2 Tantara 14
1 Aa le nitrao-piròtse aman-droae’e t’i Abiià naho nalenteke an-drova’ i Davide ao, le nandimbe aze nifehe t’i Asa ana’e; nanintsiñe folo taoñe tañ’andro’e i taney.
Og Abia laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage havde Landet Ro i ti Aar.
2 Nanao ze soa naho vantañe am-pihaino’ Iehovà Andrianañahare’e t’i Asa;
Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øjne.
3 amy te finao’e ze kitrely tsie naho o toets’ aboo naho nakoroma’e o vatolahio vaho finira’e o Asereo;
Og han borttog de fremmede Altre og Højene og sønderbrød Støtterne og sønderhuggede Astartebillederne.
4 naho linili’e te hipay Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo t’Iehoda, hañorike Hake naho o fepètseo.
Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gøre Loven og Budet.
5 Nafaha’e amo hene rova’ Iehodao o tambohoo naho o sare’ i àndroio; vaho nianjiñe añ’atrefa’e eo i taney.
Og han borttog Højene og Solbillederne fra alle Stæder i Juda, og Riget havde Ro under ham.
6 Aa le namboare’e rova fatratse e Iehoda ao; amy te nanintsiñe i taney vaho tsy teo ty nialiañe amy taoñe rezay, ie nampitofà’ Iehovà.
Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet havde Ro, og der var ingen Krig imod ham i disse Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed.
7 Aa hoe ty natao’e am’Iehoda: Antao hamboatse o rova retoa, le harikatohen-tika kijoly naho fitalakesañ’ abo naho lalambey vaho sikadañe; añatrefan-tika eo i taney amy te nitsoehentika t’Iehovà Andrianañaharen-tika naho nipaian-tika vaho nampitofae’e o mañohok’ antika iabio. Aa le namboatse iereo vaho niraorao.
Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Mur op omkring dem med Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet endnu ligger for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt ham, og han har skaffet os Rolighed trindt omkring. Saa byggede de, og det lykkedes for dem.
8 Le nanam-pirimboñan-dahindefoñe t’i Asa: mpitam-pikalañe naho lefoñe telo-hetse ty boak’ Iehodà ao; naho hirike Beniamine ao ty mpitam-pikalañe vaho mpitintim-pale, roe-hetse-tsi-valo-ale; songa maozatse naho nahasibeke.
Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre Hundrede Tusinde og af Benjamin, som bare Skjold og spændte Bue, to Hundrede og firsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid.
9 Teo te niavotse haname iareo t’i Zerake nte-Kose ninday valobohòke arivon’ arivo naho sarete telon-jato; le nivotrake e Maresà eo.
Og Morianen Sera drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, og med tre Hundrede Vogne; og han kom lige til Maresa.
10 Niavotse mb’eo t’i Asa hifanalaka ama’e, le nalahatse am-bavatane’ i Zefate e Maresà eo i hotakotakey.
Og Asa drog ud imod ham, og de rustede sig til Slag i Zefatas Dal ved Maresa.
11 Le nikaik’ am’Iehovà Andrianañahare’e t’i Asa, nanao ty hoe: Ry Iehovà, tsy eo ty añ’ila’o mahafañolotse añivo’ ty maozatse naho ty po-hafatrarañe; oloro zahay ry Iehovà Andrianañahare’ay; amy te Ihe avao ty iatoa’ay vaho i tahina’oy ty ionjona’ay hiatreke o valobohòkeo. Ihe ro Iehovà Andrianañahare’ay; ko apo’o handrekets’ azo ondatio.
Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! hos dig, naar du vil hjælpe, gør det ingen Forskel, om en har megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn imod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske skal formaa noget imod dig.
12 Aa le zinama’ Iehovà añatrefa’ i Asa naho aolo’ Iehoda eo o nte-Koseo vaho nitriban-day o nte-Koseo.
Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judas Ansigt, og Morianerne flyede.
13 Aa le nihoridañe’ i Asa naho ondaty ama’eo pake Gerare; le akore ty hamaro’ o nte-Kose nibanibanìtseo kanao leo raike tsy nahatam-beloñe, ie niparatsàke añatrefa’ Iehovà naho aolo’ i valobohò’ey; vaho nendese’ iereo ty fikopaham-bey.
Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar; og der faldt af Morianerne saa mange, at ingen af dem blev levende; thi de bleve knuste for Herrens Ansigt og for hans Hær; og man gjorde et saare stort Bytte.
14 Linafa’ iereo o tanañe mañohoke i Gerare iabio; fa nampianifa’ Iehovà; naho fonga kinopa’ iareo o rovao vaho tsifotofoto ty vara tam’ iereo ao.
Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over disse; og de udplyndrede alle Stæderne, thi der var meget Bytte i dem.
15 Linafa’ iareo ka o kibohom-pitan-kareo, le tinava’ iareo ty añondry naho rameva maro vaho nimpoly mb’e Ierosalaime añe.
Og de sloge ogsaa Kvægteltene, og bortførte smaat Kvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.
