2 Tantara 16
1 Ie an-taom-pifehea’ i Asa faha-telopolo eneñ’ amby, le nionjo hiatreatre am’Iehodà t’i Baasà mpanjaka’ Israele, le namboare’e ty Ramà, hisebañe ze te hiavotse ndra himoak’ mb’amy Asa mpanjaka’ Iehodà.
I det seks og trettiende år av Asas regjering drog Israels konge Baesa op mot Juda og bygget festningsverker i Rama for å hindre enhver fra å dra fra eller til Judas konge Asa.
2 Aa le nakare’ i Asa ty volafoty naho volamena am-pañajam-bara añ’ anjomba’ Iehovà naho añ’ anjomba’ i mpanjakay vaho nahitri’e mb’ amy Benehadade nte-Arame nimoneñe e Damesèk’ ao, ami’ty hoe:
Da tok Asa sølv og gull ut av skattkammerne i Herrens hus og kongens hus og sendte det til kongen i Syria Benhadad, som bodde i Damaskus, med de ord:
3 Eo ty fañina amako naho ama’o, manahake i tañivon-drae’o naho an-draekoy, Ingo te nañitrifako volafoty naho volamena; Mañaveloa, apitsoho ty fañina’o amy Baasà mpanjaka’ Israele, hisitaha’e amako.
Mellem mig og dig er det jo et forbund, som det var mellem min far og din far. Her sender jeg dig sølv og gull; bryt nu ditt forbund med Baesa, Israels konge, så han må dra bort fra mig!
4 Aa le hinao’ i Benehadade t’i Asa mpanjaka naho nirahe’e haname o rova’ Israeleo o mpifehen-dahindefo’eo; le linafa’ iareo t’Iione naho i Dane naho i Abelmaime naho ze fonga rovam-pañaja’ i Naftaly.
Benhadad lød kong Asa og sendte sine hærførere mot Israels byer, og de inntok Ijon og Dan og Abel-Ma'im og alle forrådshusene i Naftalis byer.
5 Aa ie jinanji’ i Baasa izay, le najihe’e ty fañamboarañe i Ramà vaho nado’e i nitoloña’ey.
Da Baesa hørte dette, holdt han op med å bygge festningsverker i Rama og opgav dette arbeid.
6 Aa le nente’ i Asa t’Iehodà iaby hitaoñe o vato’ i Ramào naho o boda’e namboare’ i Baasao le namboatse i Gebà naho i Mitspà.
Men kong Asa tok hele Juda med sig, og de førte bort stenene og tømmeret som Baesa hadde brukt til festningsarbeidet i Rama, og bygget med det Geba og Mispa om til festninger.
7 Ie amy zay, nimb’ amy Asa mpanjaka’ Iehoda mb’eo t’i Kananý mpioniñe, nanao ty hoe, Kanao niatoa’o ty mpanjaka’ i Arame, le tsy niatoa’o t’Iehovà Andrianañahare’o, le nipolititse am-pità’o ty valobohòm-panjaka’ i Arame.
På den tid kom seeren Hanani til Judas konge Asa og sa til ham: Fordi du satte din lit til kongen i Syria og ikke til Herren din Gud, derfor er syrerkongens hær sloppet ut av dine hender.
8 Tsy nivalobohòke vasiañeñe reketse sarete naho mpiningitse nivorentsañe hao o nte-Koseo naho o nte-Lobeo? Fe kanao niatoa’o t’Iehovà le nitolora’e am-pità’o.
Var ikke etioperne og libyerne en stor hær med stridsvogner og hestfolk i stor mengde? Men fordi du dengang satte din lit til Herren, gav han dem i din hånd.
9 Fa mihelañe mb’eo mb’eo an-tane atoy o fihaino’ Iehovào, hiboake ho maozatse amo añ’ampon-troke ama’e. Toe nanoe’o hagegeañe i rahay, hanañ’aly irehe henane zao.
For Herrens øine farer over all jorden forat han med sin kraft kan støtte dem hvis hjerte er helt med ham. Du har båret dig uforstandig at i dette; for fra nu av skal du alltid ha krig.
10 Niforoforo amy mpioniñey t’i Asa le nampijoñe’e am-bahorañe ao ami’ty haviñera’e amy rahay. Namorekeke ondaty ka t’i Asa henane zay.
Men Asa harmedes på seeren og satte ham i fangehuset; så vred var han på ham for dette. På samme tid for han også hårdt frem mot andre av folket.
11 Aa ty amo fitoloña’ i Asao, ty valoha’e ampara’ ty fara’e, ingo te misokitse amo bokem-panjaka’ Iehoda naho Israeleo.
Hvad som er å fortelle om Asa, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i boken om Judas og Israels konger.
12 Ie an-taom-pifehea’e faha telopolo sive’ amby, narare am-pandia’e t’i Asa; toe nanjeke mafe i arete’ey; fe amy hasilo’ey, tsy Iehovà ty pinai’e, fa o mpanahao.
I sin regjerings ni og trettiende år blev Asa syk i føttene, og hans sykdom blev verre og verre; men endog i sin sykdom søkte han ikke Herren, men bare lægene.
13 Aa le nitrao-piròtse aman-droae’e t’i Asa; nivilasy an-taom-pifehea’e fah’ efapolo-raik’ amby.
Og Asa la sig til hvile hos sine fedre og døde i sin regjerings en og firtiende år.
14 Nalente’ iareo an-kibori’e hinali’e ho am-bata’e an-drova’ i Davide ao, le natsalalampa’ iareo amy fandreañe natsafeñe raha mandrifondrifoñe naho karazan’ embok’ ankafankafa nitsenèñe ami’ty hilala’ o mpanao rano mañitseoy; le nanoa’ iareo fañoroañe ra’elahy.
De begravde ham i det gravsted som han hadde latt hugge ut for sig i Davids stad, og la ham på et leie som var fylt med krydderier av forskjellige slag, tillaget slik som det gjøres av dem som lager salve; og de brente et veldig bål til ære for ham.
