2 Tantara 21
1 Le nitrao-piròtse aman-droae’e t’Iehosafate naho nalentek’ aman-droae’e an-drova’ i Davide ao; Iehorame ana’e ty nandimbe aze nifehe.
Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
2 Nanan-droahalahy re, songa ana’ Iehosafate: i Azarià naho Iekiele naho i Zekariaho naho i Azariaho naho i Mikaele naho i Sefatià songa ana’ Iehosafate mpanjaka’ Israele.
Og han havde Brødre, Sønner af Josafat: Asaria og Jehiel og Sakaria og Asaria og Mikael og Sefatja; alle disse vare Josafats, Israels Konges, Sønner.
3 Nitoloran-drae’e ravoravo maro: volafoty naho volamena naho raha sarotse, reketse rova fatratse e Iehoda ao; fe natolo’e a’ Iehorame ty fifeheañe amy t’ie ty tañoloñoloña’e.
Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og af Guld og kostbare Sager, tillige med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den førstefødte.
4 Aa ie fa nitroatse ambone’ ty fifehean-drae’e naho nihafatratse, le fonga zinama’e am-pibara i rahalahi’e rey naho ty ila’o roandria’ Israeleo.
Og der Joram havde overtaget sin Faders Rige og havde befæstet sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa nogle af de Øverste i Israel.
5 Nitelo-polo taoñe ro’ amby t’Iehorame te niorotse nifehe naho nifehe valo-taoñe e Ierosalaime ao,
Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.
6 naho nañavelo an-state’ o mpanjaka’ Israeleo manahake ty anjomba’ i Akabe, (amy te tañanjomba’e ty anak’ ampela’ i Akabe) vaho nanao ze raty ampivazohoa’ Iehovà.
Og han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
7 Fe tsy nisitra’ Iehovà ty handrotsake i anjomba’ i Davidey, ty amy fañina nanoe’e amy Davidey, ie nampitama’e te hatolots’aze naho amo ana’eo ty failo hirehetse nainai’e donia.
Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saaledes som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage.
8 Niola ambanem-pità’ Iehoda ty Edome tañ’ andro’e vaho nañoriñe mpanjaka hifehe iareo.
I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig.
9 Nitsake mb’eo mindre amo mpifehe’eo t’Iehorame naho o sarete’e iabio; le nitroatse haleñe vaho linafa’e o nte Edome niarikatok’ azeo naho o mpifehen-tsareteo.
Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne.
10 Mbe miola ambanem-pità’ Iehoda t’i Edome pak’ androany; le niola henane zay ka t’i Libnà tambanem-pità’e; amy te naforintse’e t’Iehovà, Andrianañaharen-droae’e.
Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt ogsaa Libna paa samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
11 Mbore namboara’e toets’ abo o haboa’ Iehodao naho nampiveve o mpimone’ Ierosalaimeo hanoa’ iareo hakarapiloañe vaho nazi’e ka t’Iehoda.
Han gjorde ogsaa Høje paa Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole, ja han drev Juda dertil.
12 Aa le niheo ama’e ty sokitse boak’ amy Elià mpitoky, nanao ty hoe: Hoe t’Iehovà Andrianañahare’ i Davide rae’o; Kanao tsy nañaveloa’o ty sata’ Iehosafate rae’o naho ty sata’ i Asa mpanjaka’ Iehoda;
Og der kom en Skrivelse til ham fra Elias, Profeten, hvori han sagde: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats Veje, ej heller i Asas, Judas Konges, Veje;
13 te mone mañavelo an-dala’ o mpanjaka’ Israeleo naho mampañarapilo Iehodà naho o mpimone’ Ierosalaimeo, manahake ty nampañarapiloa’ ty anjomba’ i Akabe Israele; mbore zinama’o o rahalahi’o añ’ anjomban-droae’o nisoa te ama’oo;
men du har vandret i Israels Kongers Vej og forført Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole efter Akabs Hus's Bolerier, og du tilmed har ihjelslaget dine Brødre af din Faders Hus, hvilke vare bedre end du:
14 le Inao! ho lafae’ Iehovà angorosy mandrambañe ondati’oo naho o ana’oo naho o vali’oo vaho ze vara’o iaby;
Se, derfor skal Herren slaa dit Folk og dine Børn og dine Hustruer og alt dit Gods med stor Plage
15 vaho hanjekè’ ty areten-troke loza irehe ampara’ te mipontsoañ’ ama’o o aova’oo ami’ty areteñe lomoñandro lomoñandroy.
og dig selv med mange Smerter, ved en Sygdom i dine Indvolde, indtil dine Indvolde gaa ud formedelst Smerten, der skal vare fra Dag til Dag.
16 Trinobo’ Iehovà ty tro’ o nte-Pelistio naho o nte-Arabe añ’ila’ o nte-Koseoo ty hiatreatre am’ Iarovame;
Saa opvakte Herren imod Joram Filisternes Aand og de Arabers, som bo ved Siden af Morianerne.
17 le nionjo haname Iehoda iereo naho niboroboñak’ ama’e naho fonga tinava’ iareo ty vara añ’ anjomba’ i mpanjakay naho o ana-dahi’eo naho o vali’eo; vaho tsy nadoke anadahy re naho tsy Iehoakaze tsitson’ ana’ey.
Og de droge op i Juda og brøde ind derudi og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Hus og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers uden Joakas, den yngste af hans Sønner.
18 Ie añe izay le nampanjekè’ Iehovà am-pisafoa re ami’ty rare tsy lefe jangañeñe,
Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Smerte, saa at der var ingen Lægedom.
19 ie añe naho nimodo ty roe taoñe, le nipororoake boak’ ao o aova’eo ty amy arete’ey vaho navetra’ i areten-dratiy. Tsy nanao afo bey ho aze ondatio manahake ty nanoa’ iereo an-droae’e.
Og det holdt ved fra Dag til Dag, og ved Enden af det andet Aar, da gik hans Indvolde ud under hans Sygdom, saa at han døde i gruelige Smerter; og hans Folk brændte intet til hans Ære, saaledes som de havde gjort for hans Fædre.
20 Ni-telopolo taoñe ro’amby re te niorotse nifehe, le nifeleke e Ierosalaime ao valo taoñe vaho nienga tsy nikokoañe. Nalente’ iareo an-drova’ i Davide ao fa tsy amo kiborim-panjakao.
Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede saa, at ingen havde Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.
