud skulde ellers lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde.

9 Le hoe t’i Amatsià am’indatin’ Añaharey. Aa vaho atao’ay akore i talenta zato natoloko amy firimboña’ Israeley? Le hoe ty natoi’ indatin’ Añaharey, Mahafanolotse maro mandikoatse izay t’Iehovà.

Og Amazia sagde til den Guds Mand: Hvad skal man da gøre med de hundrede Centner, som jeg har givet den Trop af Israel? Og den Guds Mand sagde: Herren har meget mere at give dig end dette.

10 Aa le nampolie’ i Amatsià o lahindefoñe nimb’ ama’e boak’ Efraimeo; fe nisolebotse am’ Iehodà ty haboseha’ iareo vaho nimpoly am-piforoforoañe.

Da fraskilte Amazia den Trop, som var kommen til ham af Efraim, for at de kunde gaa til deres Hjem; men deres Vrede optændtes saare imod Juda, og de vendte tilbage til deres Hjem med fnysende Vrede.

11 Aa le nihafatrarem-batañe t’i Ama­tsià, le niaoloa’e ondati’eo naho nimb’am-bava­tanen-tsira mb’eo vaho zinama’e ty rai-ale amo ana’ i Seireo.

Og Amazia viste sig stærk og førte sit Folk ud og drog til Saltdalen og slog af Sejrs Børn ti Tusinde.

12 Tsinepa’ o ana’ Iehodao ka ty rai-ale veloñe, le nasese’ iereo mb’ ambone teva, le nahereretsa’ iareo boak’ ambone’ i herakerakey vaho nifoifoy.

Tilmed fangede Judas Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned fra Klippens Top, saa de alle sammen bleve knuste.

13 Nivolose’ i firimboñan-dahindefoñe nampolie’ i Amatsià tsy hionjoñe mb’an-kotakotakey o rova’ Iehodà boake Somerone pake Betekoroneo naho nanjamañe ty telo arivo am’ iereo vaho nampikopake vara maro.

Men de Folk af den Trop, som Amazia lod vende tilbage, at de ikke skulde drage i Krig med ham, de faldt ind i Judas Stæder fra Samaria og indtil Beth-Horon, og de sloge af dem tre Tusinde og gjorde et stort Bytte.

14 Ie nimpoly amy nanjamana’e o nte-Edomeoy t’i Amatsià, le nendese’e o ndrahare’ o ana’ i Seireo le natroa’e ho ‘ndrahare’e vaho nibokobokoa’e naho nañoroa’e emboke.

Thi det skete, der Amazia kom tilbage efter at have slaaet Edomiterne, at han førte Sejrs Børns Guder med sig og tog sig dem til Guder og tilbad for deres Ansigt og gjorde Røgelse for dem.

15 Aa le nisolebotse amy Amatsià ty haviñera’ Iehovà, le nañiraha’e mpitoky nanao ty hoe, Ino ty nipaia’o o ndrahare’ ondaty tsy naharombake ondati’eo am-pità’oo?

Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Profet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?

16 Ie nisaontsia’e i entañe zay le hoe re tama’e: Tinendre ho mpanolo-kevem-panjaka v’iheo? Mifoneña; akore te ihe ho lafaeñe? le nijihetse i mpitokiy vaho nanao ty hoe: Apotako te sinafirin’ Añahare ty handrotsake azo, amy te nanoe’o o raha zao vaho tsy hinao’o i natorokoy.

Men det skete, der han talte til ham, da sagde han til ham: Mon vi have sat dig til Kongens Raadgiver? lad du af! hvorfor skulle de slaa dig ihjel? Da lod Profeten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud har besluttet at ødelægge dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.

17 Nandrambe hevetse amy zao t’i Amatsià, mpanjaka’ Iehoda vaho nam­pañitrike mb’am’ Ioase, ana’ Iehoahaze, ana’ Ieho, mpanjaka’ Israele ty hoe: Mb’ etoan-drehe hifañatrefan-tika laharañe.

Og Amazia, Judas Konge, holdt Raad og sendte Bud til Joas, en Søn af Joakas, der var en Søn af Jehu, Israels Konge, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt!

18 Le nampisangitrife’ Ioase mpanjaka’ Israele amy Amatsià mpanjaka’ Iehoda ty hoe: Nahitri’ ty hisatse e Libanone añe amy mendoraveñe e Libanoney ty hoe: Atoloro amy ana-dahikoy i anak’ am­pela’oy ho vali’e. Fe niary eo o bibi-li’ i Libanoneo nandialia i hisa­tsey.

Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.

19 Manao ty hoe irehe, te, Ingo, fa linafako t’i Edome; aa le mitoabotse añ’ arofo ao irehe, mibohaboha; fe imoneño ty akiba’o; ino ty hikaiha’o ty joy, hikorovoke, ihe naho Iehoda mindre ama’oy?

Du siger: Se, du har slaget Edomiterne, og dit Hjerte gør dig hovmodig, saa du vil æres; nu, bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

20 Fe tsy hinao’ i Amatsià, fa boak’ aman’ Añahare i rahay, hanolora’e am-pitàn-drafelahi’ iareo, ie nipay o ‘ndrahare’ Edomeo.

Men Amazia adlød ikke; thi det var af Gud, for at give dem i Fjendehaand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.

21 Aa le nionjo mb’eo t’Ioase mpanjaka’ Israele; le nifañisa-daharañe, ie naho i Ama­tsià mpanjaka’ Iehoda, e Bete­semese’ Iehoda eo.

Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.

22 Le nikorovok’ añatrefa’ Israele eo t’Iehoda vaho nitriban-day, songa mb’ an-kiboho’e mb’eo;

Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Telte.

23 naho rinambe’ Ioase, mpanjaka’ Israele t’i Amatsià mpanjaka’ Iehoda, ana’ Ioase, ana’ Iehoakase, e Betesemese ao naho nendese’e mb’e Ierosalaime mb’eo vaho narotsa’e ty kijoli’ Ierosalaime boak’ an-dalam-bei’ i Efraime ey, pak’an-dalam-bein-kotsok’eo, kiho efa-jato.

Og Joas, Israels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, der var en Søn af Joakas, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Jerusalems Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten, et Stykke paa fire Hundrede Alen.

24 Le tinava’e iaby o volamena naho volafoty naho o fanake nizoeñe añ’ anjomban’ Añahare amy Ovede-edome naho am-panontonam-bara’ i anjombam-panjakaio naho ninday ondaty an-drohy vaho nimpoly mb’e Somerone mb’eo.

Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Redskaber, som fandtes i Guds Hus, hos Obed-Edom, og Skattene i Kongens Hus og Gidslerne, og han vendte tilbage til Samaria.

25 Mbe niveloñe folo-taoñe lim’ amby tamy fivetraha’ Ioase ana’ Iehoakaze, mpanjaka’ Israeley t’i Amatsià, ana’ Ioase, mpanjaka’ Iehoda.

Og Amazia, Joas's Søn, Judas Konge, levede efter Joas's, Joakas's Søns, Israels Konges Død, femten Aar.

26 Aa naho o fitoloña’ i Amatsià boak’ am-baloha’e pak’ am-para’eo, tsy fa sinokitse amy bokem-panjaka’ Iehoda naho Israeley hao?

Men det øvrige af Amazias Handeler, de første og de sidste, se, ere de Ting ikke skrevne i Judas og Israels Kongers Bog?

27 Le nikinia aze o e Ierosalaimeo ty amy nitoliha’ i Amatsià tsy hañorike Iehovày, ie nipitsike mb’e Lakise mb’eo, fe nañirahañe e Lakise añe vaho vinono ao.

Og fra den Tid, der Amazia veg af fra Herren, da indgik de et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lakis; da sendte de efter ham til Lakis og dræbte ham der.

28 Nendeseñe an-tsoavala vaho naleveñe aman-droae’e an-drova’ Iehoda ao.

Og de førte ham paa Heste og begrove ham hos hans Fædre i Judas Stad.