1 Jaona 4

1 Ry rañetse, ko fonga iantofañe ze atao fañahy, fe mitsohà arofo, ke boak’ aman’ Añahare, amy te maro ty mpitoky vìlañe miboele ami’ty voatse toy.

I elskede! tror ikke enhver Ånd, men prøver Ånderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgåede i Verden.

2 Inao ty aharendreha’ areo i Arofon’ Añaharey: ze troke miantoke te nito­tsak’ ami’ty nofotse t’Iesoà Norizañe ro aman’ Añahare;

Derpå kende I Guds Ånd: enhver Ånd, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kød, er af Gud.

3 fe tsy aman’ Añahare ze troke tsy miantoke te niboak’ an-tsandriñe t’Iesoà, ie ro amy mesia-vìlañey, i jinanji’ areo te ho aviy, vaho fa ami’ty voatse toy henaneo.

Og enhver Ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Ånd, om hvilken I have hørt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden.

4 Boak’ aman’ Añahare nahareo ry keleiako, le fa nahagioke; amy te jabajaba i ama’ areoy ta ty ami’ty voatse toy.

Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

5 Mpiami’ ty voatse toy iereo, naho manao ty reha’ ty voatse toy, vaho itsanoña’ ty voatse toy.

De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.

6 Boak’ aman’ Añahare tika. Mijanjiñe antikañe ze mahafohiñe an’ Andrianañahare; tsy mijanjiñe antika ze tsy mpiaman’ Añahare. Inay ty aharendrehan-tika ty Arofon-katò naho i fañahin-dilatsey.

Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke er af

7 Ry rañetse, antao hifampikoko, fa boak’ aman’ Añahare ty koko. Ndra ia ia mikoko, le nampiareñen’ Añahare vaho mahafohiñe an’ Andrianañahare.

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født at Gud og kender Gud.

8 Ndra ia ia tsy mikoko, le tsy mahafohiñe an’Andria­nañahare, amy te fikokoañe t’i Andrianañahare.

Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

9 Inao ty mampidodea ty fikokoan’ Añahare aman-tika: toe nirahen’ Añahare mb’ami’ty voatse toy i bako-toka’ey hiveloman-tika.

Deri blev Guds Kærlighed åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.

10 Inao o fikokoañeo: tsy te itika ro nikoko an’Andrianañahare fa Ie hey ro nikoko an-tika vaho nañitrike i Ana’ey hañefetse o hakeon-tikañeo.

Deri består Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.

11 Ry rañetseo, kanao izay ty nikokoan’ Añahare antika, ehe te hifampikoko ka.

I elskede! har Gud således elsket os, da ere også vi skyldige at elske hverandre.

12 Leo raike tsy nahaisak’ an’ Andrianañahare ndra mbia’ mbia, f’ie mifampikoko le mimoneñe aman-tikañ’ ao t’i Andrianañahare, naho fonireñe aman-tikañ’ i fikokoa’ey.

Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.

13 Inao ty aharendrehan-tika te mimo­neñe ama’e, naho ie amantika, le t’ie nandiva i Arofo’ey aman-tikañe.

Derpå kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Ånd.

14 Fa niisa’ay naho mitaroñe te nahitrin-dRae i Ana’ey, Mpandrombake ty voatse toy.

Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Sønnen til Frelser for Verden.

15 Ze mitaroñe Iesoà t’ie Anan’ Añahare, le mimoneñe ama’e ao t’i Andrianañahare naho aman’ Añahare ao re.

Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.

16 Fa fohintika naho atokisañe ty fikokoan’ Añahare an-tika. Fikokoañe t’i Andria­nañahare, naho mimoneñe aman’ Añahare ao ze mimoneñe am-pikokoañe ao, vaho ama’e ao t’i Andria­nañahare.

Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.

17 Inao ty mahaañoñe o fikokoan-tikañeo, hahafirearean-tika amy andron-jakay, t’ie mihambañe ama’e an-tane atoy.

Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed på Dommens Dag, fordi, ligesom han er, således ere også vi i denne Verden.

18 Tsy aman-kebahebake ty hatea, le mandroake anifañe ty koko ki’e, fe mioza lovelove ty hemba; mbe tsy fonitse koko ty marimarike.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

19 Mikoko tika, amy te Ie hey ro nikoko an-tikañe.

Vi elske, fordi han elskede os først.

20 Naho eo ty manao: Kokoako t’i Andrianañahare, f’ie malain-dongo, ro mpandañitse; amy te aia ty hahafikokoa’e an’Andrianañahare tsy isa’e naho tsy kokoa’e hey ty longo’e trea.

Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

21 Inao ty nandilia’e an-tika: Tsy mete tsy mikoko longo ty mikoko an’Andrianañahare.

Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også elske sin Broder.