1 Samoela 17
1 Natonto’ o nte-Pilistio amy zao o lahindefo’eo hañotakotake vaho nifamory e Sokò ‘Iehoda ey le nitobe añivo’ i Sokò naho i Azekà e Efe-damime ao.
Og Filisterne havde samlet deres Lejre til Krigen og samlede sig i Soko, som er i Juda; og de lejrede sig imellem Soko og imellem Aseka ved Efes-Dammim.
2 Nifanontoñe naho nitobe am-bavatane’ i Elà ao t’i Saole naho o ana’ Israeleo vaho nilahatse hifañotakotak’ amo nte-Pilistio.
Og Saul og Israels Mænd samledes og lejrede sig i Egens Dal, og de stillede sig op til Slag imod Filisterne.
3 Nitrobàke ami’ty vohitse añ’ila’e eo o nte-Pilistio vaho nizorazora am-bohitse añ’ila’e eo ka o ana’ Israeleo; añivo’ iereo ty vavatane.
Og Filisterne stode paa Bjerget paa hin Side, og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne Side, og Dalen var imellem dem.
4 Niavotse an-tobe’ o nte-Pilistio ty fanalolahy atao Goliate nte-Gate, enen-kiho mitovon-jehe-pitàñe ty haabo’e.
Da udgik en Kæmper af Filisternes Lejre, hans Navn var Goliath af Gath, han var seks Alen og en Haandbred høj.
5 Sabaka torisìke ty tañambone’e, nisikiñe fiaro torisìke; lime arivo sekelen-torisìke ty lanja’ i fiaro zay.
Og der var en Kobberhjelm paa hans Hoved, og han var iført en Skælbrynje, og Brynjens Vægt var fem Tusinde Sekel Kobber.
6 Fikalañe torisìke ka ty an-kitso’e vaho fikalan-defon-torisìke ty an-tsoro’e.
Og han havde Kobberskinner over sine Fødder, og et Kobberkastespyd imellem sine Skuldre.
7 Hoe taram-pitenoñe i taran-defo’ey, nilanja enen-jato sekelem-by ty lohan-defo’e vaho niaolo aze ty mpijiny fikalan-defoñe.
Og hans Spydstage var som en Væverstang, og Bladet paa hans Spyd var seks Hundrede Sekel Jern; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
8 Nijagarodoñe ey re nikoikoike amo lahindefon’ ana’ Israeleo ty hoe: Ino ty iakara’areo am-piriritañe hialy? Tsy nte-Pilisty hao iraho, naho mpitoro’ i Saole nahareo? Aa le joboño t’indaty ama’ areo hizotso mb’ amako mb’etoa.
Og han stod og raabte til Israels Slagordener og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at stille eder op til Slag? er jeg ikke en Filister og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig.
9 Ie mahafialy amako, naho mahagiok’ ahy, le ho mpitoro’ areo zahay, fe naho maharekets’ aze iraho le ho mpitoro’ay nahareo.
Dersom han kan stride med mig, og han slaar mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faa Magt over ham og slaar ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os.
10 Hoe ka i nte-Pilistiy: Mañatreatre o lahindefon-te-Israeleo iraho androany, anoloro ondaty hifandraparapaha’ay.
Fremdeles sagde Filisteren: Jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride sammen.
11 Ie jinanji’ i Saole naho Israele iaby ty saontsi’ i nte-Pilistiy, le nitsololòke naho nirevendreveñe.
Der Saul og al Israel hørte disse Filisternes Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
12 Ie amy zao ana’ ty nte-Efrate atao Iisay nte Betlekheme e Iehoda t’i Davide, valo o ana-dahi’ indatio; ie fa bey tañ’ andro’ i Saole, nigain-kantetse am’ ondatio.
Men David var hin efratitiske Mands Søn fra Bethlehem i Juda, hvis Navn var Isai og, som havde otte Sønner; og Manden var gammel i Sauls Dage og kommen til Aars iblandt Mændene.
13 Nomb’ añ’aly hañorike i Saole ty zoken’ ana’e telo. Ty tahina’ i telo nomb’ an-kotakotake rey le i Eliabe, tañoloñoloña’e, naho i Abinadabe nanonjohy aze, vaho i Samà ty fahatelo’e.
Og de tre ældste Isais Sønner vare gangne med Saul i Krigen; men hans tre Sønners Navne, som vare gangne i Krigen, vare Eliab den førstefødte, og Abinadab den næstældste, og Samma den tredje.
14 I Davide ty tsitso’e; nañorike i Saole añe i zoke’e telo rey.
Men David var den yngste, og de tre ældste vare gangne med Saul.
15 Fe nibalike boak’ amy nindreza’e amy Saoley t’i Davide hiandraza’e o añondrin-drae’e e Betlekhemeo.
Og David var gaaet og vendt tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaakvæg i Bethlehem.
16 Nitotoke mb’eo boa-maraiñe naho hariva, efa-polo andro, i nte-Pilistiy.
Og Filisteren kom frem om Morgenen og om Aftenen og stillede sig frem i fyrretyve Dage.
17 Aa hoe t’Iisay amy Davide ana’ey, Endeso henaneo ty ampemba-tono efà raike toy naho ty vonga-mofo folo retoy, le mihitrifa mb’ aman-drahalahi’o an-tobe añe;
Og Isai sagde til David, sin Søn: Kære, tag til dine Brødre denne Efa ristede Aks og disse ti Brød og løb til Lejren til dine Brødre.
18 naho tintino mb’ amy mpifehe arivo’ iareoy mb’eo ty habobo maike folo retoy, le añontaneo o rahalahi’oo, vaho ampitalilio ahy.
Men disse ti ferske Oste skal du bringe til Høvedsmanden over de tusinde; og du skal se til dine Brødre, om det gaar dem vel, og du skal medtage et Pant fra dem.
19 Am-bavatane’ i Elà ao t’i Saole rekets’ iereo naho o ana’ Israele iaby mialy amo nte-Pilistioo.
Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal for at stride imod Filisterne.
20 Aa le nañaleñaleñe t’i Davide; nenga’e ami’ty mpiarake, o añondri’eo naho nionjomb’ amy nañiraha’ Iisaiy vaho nivotrak’ amy tobey, ie nivovotse mb’ an-kotakotake mb’eo o lahindefoñe nikoikoik’ alio.
Da stod David tidlig op om Morgenen og overlod Smaakvæget til en Vogter, og han tog hine Sager og gik, saaledes som Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, og Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Slag.
21 Songa nandahatse lahindefoñe t’Israele naho o nte-Pilistio, lahindefo miatre-dahindefoñe.
Og Israel havde stillet sig op imod Filisterne, Slagorden imod Slagorden.
22 Aa le napo’ i Davide amy mpamandron-kilankañey o enta’eo vaho nipitsike mb’amo lahindefoñeo mb’eo; ie pok’eo le nañontàne o rahalahi’eo,
Da gav David sit Tøj fra sig til ham, som forvarede Tøjet, og løb hen til Slagordenen; og han kom og spurgte til sine Brødres Velgaaende.
23 nifanaontsy am’ iereo naho hehe te boak’ amy nte-Pilisty màroy i fanalolahy nte-Pilisty nte-Gatey, Goliate ty tahina’ i nitsey i entañeiy vaho tsinano’ i Davide.
Og der han talede med dem, se, da kom hin Kæmper, hvis Navn var Goliath, Filisteren af Gath, op fra Filisternes Slagordener, og talede de samme Ord; og David hørte det.
24 Ie nahaisak’ aze o lahindefo’ Israele iabio le nivoratsake hisitak’ ama’e, fa loho nihembañe.
Men hver Mand af Israel, naar de saa Manden, da flyede de for ham og frygtede saare.
25 Le hoe o ana’ Israeleo: Nirendre’o hao ondaty pok’ atoio? Ty hampisoaña’e Israele ty nihirifa’e; ie amy zao, ze ondaty hamono aze ro hañoboña’ i mpanjakay vara hampañaleale aze naho hatolo’e aze i anak’ ampela’ey vaho ho haha’e am’ Israele ty akiban-drae’e.
Og hver Mand af Israel sagde: Have I set denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal ske, den Mand, som slaar ham, vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter og vil gøre hans Faders Hus frit i Israel.
26 Le hoe ty asa’ i Davide amo nijohañe marine azeo: Ino ty ho tambe’ t’indaty mahafañoho-doza amo nte-Pilisty e hoeke eio hañafaha’e ty fañinjea’e Israele? fa ia o nte-Pilisty tsy nisavareñeo te godabae’e o lahindefon’ Añahare veloñeo?
Da sagde David til Mændene, som stode hos ham: Hvad skal der gøres ved den Mand, som slaar denne Filister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne uomskaarne Filister, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
27 Le tinoi’ ondatio amo hoe zao, t’ie: Izay ty hanoañe indaty mahavono azey.
Da sagde Folket til ham de samme Ord: Saaledes skal der gøres ved den Mand, som slaar ham.
28 Jinanji’ i Eliabe, zoken-drahalahi’e, i reha’e am’ ondatioy; le nisolebotse amy Davide ty haboseha’e, vaho nanoa’e ty hoe: Ino ty nizotsoa’o mb’etoa? naho nenga’o ama’ ia o añondry tsy ampeampe an-dratraratrao? Haiko ty fiebotsebon-tro’o naho ty halo-tsere’o; ihe nizotso mb’etoa hisamba i hotakotakey.
Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned? og hvem overlod du det lidet Smaakvæg i Ørken? jeg kender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen herned for at se Krigen.
29 Hoe t’i Davide: Ino ze o nanoeko, tsy nirehak’ avao hao?
Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? det er jo kun et Ord.
30 Le niambohoa’e naho nitolik’ ami’ty ila’e naho nañontane i hoe zay indraike; fe natoi’ ondatio aze ty manahake i teoy.
Og han vendte sig omkring fra ham hen til en anden og sagde de samme Ord; og Folket gav ham Svar igen som forrige Gang.
31 Aa ie nijanjiñeñe o saontsi’ i Davideo, le nahereñe aolo’ i Saole i enta’ey; vaho nasese mb’eo re.
Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav Saul dem til Kende, og han lod ham hente.
32 Le hoe t’i Davide amy Saole; Ehe te tsy eo ty ondaty hamoe ay ty ama’e, fa hionjomb’eo o mpitoro’oo hifandrapak’ amy nte-Pilistiy.
Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte blive mistrøstigt for hans Skyld; din Tjener skal gaa og stride med denne Filister.
33 Le hoe t’i Saole amy Davide: Tsy ho lefe’o ty hionjomb’ amy nte-Pilistiy hialia’o; ihe mbe tora’e, ie lahindefoñe sikal’ ami’ ty nahajalahy aze.
Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaa hen til denne Filister for at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.
34 Aa hoe t’i Davide amy Saole: Niarake o añondrin-drae’eo o mpitoro’oo; le ie pok’eo ty liona ndra ty dobe nitavañe vik’añondry amy lia-raikey,
Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaakvæget, og en Løve kom og en Bjørn og borttog et Lam af Hjorden.
35 le nañeañe aze iraho le vinonoko naho navotsoko am-bava’e; aa ie nitroatse amako le rinambeko o volon-tsoma’eo naho linafako vaho vinonoko.
Og jeg gik ud efter den og slog den og reddede det af dens Mund; og den rejste sig imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skæg og slog den og dræbte den.
36 Fa hene vinono’ o mpitoro’oo ty liona naho ty dobe le ho hambañe ami’ty raik’ amy zay ty nte-Pilisty tsy nisavareñe roa, oniñe t’ie nanalatse o lahindefon’ Añahare veloñeo.
Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget; og denne uomskaarne Filister skal vorde som en af dem, thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.
37 Tinovo’ i Davide ty hoe, Iehovà nandrombak’ ahy an-dela-tombon-diona naho an-dela-tombon-dobey, ty handrombak’ ahy an-taña’ t’i nte-Pilisty toañe. Aa hoe t’i Saole amy Davide, Akia, hitahy azo t’Iehovà.
Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal fri mig fra denne Filisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
38 Nasaro’ i Saole amy Davide o saro’eo, naombe’e an-doha’e eo i sabaka’e torisìkey vaho nanoe’e ama’e o gozò’eo.
Og Saul iførte David sine Klæder og satte en Kobberhjelm paa hans Hoved og gav ham en Brynje paa.
39 Le nadia’ i Davide amo saro’eo i fibara’ey naho nimanea’e ty hitsontike amo tsy nañohara’eo, le hoe t’i Davide amy Saole; Tsy ho lefe i liakoy amo raha retiañe, fa tsy niventèko. Le nafaha’ i Davide irezay.
Og David bandt hans Sværd oven over sine Klæder og begyndte at gaa, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaa i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
40 Rinambe’e am-pità’e i kobai’ey, naho nijoboñe vato lime malama an-torahañ’ ao vaho najo’e amy mozete’ey, toe an-kotra’e ao; tam-pità’e i pile’ey; le nitotofe’e i nte-Pilistiy.
Og han tog sin Kæp i sin Haand og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand og gik frem imod Filisteren.
41 Niheo mb’amy Davide mb’eo i nte-Pilistiy, niharine, niaolo aze i mpinday fikala’ey.
Og Filisteren gik fluks og kom nær til David; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
42 Jinilojilo i nte-Pilistiy le naharendreke i Davide naho nitorifiha’e fa ajalahy mena, soa-vintañe.
Der Filisteren saa op og saa David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødmusset, dejlig af Anseelse.
43 Le hoe i nte-Pilistiy amy Davide: Amboa v’o aho te harinea’o an-kobaiñe? Le nozoñe’ i nte-Pilistiy amo ‘ndrahare’eo t’i Davide.
Og Filisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kæppe? og Filisteren bandede David ved sine Guder.
44 Le hoe i nte-Pilistiy amy Davide: Mb’amako mb’etoa le hatoloko amo voron-tiokeo o nofo’oo naho amo bibin-kivokeo.
Og Filisteren sagde til David: Kom hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kød.
45 Le hoe t’i Davide amy nte-Pilistiy: Itotoha’o am-pibara naho lefoñe vaho ana-defoñe, f’ihe ty harivoeko ami’ty tahina’ Iehovà’ i Màroy, t’i Andrianañahare’ o lahindefo’ Israele sigìhe’oo.
Men David sagde til Filisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Lanse og med Kastespyd; men jeg kommer til dig i Herren Zebaoths Navn, han som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
46 Hatolo’ Iehovà an-tañako irehe te anito; le ho zevoñeko, naho ho kitsiheko ama’o ty añambone’o vaho hatoloko amo voron-tiokeo naho amo bibin-kivokeo anito o lolo’ i valobohò nte-Pilistiio; hahafohina’ ty tane bey toy te aman’ Añahare ty e Israele ao.
Paa denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaa dig og afhugge dit Hoved og give de døde Kroppe i Filisternes Lejr paa denne Dag til Fuglene under Himmelen og til vilde Dyr paa Jorden, at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
47 Le ho fohi’ ze hene ondaty vory atoy te maharombake tsy amam-pibara tsy aman-defoñe t’Iehovà, toe a’ Iehovà ty hotakotake, fa natolo’e an-taña’ay nahareo.
Og hele denne Forsamling skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
48 Niongake le nimb’eo i nte-Pilistiy niharine amy Davide, le nipitsike ty lay mb’ amo mpiatreatreo t’i Davide higaoñe amy nte-Pilistiy,
Og det skete, der Filisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb hen imod Slagordenen, Filisteren i Møde.
49 le nampijom-pitàñ’ an-kotra’e ao t’i Davide nañakatse vato, naho nipilere’e amy pile’ey le nipelañe am-pela-handri’ i nte-Pilistiy i vatoy le nilentek’ am-panda’e ao, vaho nitafahohoke re, laharañe an-tane.
Og David stak sin Haand i Posen og tog en Sten deraf og slog med Slyngen og traf Filisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og at han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
50 Aa le naozatse te amy Pilistiy t’i Davide am-piletse naho vato. Zinevo’e vaho vinono’e i nte-Pilistiy ndra te tsy amam-pibara ty fità’ i Davide.
Og David blev ved Slyngen og ved Stenen Filisteren overlegen og slog Filisteren og dræbte ham, og David havde ikke Sværd i Haanden.
51 Nilay t’i Davide nijohañe amy nte-Pilistiy eo naho rinambe’e ty fibara’e naho napontsoa’e amy traño’ey naho finatsi’e, nampikitsike i añambone’ey. Aa ie naharendreke te mate i fanalolahi’ey o nte-Pilistio, le nitriban-day.
Og David løb hen og stod hos Filisteren og tog hans Sværd og drog det af Balgen og slog ham ihjel og afhuggede hans Hoved dermed; der Filisterne saa, at den vældige iblandt dem var død, da flyede de.
52 Niongak’ amy zao o lahindefo’ Israele naho Iehodao, nampipoña-koikoin’ aly vaho nañoridañe o nte-Pilistio pake Gate naho ampara’ o lalambei’ i Ekroneo. Nifitak’ amy lalañey pake Saaraime naho sikal’amy Gate naho i Ekrone o nte-Pilisty nifereo.
Da gjorde Israels og Judas Mænd sig rede og raabte og forfulgte Filisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Filisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Vejen til Saarajim og indtil Gath og indtil Ekron.
53 Ie nimpoly amy fañoridà’ iareo o nte-Pilistioy o ana’ Israeleo le fonga kinopa’ iareo ty vara an-tobe’ o nte-Pilistio.
Derefter vendte Israels Børn om fra at jage efter Filisterne, og de plyndrede deres Lejr.
54 Rinambe i Davide ty añambone’ i nte-Pilistiy, vaho nendese’e mb’e Ierosalaime mb’eo, fe nahaja’e an-kiboho’e ao o fikala’ i Goliateo.
Men David tog Filisterens Hoved og førte det til Jerusalem og lagde hans Vaaben i sit Telt.
55 Ie niisa’ i Saole t’i Davide nionjo hifañatrek’ amy nte-Pilistiy, le nañontanea’e t’i Abnere, mpifehe’ i màroy: Ana’ ia o ajalahio? aa hoe ty natoi’ i Abnere: Amy te veloñe ty arofo’o ry mpanjaka, toe tsy fantako.
Men der Saul saa David, da han gik ud imod Filisteren, sagde han til Abner, Stridshøvedsmanden: Hvis Søn er denne unge Karl, Abner? Og Abner sagde: Saa vist som din Sjæl lever, o Konge! jeg ved det ikke.
56 Hoe i mpanjakay, Rendreho te ana’ ia i ajalahiy.
Og Kongen sagde: Spørg du, hvis Søn denne unge Karl er!
57 Ie nibalik’ amy nañohofa’e loza amy nte-Pilistiy t’i Davide le nendese’ i Abnere mb’amy Saole mb’eo, am-pità’e ty loha’ i nte-Pilistiy.
Og der David kom tilbage, der han havde slaget Filisteren, da tog Abner ham og ledte ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Filisterens Hoved i sin Haand.
58 Nañontane aze t’i Saole: O ajalahio, ana’ ia v’iheo? Ana’ i mpitoro’o Iisay nte-Betelekemey, hoe t’i Davide.
Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? Og David sagde: Jeg er Bethlehemiteren Isais, din Tjeners, Søn.
